Skip to main content
Søg
Menu
Luk menu
Danmark
  • da
  • en
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • da
  • en
Danmark
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • Medarbejdere
  • Sektorer

    Detail

    Energi og forsyning

    Fast ejendom

    Finansiel sektor

    Forsikring

    Forsvar og sikkerhed

    Industri

    Landbrug og fødevarer

    Life Sciences

    Medier, sport og entertainment

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Minedrift

    Shipping, transport og logistik

    Teknologi

  • Fagområder

    Fagområder

    Corporate M&A

    Ansættelsesret

    Energi og infrastruktur

    Finans

    IP og teknologi

    International handel, regulatoriske og offentlige forhold

    Insolvens og rekonstruktion

    Retssager, voldgift & undersøgelser

    Fast ejendom

    Skatteret

  • Karriere
  • Nyheder
  • Om os
  • DLA Piper Insights: ESG
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Aktuelt
Nyt fra Entrepriseret | November 2026

Nyt fra Entrepriseret | November 2026

Kristian Skovgaard Larsen
Kristian Skovgaard Larsen
Partner
MBA
LL.M.
Kristian Skovsgaard
Kristian Skovsgaard
Partner
Ph.D.
Hans Erik Steffensen
Hans Erik Steffensen
Partner
Thomas Høj Pedersen
Thomas Høj Pedersen
Partner
LL.M.
Jes A. Rosenvinge
Jes A. Rosenvinge
Partner
Alexandre Latif Schleimann-Jensen
Alexandre Latif Schleimann-Jensen
Partner
Lars Merrild Hareskov
Lars Merrild Hareskov
Partner
Niels W. Kjærgaard
Niels W. Kjærgaard
Partner
nyhed
20 nov 2026
Nyhedsbrev
Et nyt lovforslag lægger op til at udfase den obligatoriske byggeskadeforsikring fra 1. januar 2027. I dette nyhedsbrev ser vi nærmere på de forventede nye regler, risici for developere og entreprenører, udviklingen på forsikringsmarkedet samt de praktiske overvejelser ved valg eller fravalg af forsikring.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.

Tema 1 - De ventede nye regler

Lovforslag L 77 blev fremsat den 21. oktober 2026 og har til formål at udfase den nuværende byggeskadeforsikringsordning. Hvis forslaget vedtages som fremsat, ophæves byggelovens kapitel 4 A med virkning fra 1. januar 2027, og professionelle bygherrer vil ikke længere være forpligtet til at tegne byggeskadeforsikring for de bygningstyper, der hidtil har været omfattet af ordningen.

Fra pligt til kommercielt valg:

Det centrale skifte er, at forsikringspligten bortfalder. Bygherren kan fortsat vælge at afdække risikoen gennem forsikring, hvis markedet tilbyder et brugbart produkt, men lovforslaget etablerer ikke en ny offentlig eller lovbestemt frivillig ordning. Det betyder, at byggeskadeforsikringen i praksis går fra at være et myndighedskrav til at være et kommercielt risikostyringsværktøj.

Under de gældende regler skal den professionelle bygherre dokumentere et tilbud på byggeskadeforsikring ved ansøgning om byggetilladelse og dokumentere tegnet og betalt forsikring ved færdigmelding. Kommunen kan i dag ikke meddele tilladelser, hvis dokumentationen mangler. Efter den foreslåede udfasning skal kommunen ikke længere kontrollere, om der foreligger en police, og oplysninger om forsikringen skal ikke registreres i BBR som led i byggesagsbehandlingen.

Overgangsreglen gør tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse afgørende. Ansøgninger indgivet før 1. januar 2027 vil fortsat være omfattet af de hidtil gældende regler, mens ansøgninger indgivet den 1. januar 2027 eller senere som udgangspunkt falder uden for forsikringspligten. Allerede tegnede policer vil fortsat skulle håndteres efter policens vilkår i den resterende løbetid.

Baggrunden for forslaget er især, at markedet for byggeskadeforsikring er blevet meget smalt. Ministeriet peger på, at der kun er ét selskab, der udbyder forsikringen til alle, mens et andet selskab alene tilbyder den til eksisterende rammekunder. Ministeriet peger samtidig på lav dækningsgrad, høje samlede omkostninger og risikoen for, at projekter ikke kan gennemføres, hvis den obligatoriske forsikring ikke kan tegnes.

Tema 2 – Risikovurdering for developere og entreprenører 

Når forsikringspligten bortfalder, forsvinder ikke den underliggende mangelsrisiko. Den flytter blot fra et obligatorisk forsikringsspor tilbage til det civilretlige spor mellem køber, developer, entreprenør, rådgivere og øvrige projektparter. Det er særligt relevant i projekter, hvor boligerne sælges til private, og hvor senere krav kan blive rejst efter 5-årsgennemgangen.

