DLA Pipers Life Sciences-team består af jurister med juridisk, videnskabelig og medicinsk viden, som har indsigt i branchens komplekse forhold og de regulatoriske forhold, som vores kunder er underlagt.

DLA_Ikon_Sector_LifeScience

Life Sciences

Biotekselskaber og medicovirksomheder står i dag over for større udfordringer end nogensinde før. Selskaber, som ønsker at føre lovende produkter hele vejen fra laboratoriet til markedet, er nødt til at beskytte deres produkter imod risici forbundet med immaterielle rettigheder, regulatoriske forhold og omdømme.

I de senere år er der desuden opstået øget pres fra mange forskellige sider. Dette ses i form af krav om større aktionærafkast, tab af væsentlig omsætning som følge af patentudløb eller generisk konkurrence, hård konkurrence inden for vigtige behandlingsområder, prispres fra betalere på sundhedsområdet, øget offentlig regulering i tillæg til almindelige sikkerhedsforhold, stigende udgifter til forskning og udvikling, udfordringer med at optimere afkastet på de nye markeder og skærpede håndhævelsesforanstaltninger fra myndighedernes side.

Vores Life Sciences-team er et af de største og mest aktive i advokatbranchen. Vi fungerer som ét samlet team på tværs af flere end 40 lande og kombinerer faglig viden med stor brancheindsigt, herunder om videnskabelige, medicinske, regulatoriske, kommercielle og håndhævelsesforhold af betydning for vores kunder inden for biofarmaci, medicinsk udstyr, forskning og diagnostik.

DLA Pipers team omfatter prisvindende advokater med erfaring i procesførelse, compliance og undersøgelser, IP-strategi og -håndhævelse, virksomhedsoverdragelser, licensaftaler og distribution samt rådgivning om kliniske forsøg. Teamet bistår desuden kunderne på alle andre nødvendige områder med henblik på at håndtere risici, herunder i forbindelse med myndighederne, miljøret, import/eksport, skat, fast ejendom og ansættelsesret. Mange af vores advokater er tidligere fagfolk fra branchen, andre har en ph.d.-grad eller anden videregående uddannelse inden for Life Sciences-området, mens andre er tidligere embedsmænd eller offentlige anklagere.

Vi er klar over, at vores kunders behov ændrer sig, og vi er i stand til hurtigt at organisere og tilpasse vores teams, uanset om der er tale om en større lægemiddelvirksomhed, en mellemstor medicovirksomhed eller et biotekselskab på udviklingsstadiet. Disse teams understøttes internationalt og lokalt af advokater, så vi effektivt kan dække det relevante behov.

Vores topmoderne personale-, budget- og faktureringssystemer, som er skabt specifikt til at bistå vores globale Life Sciences-klienter, sikrer, at vores teams leverer såvel værdi som gode resultater.