Tilbage på hjemmekontoret - ansættelses- og persondataretlige aspekter
podcast
24 sep 2020
Hvilke juridiske udfordringer kan øget hjemmearbejde give – både på den korte og på den lange bane?
Corona-pandemien hærger stadig globalt, men samtidig er vi på vej tilbage mod hverdagen. Eller er vi nu også det?
Selvom landet er åbnet igen, oplever vi også stigende smittetal, og flere virksomheder er igen begyndt at sende medarbejderne hjem. Samtidig har coronakrisen også vist os, at hjemmearbejde faktisk kan fungere ganske fint.
Vi dykker ned i de ansættelses- og persondataretlige aspekter af hjemmearbejdet, der nu igen er blevet aktuelt – også på lidt længere sigt.
Journalist Magnus Krabbe interviewer i denne episode advokat med speciale i ansættelsesret, Daniel Markussen, og partner Jon Lauritzen, der er specialiseret i persondataret.