Ofte stillede spørgsmål om IP og varemærker
På denne side finder du svar på nogle af de oftest stilede spørgsmål relateret til IP, Patenter og Varemærkesager. Herfra kan du nemt finde vores hovedsider om hvert enkelt emne. Hvis der er nogle spørgsmål du ikke kan finde svar på, så tvivl ikke med at kontakte os.
Hvis du er interesseret i flere emner, så kan du overveje at se vores side for:
Du kan ansøge om at få dit design registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen eller os den europæiske designmyndighed EUIPO. En registrering betyder, at du nemt kan vise andre, at du ejer retten til dit design. Beskyttelsen af dit design gælder det visuelle helhedsindtryk og dækker over linjer, konturer, farver, form og struktur.
Omkostningerne til at få designbeskyttelse kan variere afhængig af omfanget og geografien. Det inkluderer ansøgningsafgifter, advokathonorarer og gebyrer. Det koster typisk fra kr. 8.000 og opad afhængig af lande
Designbeskyttelse giver ejeren eksklusiv ret til at bruge, fremstille og sælge det beskyttede design i en given periode. Designbeskyttelse dækker et produkt visuelle fremtoning, dvs linjer, konturer, farver, form, tekstur mv.
Det koster fra kr 50.000 og op at udarbejde og indlevere en patentansøgning. Omkostningerne ved at tage patent på en idé varierer meget, afhængig af kompleksiteten og de valgte lande.
Man kan ikke tage patent på en idé . Patentbeskyttelse kræver en konkret og nyskabende opfindelse, som kan beskrives teknisk og som kan udnyttes industrielt.
Design refererer til et produkts visuelle fremtoning og udformning, herunder form, mønster, farve og ornamentik.
Et patent beskytter en teknisk opfindelse, mens designbeskyttelse beskytter den visuelle fremtoning. Patent giver eksklusiv ret til brugen af en opfindelse, mens designbeskyttelse beskytter den visuelle udformning.
I Danmark koster det fra 2000 kr at indgive varemærkeansøgning. Hertil kommer advokatomkostninger. Hvis flere lande og flere varer skal være omfattet, er udgiften højere.
I Danmark og EU kan en designbeskyttelse vare op til 25 år. Der skal betales et fornyelsesgebyr hvert 5. år.
Man kan have ophavsret til litterære og kunstneriske værker. Litterære værker kan være alt fra romaner til brugsanvisninger og kildekode. Kunstneriske værker kan være fx kunst, musik, film og meget mere.
Ophavsretten er i de fleste lande gyldig, så længe ophavsmanden er i live og indtil 70 år efter hans/hendes død. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder ophavsretten indtil 70 år efter den længstlevendes dødsår.
Ophavsretten er gyldig så længe ophavsmanden er i live og indtil 70 år efter hans/hendes død. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder ophavsretten indtil 70 år efter den længstlevenes dødsår.
Ophavsretten tilhører normalt den person, der skabte det originale værk. Ophavsretten kan overdrages helt eller delvis til andre, fx en arbejdsgiver eller et forlag, men ophavsmanden beholder næsten altid visse rettigheder.
De 2 begreber dækker i princippet det samme. Der kan dog være forskel på rettighedens udstrækning i forskellige lande.
Ophavsretskrænkelser opstår, når nogen bruger, kopierer, udstiller, fremfører, distribuerer eller ændrer et beskyttet værk uden tilladelse fra ophavsmanden.
Ja, det er hovedregel ulovligt at bruge andres billeder uden tilladelse.
Rettighederne til billeder tilhører normalt fotografen, der har skabt billedet. Hvis fotografen har solgt eller overdraget sine rettigheder, kan rettighederne ligge hos en tredjepart eller organisation.
Brugen af andres musik kræver normalt tilladelse fra ophavsmanden eller ejeren af musikrettighederne. Man må dog gerne bruge andres musik til rent private arrangementer.
Ja, ophavsretten kan overdrages eller licenseres helt eller delvis til andre parter til deres udnyttelse.
Rettighederne til en bog tilhører normalt forfatteren Han kan dog have overdraget retten til udgivelse til et forlag.
Opfindelser, der kan udnyttes industrielt, og som er nye.
For at tage patent på en opfindelse skal du normalt ansøge om et patent gennem dit lands patentkontor. Processen omfatter indsendelse af en patentansøgning, der beskriver din opfindelse i detaljer og opfylder de nødvendige krav.
I Danmark koster det fra 2000 kr at indgive en varemærkeansøgning i Danmark. Hertil kommer advokatomkostninger. Hvis flere lande og flere varer skal være omfattet, er udgiften højere.
Navne kan beskyttes gennem varemærker, hvis de har særpræg for de varer eller tjenesteydelser, som de anvendes for.
Det kan tage 1-3 år før et patent bliver godkendt. Når dit patent bliver godkendt vil det være godkendt med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet. Du kan læse mere om design- og ophavsret på denne side.