Karriere

Verden ligger åben for dig...
En verden af muligheder - om at arbejde i DLA Piper
Stud.jur./trainee hos DLA Piper

Om stillingen

Som jurastuderende hos os er du ambitiøs, har gode karakterer, og du har et højt fagligt niveau. Er du bachelorstuderende, ansættes du som stud. jur. Hvis du læser på kandidatdelen, ansættes du som trainee. Dine arbejdsopgaver er udfordrende og alsidige, og de er tilpasset dit erfaringsniveau. Opgaverne omfatter blandt andet juridisk informationssøgning, udarbejdelse af notater og udkast til processkrifter, deltagelse i forberedende retsmøder i fogedretten, udarbejdelse af udkast til materialesamlinger, artikler og standarddokumenter samt andre former for assistance i relation til det konkrete sagsarbejde.

Din udvikling

Den juridiske metode trænes i praksis i de daglige opgaver, og du opnår indsigt i og erfaring med at arbejde som trusted advisor. Vi tilrettelægger et udviklingsforløb, hvor du bl.a. får en struktureret og konstruktiv tilbagemelding fra din leder og en samlet evaluering af dit forløb som stud.jur. eller trainee. Evalueringen anvendes som en del af vurderingen af, om du efterfølgende tilbydes ansættelse som henholdsvis trainee eller advokatfuldmægtig. Som stud.jur./trainee bliver du tilknyttet en tutor fra dit fagområde. Tutorordningen bidrager til, at du kommer godt fra start, føler dig godt til rette på vores kontorer i København eller Aarhus og kan søge støtte og vejledning i dagligdagen fra en erfaren kollega, som selv har været stud.jur. eller trainee få år forinden.

”Som trainee hos DLA Piper er du del af et team, hvor du får faglig indsigt i spændende sager samtidig med, at du får en forståelse af klienternes kommercielle forhold. For mig gør det arbejdet som trainee rigtig interessant og ekstra motiverende, når man kender klientens situation.” – Anders Peter Ellingsøe, Trainee.

En verden af muligheder

Som en global advokatvirksomhed er det en del af vores DNA at operere på tværs af landegrænser, og derfor støtter vi vores studerende, når de ønsker et studieophold i udlandet.

Advokatfuldmægtig hos DLA Piper

Om stillingen

Som advokatfuldmægtig hos os er du en faglig dygtig jurist, der er drevet af engagement og udvikling. Nogle af vores advokatfuldmægtige kommer fra et job som trainee i DLA Piper eller fra en stilling hos en anden arbejdsgiver, mens andre starter hos os efter endt uddannelse. Som advokatfuldmægtig udvikler du din teoretiske forståelse i takt med, at du arbejder med juraen i praksis. Du arbejder selvstændigt med sager og får løbende mere ansvar og kundekontakt samtidig med, at du får sparring og feedback fra mere erfarne jurister i din afdeling.

Din udvikling

I løbet af din advokatfuldmægtigperiode får du indsigt i forskellige specialer, og du får løbende feedback fra din leder, så du kan blive afklaret i forhold til, hvor dine kompetencer anvendes bedst, og hvad der motiverer dig. Vi fokuserer på din karriere gennem udviklings- og performancesamtaler, og du deltager på vores interne og eksterne kurser inden for den juridiske disciplin, kommunikation, regnskab og engelsk. Som advokatfuldmægtig bliver du tilknyttet en tutor, der er en erfaren advokatfuldmægtig eller advokat. Du vil gennemgå et udviklingsforløb, som består af kurser og daglig feedback med fokus på de kompetencer, der danner grundlag for arbejdet som advokat.

”Som advokatfuldmægtig arbejder jeg med komplekse juridiske problemstillinger med et internationalt aspekt, der kræver sparring med vores internationale kollegaer. Et godt samarbejde på tværs af landegrænser er derfor essentielt, og vores initiativer som Nordic Onboarding og Nordic Secondment er glimrende muligheder for at styrke relationerne på tværs af de nordiske lande.” – Christoffer Sommerset, Advokatfuldmægtig.

En verden af muligheder

Som en del af det tætte samarbejde med vores nordiske kontorer, er vi en del af et nordisk udvekslingsprogram for fuldmægtige i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Udvekslingsopholdet, Nordic Secondment, finder sted en gang årligt og giver vores advokatfuldmægtige mulighed for i en uge at besøge og arbejde sammen med deres nordiske kolleger – ligesom vi i Danmark får besøg af advokatfuldmægtige fra de andre nordiske kontorer

Erhvervsjurdisk Fuldmægtig hos DLA Piper

Om stillingen

Som Erhvervsjuridisk Fuldmægtig hos DLA Piper søger vi fagligt dygtige erhvervsjurister, der er drevet af engagement og udvikling. Vi ansætter cand.merc(jur.)’ere, der matcher vores faglige specialer, er forretningsorienterede og gode til at skabe relationer. Du vil blive tilknyttet ét af vores fagområder. Som Erhvervsjuridisk fuldmægtig indgår du på vilkår som de øvrige advokatfuldmægtige, hvor du udvikler din teoretiske forståelse i takt med, at du arbejder med juraen i praksis. Du arbejder selvstændigt med sager og får løbende mere ansvar og klientkontakt samtidig med, at du får sparring og feedback fra mere erfarne jurister i din afdeling.

