Nye mærkningskrav i AI-forordningen har nu virkning

Den hastige udvikling af AI-systemer gør det stadig vanskeligere at skelne mellem AI-genereret og menneskeskabt indhold. Det kan øge risikoen for vildledning, misinformation og manipulation. 

Den 2. august 2026 fik Artikel 50 i AI-forordningen virkning. Artikel 50 indeholder bl.a. en forpligtelse om mærkning som har til formål at tydeliggøre, hvornår indhold er genereret af kunstig intelligens. 

Mærkningen i praksis

Oplysningerne om det AI-genererede indhold skal gives på en klar og synlig måde og senest på tidspunktet for den første interaktion eller eksponering. 

AI-forordningen stiller ikke krav om anvendelse af et bestemt mærke eller ikon. EU-Kommisionen har dog udviklet en række ikoner, som idriftsættere kan bruge til at mærke deres AI-genererede indhold. Disse er frit tilgængelige på EU-Kommissionens hjemmeside.

Hvad indebærer gennemsigtighedsforpligtelserne? 

Bestemmelsen fastsætter en række gennemsigtighedsforpligtelser for henholdsvis udbydere og idriftsættere af AI. 

En udbyder er den virksomhed eller person, der udvikler eller får udviklet et AI-system og markedsfører det under eget navn eller varemærke, mens en idriftsætter er den virksomhed eller person, der anvender AI-systemet, fx en virksomhed, der markedsfører sit produkt ved en video, der indeholder AI-generet indhold.

Som udbyder er man forpligtet til at sikre, at AI-systemer, der er beregnet til at interagere direkte med fysiske personer, udformes og udvikles på en måde, så personerne bliver oplyst om, at de interagerer med et AI-system. 

Man skal desuden sikre, at output fra AI-systemer, der genererer syntetisk lyd-, billed-, video- eller tekstindhold, mærkes i maskinlæsbart format og kan spores som kunstigt genereret eller manipuleret. For AI-systemer, der var på markedet før den 2. august 2026, gælder mærkningsforpligtelsen i denne bestemmelse først fra den 2. december 2026.

Som idriftsætter af AI-systemer skal man, fx ved anvendelse af et mærke, oplyse personer, når de udsættes for:

• Systemer til følelsesgenkendelse eller biometrisk kategorisering
• Deepfakes. Deepfake er i forordningens artikel 3 defineret som ”et ved hjælp af AI genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, og som fejlagtigt vil fremstå ægte eller sandfærdigt.”
• AI-genereret eller AI-manipuleret tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse

Undtagelser fra mærkningskravene

Værker, der er åbenbart kunstneriske, kreative, satiriske eller fiktive 

Ved brug af deepfakes gælder, at hvis indholdet er en del af et oplagt kunstnerisk, kreativt, satirisk, fiktivt eller tilsvarende arbejde eller program, behøver man alene at oplyse om eksistensen af sådant indhold på en passende måde, som ikke generer visningen eller nydelsen af værket. 

Lovmæssigt godkendt 

Idriftssættere er derudover ikke forpligtet til at oplyse om brugen af deepfakes eller offentliggjort AI-genereret tekst om emner af offentlig interesse, hvis anvendelsen ved lov er tilladt for at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger. 

Menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol

For AI-genereret tekst om emner af offentlig interesse gælder mærkningskravet heller ikke gælder, hvis det AI-genererede indhold har været genstand for menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og hvis en fysisk eller juridisk person bærer det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen. Det praktiske anvendelsesområde er hovedsagelig nyhedsformidling undergivet redaktionelt ansvar.

Husk overholdelse af øvrig relevant lovgivning

Ud over overholdelse af AI-forordningens gennemsigtighedskrav, er der en række andre regelsæt, som man som virksomhed skal være opmærksom på at overholde ved anvendelse af AI-genereret indhold: 

• AI-genereret indhold må ikke anvendes på en måde, som er i strid med markedsføringsretlige eller forbrugerretlige regler, herunder reglerne om vildledning. 
• AI-genereret indhold kan ofte rejse spørgsmål om ophavsret, varemærkerettigheder og andre immaterielle rettigheder.

De nye gennemsigtighedskrav i AI-forordningen udgør således alene et supplement til de øvrige regler, som allerede gælder for AI-genereret indhold.