Skip to main content
Søg
Menu
Luk menu
Danmark
  • da
  • en
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • da
  • en
Danmark
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • Medarbejdere
  • Sektorer

    Detail

    Energi og forsyning

    Fast ejendom

    Finansiel sektor

    Forsikring

    Forsvar og sikkerhed

    Hotel, restauration og fritid

    Industri

    Landbrug og fødevarer

    Life Sciences

    Medier, sport og entertainment

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Minedrift

    Shipping, transport og logistik

    Teknologi

  • Fagområder

    Fagområder

    Corporate M&A

    Ansættelsesret

    Energi og infrastruktur

    Finans

    IP og teknologi

    International handel, regulatoriske og offentlige forhold

    Insolvens og rekonstruktion

    Retssager, voldgift & undersøgelser

    Fast ejendom

    Skatteret

  • Karriere
  • Nyheder
  • Om os
  • DLA Piper Insights: ESG
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Aktuelt
Højesteret giver DLA Piper Denmark medhold i principiel sag

Højesteret giver DLA Piper Denmark medhold i principiel sag

Henrik Sjørslev
Henrik Sjørslev
Partner
Head of Finance Group
Andreas Medom Madsen
Andreas Medom Madsen
Partner
nyhed
03 sep 2020
Sager

Højesteret har i en kendelse afsagt den 28. august 2020 givet DLA Piper Denmark medhold i et principielt spørgsmål om rækkevidden af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a.

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt skifterettens udpegning af kurator for et konkursbo kan kæres direkte til landsretten, eller om der er tale om beslutninger omfattet af begrænsningen i retsplejelovens § 389 a, som har følgende indhold:

”§ 389 a

Kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.

Stk. 2. 

Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet.”

I sagen ønskede DLA Piper Denmarks klienter at kære udpegningen af en kurator. Landsretten afviste imidlertid kæremålet med henvisning til begrænsningen i retsplejelovens § 389 a. Med Procesbevillingsnævnets tilladelse blev landsrettens kendelse kæret til Højesteret.

Landsrettens udlægning af begrænsningen i retsplejelovens § 389a ville reelt medføre, at stort set samtlige beslutninger truffet af skifteretten under en konkursbehandling, herunder bl.a. om udpegning af kurator, forkastelse af kuratorvalg og fastsættelse af kurators honorar, alene ville kunne kæres, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse. Konsekvensen heraf ville være særdeles begrænsende for konkursprocessen.

Højesteret var ikke enige med landsretten i, at beslutningen om udpegning af en kurator er omfattet af begrænsningen, og Højesteret tillod derfor kæremålet og hjemviste spørgsmålet om udpegningen af kurator til realitetsbehandling i landsretten.

Højesteret, der blev sat af fem dommere, har valgt at formulere præmisserne for kendelsen i generelle vendinger, og anfører bl.a.:

”Behandlingen af et konkursbo indledes ved skifterettens afsigelse af konkursdekret og afsluttes ved skifterettens stadfæstelse af kurators udkast til regnskab og udlodning. Den proces, der er mellem afsigelsen af konkursdekretet og stadfæstelsen af kurators udkast til regnskab og udlodning, kan efter Højesterets opfattelse ikke generelt sidestilles med en sag, hvor der efter en hovedforhandling skal træffes afgørelse.

Under en konkursbehandling kan der opstå særskilte tvister, hvor der skal træffes afgørelse efter en hovedforhandling, jf. f.eks. konkurslovens § 133 om anlæggelse af sag ved skifteretten ved indsigelse mod kurators indstilling om en fordring. Den foreliggende afgørelse om udpegning af kurator indgår ikke i en sådan særskilt tvist, hvor der efter en hovedforhandling skal træffes afgørelse.”

Højesterets præmisser er formuleret generelt og må læses således, at Højesteret med kendelsen nu har udstukket retningslinjerne for landsretternes fremtidige behandling af kæremål om skifteretsbeslutninger ved behandling af konkurssager.

Sagen blev afgjort på skriftligt grundlag, og blev fra DLA Piper Denmarks side ført af Partner, advokat Henrik Sjørslev og Director, advokat Andreas Medom Madsen.

Download
Download som PDF
Fagområder
  • Insolvens og rekonstruktion
  • Retssager i forbindelse med konkursbehandling
  • Retssager, voldgift & undersøgelser
Share

Relevante nyheder

DLA Piper Global M&A Intelligence Report 2025
nyhed

Global M&A Intelligence Report 2025

23 maj 2025
Faglig nyhed
nyhed

Sø- og Handelsrettens Dom om Kæntring af Flydedok

14 maj 2025
Sager
Alle nyheder
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her

Hvad kan vi gøre for dig?

Jeg er ikke en robot Læs mere
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.
© 2025 DLA Piper

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

Oslo Plads 2
2100 København Ø
Danmark

DOKK1 Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3
8000 Aarhus C
Danmark

(+45) 33 34 00 00
denmark@dk.dlapiper.com

CVR nr.
35 20 93 52

  • Om os
  • Nyheder
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
  • DLA Piper Global
  • Alumni
  • Cookie politik
  • CSR
  • Legal notices
  • Forretningsbetingelser
  • Presse
  • Privatlivspolitik
  • Oplysningspligt
  • Betalingsoplysninger
  • Kreditorportal
  • Slavery and Human Trafficking Statement
Group 3 Created with Sketch. Group 2 Created with Sketch.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve

DLA Piper er en global advokatvirksomhed, der driver virksomhed gennem en række særskilte juridiske enheder. For yderligere oplysninger om disse enheder og DLA Pipers struktur henvises til siden Legal Notices på vores globale hjemmeside. Med forbehold for alle rettigheder. Advokatannoncering.

Nej tak
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her