Ansvar eller ansvarsfri? Tech-giganter stilles til ansvar for ophavsretligt beskyttet indhold på deres tjenester

Kommende ændringer i ophavsretsloven kan have stor betydning for, hvordan internettet, som man kender det, vil se ud på den anden side af sommeren. Fremover skal tech-giganterne betale for brug af nyheder og musik.

I de seneste år har tech-giganterne været i globalt søgelys, hvor der i stigende grad har været fokus på at drage tech-giganterne til ansvar for det indhold, som findes på deres tjenester.

Folketinget behandler i øjeblikket et nyt lovforslag, som gennemfører et EU-direktiv, det såkaldte DSM-Direktiv, ved en række ændringer i den gældende ophavsretslov. De nye bestemmelser har til formål at modernisere ophavsretten i lyset af udviklingen af digitale teknologier og især at regulere adgangen til at dele ophavsretligt beskyttet materiale såsom film og musik via internettet.

Direktivet og lovforslaget indebærer blandt andet, at udbydere af de såkaldte indholdsdelingstjenester f.eks. YouTube og Facebook bærer ansvaret for deres brugeres upload og deling af ophavsretligt beskyttet musik, billeder og videoer på platformene. Også upload og link til medieindhold (avisartikler mv.) omfattes af de nye regler.  I praksis betyder lovforslaget, at tech-giganterne skal have samtykke fra filmselskaber, pladeselskaber og andre rettighedshavere til musik og film og fra mediehuse for lovligt at kunne gøre brugernes upload af fx videoklip, musik og tekster tilgængelige for andre på deres tjenester. Kan tech-giganterne ikke nå til enighed med rettighedshaverne, må disse rettighedshaveres indhold ikke være tilgængeligt på platformene, og tech-giganterne er forpligtet til at sørge for, at indholdet ikke uploades på platformen.

Vedtages lovforslaget, træder de nye bestemmelser i ophavsretsloven i kraft allerede den 7. juni 2021.

De nye bestemmelser har skabt stor debat omkring udstrækningen af tech-giganternes ansvar, når de agerer som mellemmænd for deres brugere og også om brugernes ret til ytrings- og informationsfrihed. For at overholde de nye regler vil det formentlig være nødvendigt, at tech-giganterne benytter algoritmer, som kan overvåge, bortfiltrere og fjerne ulovligt indhold. I dag findes der ikke algoritmer, der fejlfrit kan skelne mellem lovligt og ulovligt indhold, og det giver derfor anledning til at spørge, om internetbrugernes ytrings- og informationsfrihed kan garanteres, når tech-giganterne bliver til internettets vogtere. Det kan nemlig ikke udelukkes, at tech-giganterne ud fra et forsigtighedsprincip vil fjerne indhold, hvor der blot er en risiko for, at det er ulovligt uploadet.

Dilemmaet bliver for tiden behandlet i en sag, som verserer ved EU-Domstolen. Et medlemsland har krævet ophævelse af de bestemmelser i DSM-Direktivet, der nødvendiggør overvågning af tjenesterne, fordi man mener, at overvågningen er i strid med EU’s grundlæggende regler om ytrings- og informationsfrihed. EU-Domstolen forventer at afsige dom i løbet af 2021. Dommens resultat kan betyde, at det kort efter implementeringen af DSM-direktivet kan blive nødvendigt at ændre i ophavsretsloven endnu engang.

DLA Piper følger sagen.