COVID-19: Basel III faser udskudt og andre EU-tiltag rettet mod finansielle virksomheder

nyhed
07 maj 2020
Faglig nyhed

Ifølge EU Kommissionen forventes de finansielle virksomheder at spille en væsentlig rolle i den økonomiske restitution efter COVID-19-krisen, og samtidig vil de finansielle virksomheder selv være udsat for at blive ramt af krisen. EU Kommissionen har derfor foreslået nogle ændringer til det eksisterende regelsæt, ligesom Basel Komitéen har meddelt en udskydelse af implementeringen af de sidste elementer af de såkaldte Basel III standarder.

 

Baggrund for forslaget

EU Kommissionen har den 28. april 2020 fremsat et forslag[1] til ændring af de eksisterende regelsæt for finansielle virksomheder, der overordnet har til formål både at give finansielle virksomheder mulighed for bedre at understøtte den økonomiske uro, der forårsages af krisen, men også at give arbejdsro til at gøre netop dette.

Det fremgår derudover af forslaget, at EU Kommissionen ikke anser forslaget for at ændre det nuværende regulatoriske regelsæt dramatisk, men at det skal betragtes som en del af EU Kommissionens reaktion på den akutte globale krise, som COVID-19 har forårsaget.

Forslaget er delvist baseret på tilsvarende meddelelser[2] fra Basel Komitéen (the Basel Committee on Banking Supervision). Basel Komitéen har udarbejdet det regelsæt og standarder for finansielle virksomheder, der er bedre kendt som Basel Framework, herunder Basel III. Basel III er implementeret i EU-retten ved forskellige forordninger og direktiver, særligt CRR/CRR II-forordningen (Capital Requirements Regulation)[3] og CRD IV/CRD V-direktivet (Capital Requirements Directive)[4].

Basel Komitéen meddeler udskydelse af flere af de afsluttende elementer af Basel III standarderne, herunder elementer der endnu ikke er implementeret i EU lovgivningen, således at implementeringen af standarder med original implementerings dato 1. januar 2022 udskydes til 1. januar 2023. Mere detaljeret information kan findes i pressemeddelelserne fra Basel Komitéen (se fodnote 2).

Forslagets indhold

Ændringsforslaget er overordnet en lempelse af nogle af de kapitalkrav, der stilles til finansielle virksomheder, og en fleksibilitet af visse af de tekniske krav, der gælder for opgørelsen af kapitalen. Det er også et forsøg på at foretage justeringer, som formodes at ville have gavnlig effekt på de finansielle virksomheders muligheder for at bidrage positivt til den aktuelle krise. 

Her er et overblik over de af EU Kommissionen foreslåede ændringer i hovedtræk:

  • Basel III: Opgørelse af egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 capital): Overgangsbestemmelser som følge af introduktionen af IFRS 9, der for nuværende dækker perioden 2018-2022, forlænges til at dække perioden 2020-2024.
  • Fradrag af misligholdte eksponeringer (Non-performening exposures): Den særlige behandling i CRR af misligholdte eksponeringer, der er garanteret eller sikret af eksportkreditagenturer, omfattes til også at dække statsgaranterede/eksportkredit garanterede ordninger etableret som et led i ordninger målrettet begrænsning af COVID-19-krisen (eksempelvis garantiordningerne under Vækstfonden, læs mere her, og EKF, læs mere her). 
  • Behandling af eksponeringer mod centralbanker ved beregning af gearingsgrad: CRR II indeholder ændringer til beregningen af gearingsgraden, herunder en mulighed for midlertidigt at udelukke visse eksponeringer mod centralbanker ved beregning af gearingsgraden. Disse ændringer skal træde i kraft 28. juni 2021, men modificeres nu allerede inden ikrafttrædelsen, således anvendelsesmuligheden gøres mere fleksibel og udvides.    
  • Basel III: Kapitalgrundlag for G-SII'er (global systemically important institutions): Implementeringen af nye Basel III krav til kapitalgrundlag i form af en gearingsgradbuffer (leverage ratio buffer) for G-SII'er, der oprindeligt skulle finde anvendelse fra 1. januar 2022, udskydes til 1. januar 2023.
  • Fremrykket ikrafttrædelse: Ikrafttrædelsen af visse andre ændringer, der allerede er vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft, foreslås fremrykket, på den baggrund at disse ændringer som følge af COVID-19-krisen vil være fordelagtige at have til rådighed tidligere end ellers antaget. Det drejer sig om i) mere fordelagtig behandling af visse lån til pensionister og arbejdstagere, ii) justering af risikovægtede SMV-eksponeringer, iii) justering af kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko for eksponeringer mod visse infrastrukturenheder, og iv) undtagelse af fradrag af "forsigtigt værdiansatte softwareaktiver" i beregning af egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 capital).

Fortolkningsbidrag til eksisterende regulering

I tillæg til ændringsforslagene beskrevet ovenfor, har EU Kommissionen den 28. april 2020 udsendt et fortolkningsbidrag (Interpretative Communication)[5] med det formål at beskrive, hvordan den gældende regulering fro finansielle virksomheder bør anvendes under den nuværende krise.

Det fremgår af fortolkningsbidraget, at den ekstraordinære situation, som COVID-19-krisen forårsager, medfører at visse elementer i den nuværende regulering kan og bør anvendes fleksibelt. Det er intentionen at bankerne dermed fortsat har mulighed for at låne ud til både selskaber og private uanset krisen. Bankerne skal selvfølgelig stadig bevare en ansvarlig udlånspolitik og iagttage know-your-customer procedurer mv. som sædvanligt.

Som eksempler på områder med fleksibilitet under gældende regulering nævnes:

  • Risikovurdering under en økonomiske krise (som COVID-19-krisen) og effekten dette har på, hvilket beløb, der bør hensættes som potentiel tab.
  • Klassifikation af misligholdte lån, hvor garanti eller lignende er stillet til rådighed af for eksempel staten (såsom ordningerne under EKF og Vækstfonden).
  • Korrekt og fleksibel anvendelse af IFRS 9, således at lån regnskabsmæssigt behandles i konteksten af den nuværende krise.

Næste skridt

EU Kommissionens ændringsforslag skal nu vurderes af Europa- Parlamentet og Rådet, men det fremstår klart, at en forholdsvis hurtig proces er påkrævet, hvis ændringerne skal have den ønskede effekt. EU Kommissionen angiver, at forslaget forventes at blive hastebehandlet og derefter implementeret allerede i løbet af juni.

 

[1]  Læs mere her. Kommissionens forslag (COM(2020) 310): Findes her

[2] Læs mere her, her og her.  

[3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 876/2019 af 20. maj 2019 (CRR II)

[4] Europa-Parlamentets of Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 (CRD V).

[5] COM(2020) 169: Findes her