Din udvikling

I løbet af dit arbejde som Erhvervsjuridisk Fuldmægtig får du indsigt i forskellige specialer, og du får løbende feedback fra din leder, så du kan blive afklaret i forhold til, hvor dine kompetencer anvendes bedst, og hvad der motiverer dig. Vi fokuserer på din karriere gennem udviklings- og performancesamtaler, og du deltager på vores interne og eksterne kurser inden for den juridiske disciplin, kommunikation, regnskab og engelsk. Som Erhvervsjuridisk Fuldmægtig bliver du tilknyttet en tutor, der er en erfaren advokatfuldmægtig eller advokat. Du vil gennemgå et udviklingsforløb, som består af kurser og daglig feedback med fokus på de kompetencer, der danner grundlag for arbejdet som juridisk rådgiver.

Jeg valgte ha.jur. studiet, fordi jeg altid har haft en interesse for det kommercielle. Det jeg synes er fedt ved cand.merc.jur. uddannelsen kontra den almindelige cand.jur. er at man får et andet kendskab til kommercielle vinkler, hvilket er en stor fordel som rådgiver. Alt andet lige har man en større indsigt i virksomhedens kommercielle, økonomiske og regnskabsmæssige forhold, men også fordi der er mange juridiske discipliner, der bygger på økonomi. – Josefine Høy Bendtsen, Erhvervsjuridisk Rådgiver.

En verden af muligheder

Som en del af det tætte samarbejde med vores nordiske kontorer, er vi en del af et nordisk udvekslingsprogram for fuldmægtige i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Udvekslingsopholdet, Nordic Secondment, finder sted en gang årligt og giver vores advokatfuldmægtige mulighed for i en uge at besøge og arbejde sammen med deres nordiske kolleger – ligesom vi i Danmark får besøg af advokatfuldmægtige fra de andre nordiske kontorer

Advokat hos DLA Piper

Om stillingen

Overgangen fra advokatfuldmægtig til advokat betyder nye faglige og personlige udfordringer, og hvis du bliver ansat som advokat hos os, tager din faglige specialisering for alvor fart. Vi ansætter advokater, der matcher vores faglige specialer, er forretningsorienterede og gode til at skabe relationer. Du bliver tilknyttet ét af vores fagområder. Hvis du undervejs i din karriere har et ønske om at skifte til et andet fagområde, opstår der løbende mulighed for at rokere internt med udgangspunkt i forretningens behov.

Din udvikling

Som advokat har din faglige specialisering taget en klar retning. Du får faglige udfordringer, der sikrer din fortsatte udvikling, og et stadigt større selvstændigt ansvar for sager og kunder. Sideløbende med den daglige sagsbehandling og rådgivning vil du have et stadigt større fokus på at opbygge relationer og skabe ny forretning. Du bliver klædt godt på til opgaven via en række uddannelsesmuligheder i både ind- og udland, som også sikrer din fortsatte udvikling.

”Jeg har altid godt kunne lide at rejse, men jeg følte det som en begrænsning, at jeg havde læst jura, fordi jeg tænkte, at jeg ikke kunne bruge det i andre lande. Men det er ikke tilfældet. Jeg har allerede to udstationeringer i bagagen på mine tre år som advokat i en international advokatvirksomhed.” – Belinda Qehaja, Advokat.

En verden af muligheder

Som advokat har du mulighed for at deltage i en række internationale trænings- og uddannelsesprogrammer af forskellig varighed.

  • Du kan komme på udveksling i to uger på et internationalt kontor sammen med en gruppe af dine kolleger fra andre lande.
  • Du har mulighed for at komme på udveksling i op til tre uger på et internationalt kontor, som du samarbejder med.
  • Du kan en gang om året søge om udveksling i fire uger på et internationalt kontor sammen med en gruppe af dine kolleger fra andre lande.
  • Du kan også søge om et længerevarende udvekslingsophold på op til tre måneder på et internationalt kontor, hvor du kan få indsigt i andre jurisdiktioner og måder at arbejde på.
Senior Associate hos DLA Piper

Om stillingen

Rollen som Senior Associate er en overbygning for erfarne advokater med en stærk faglig specialisering. Som Senior Associate er du nået til et nyt udviklingsniveau, hvor du selvstændigt varetager opgaver af faglig, kommerciel og/eller ledelsesmæssig karakter. Fagligt og forretningsmæssigt vil du blandt andet have fokus på forretningsudvikling og den internationale kontekst, som en stor del af arbejdet foregår i. Du vil have kontakt til kunder, være ansvarlig for salgspitches, deltage i konferencer og relevante netværk samt have mulighed for at undervise. Du kan desuden få ansvaret for ledelse af advokatfuldmægtige og advokater.

Din udvikling

Igennem løbende dialog med din leder vil der være fokus på din personlige og faglige udvikling inden for ledelse og salg. Som Senior Associate har du også fortsat mulighed for at deltage i en række internationale trænings- og uddannelsesprogrammer.

”Min arbejdsdag går primært med håndtering af transaktioner inden for fast ejendom, herunder forhandling og udarbejdelse af kontrakter, due diligence-processer samt projektstyring. Derudover går en del af min tid også med kollegialt arbejde, som jeg er meget engageret i – både internt og eksternt, som DLA Piper støtter op om. Jeg er bl.a. medlem af DLA Pipers Next Generation Shadow Panel, som arbejder med aktuelle og væsentlige temaer for DLA Piper.” – Anne Louise Dalsgaard, Senior Associate.

 

Director hos DLA Piper

Om stillingen

Når du når så langt i din karriere, at du er en erfaren advokat med faglig tyngde og en høj grad af specialisering, kan du blive Director. Du vil have det overordnede ansvar for et fagområde og for at sikre, at vi som virksomhed altid er ajour på det pågældende område og dermed kan rådgive på højeste niveau. Du vil bl.a. være ansvarlig for meget kompleks rådgivning til vores kunder, afholdelse af interne og eksterne seminarer, deltage i udvalg og projektgrupper og udgive faglige nyheder inden for området.

Din udvikling

Hvis du – ud over at agere fagspecialist inden for dit fagområde – har ambitioner om at blive leder, har du mulighed for at dygtiggøre dig inden for ledelse via målrettet kompetenceudvikling. Du vil også indgå i et internationalt samarbejde om netop dit fagområde inden for DLA Piper-netværket.

”I min hverdag som Director arbejder jeg typisk på flere sager med høj grad af specialisering. Jeg arbejder tæt sammen med vores dygtige kolleger i og på tværs af afdelinger og hjælper med at fordele arbejdsopgaverne blandt os. Jeg har desuden mulighed for at deltage i forskellige programmer i DLA Pipernetværket målrettet kompetenceudvikling.” – Stefan Westh Wiencken, Director.

Ansat partner hos DLA Piper

Om stillingen

Som erfaren advokat med en ubestridt faglig styrke, dokumenterede akkvisitive evner og stærkt ledelsespotentiale kan du blive ansat partner. Som ansat partner er du en trusted advisor med ansvar for egne kunder. Du har en strategisk rolle i teamet og vil typisk også have ledelsesansvar for advokatfuldmægtige og advokater.

Din udvikling

Udviklingen af dine egenskaber bliver understøttet af relevant kompetenceudvikling inden for bl.a. forandringsledelse, præsentationsteknikker, strategisk salg og opbygning af forretningsforbindelser via dit netværk.

”Som ansat partner er du trusted advisor med faglig styrke, dokumenterede akkvisitive evner og et stærkt ledelsespotentiale. Samtidig har du en strategisk rolle i teamet og ansvar for at videregive din faglige ekspertise til nye generationer. Det er givende for mig, og derfor bruger jeg også tid på at undervise og vejlede studerende i proceskonkurrencer som JD’s processpil.” – Andreas Medom Madsen, Partner

Partner hos DLA Piper

Om rollen

Efter en række år som advokat kan du komme i betragtning som partner - en rolle der kræver, at du har oparbejdet et betydeligt juridisk erfaringsgrundlag, stor forretningsforståelse og dokumenterede resultater inden for forretningsudvikling. Som partner har du ansvaret for at opbygge, pleje og fastholde kunderelationer, der kan sikre den nødvendige sagsvolumen for dig selv og yngre jurister, som er tilknyttet dig. En ikke uvæsentlig del af din tid vil være dedikeret netværksskabende aktiviteter. Du har kundeansvar og er ansvarlig for ledelse af medarbejdere, eventuelt som afdelingsleder eller fagansvarlig.

Din udvikling

Ledelse er en central del af det at være partner i DLA Piper. Din rolle som leder og dine ledelseskompetencer styrkes bl.a. gennem vores Leadership Academy, der er en del af DLA Pipers globale uddannelsesplatform. Derudover vil du udbygge dine kompetencer med anden relevant uddannelse efter behov.