Bør risikoen fortsat afdækkes?

Vores vurdering er, at developere og entreprenører fortsat bør tage aktiv stilling til afdækning af væsentlige byggeskader i perioden efter 5-årsgennemgangen og frem til den absolutte forældelsesfrist på 10 år, der som udgangspunkt regnes fra afleveringen. Det er ikke det samme som at sige, at der altid bør tegnes byggeskadeforsikring. Men i projekter med privat slutbruger, komplekse konstruktioner, mange ens boligenheder eller begrænset mulighed for at føre krav videre til underentreprenører, vil en frivillig forsikring eller en anden finansiel risikodækning ofte være relevant.

Forældelsesbilledet bør håndteres nuanceret. Den almindelige forældelsesfrist er 3 år, men forældelsesloven indeholder en absolut 10-årig ydergrænse for kontraktbaserede fordringer og visse erstatningskrav. I forbrugerforhold kan forældelseslovens regler ikke på forhånd fraviges til skade for forbrugeren. Det betyder, at en privat købers krav ikke nødvendigvis er afskåret alene, fordi AB-systemets 5-årige absolutte reklamationsfrist (AB 18 § 55 og ABT 18 § 53) er central i det professionelle aftalekompleks.

Den praktiske risiko er den klassiske entreprenørklemme. Developer eller hovedentreprenør kan møde krav fra private købere eller ejerforeninger i en periode, hvor krav mod underentreprenører, leverandører eller rådgivere kan være vanskeligere at videreføre, fordi deres ansvar er reguleret af andre aftaler, kortere reklamationsfrister eller andre bevis- og formkrav. Forældelseslovens § 12 giver ganske vist en tillægsfrist på 1 år for regreskrav mellem solidariske skyldnere, men den hjælper ikke, hvis den aftalte frist i underentreprisen allerede er udløbet.

Konkrete risikoscenarier ved fravalg:

Hvis byggeskadeforsikringen fravælges, mister den private køber det direkte forsikringsspor. Køberen må i stedet rette krav mod den eller de ansvarlige parter. Det kan øge presset på developer, særligt hvor developer har markedsført projektet, solgt boligen og fremstår som den naturlige modpart for køberen.

  • Latente byggeskader viser sig først efter 5-årsgennemgangen, eksempelvis fugt, skimmel, tag- eller facadesvigt, som ikke var synlige ved afleveringen eller de første eftersyn.
  • Developer møder krav fra private købere eller en ejerforening, men kan ikke uden videre sende kravet videre til den underentreprenør eller rådgiver, der har udført eller projekteret den relevante bygningsdel.
  • Projektets dokumentation er utilstrækkelig, så det bliver vanskeligt at bevise årsag, ansvar, reklamation og økonomisk tab flere år efter aflevering.
  • En nøgleentreprenør, rådgiver eller leverandør er insolvent eller ophørt, når skaden konstateres, og developer står derfor tilbage som den eneste solvente part i køberens optik.
  • Manglen rammer mange ensartede boligenheder, så en teknisk fejl udvikler sig til et spørgsmål om porteføljerisiko og omdømme snarere end en enkeltstående mangelssag.

Fravalg af forsikring bør derfor aldrig være et rent præmiespørgsmål. Beslutningen bør kobles til projektets konstruktioner, risikoprofil, kontraktkæde, garantier, sikkerheder, dokumentationsniveau og forventede videresalg til private.

Tema 3 - Markedsperspektiv og forsikringsudbuddet

Det mest sandsynlige kortsigtede billede er ikke, at byggeskadeforsikringen forsvinder fuldstændigt fra markedet. Det er mere sandsynligt, at udbuddet bliver smallere, mere selektivt og mere individuelt prissat. De selskaber, der allerede har kompetencer, skadehistorik og porteføljer på området, har fortsat et kommercielt afsæt for at tilbyde forsikring, særligt til professionelle aktører med gentagne projekter og solid risikostyring.

Hvorfor kan der fortsat være et udbud?

Der vil fortsat være efterspørgsel fra developere, entreprenører, investorer, långivere og boligkøbere, som ønsker et klart forsikringsprodukt ved salg af nye boliger til private. En frivillig byggeskadeforsikring kan også blive et salgsargument i et marked, hvor private købere ellers skal acceptere, at den tidligere lovpligtige tryghed ikke længere følger automatisk med nybyggeriet.

Samtidig kan frivilligheden give forsikringsselskaberne bedre mulighed for at differentiere. Selskaberne kan vælge projekter med stærk kvalitetssikring, gennemprøvede byggesystemer, tydelige ansvarsplaceringer og robuste økonomiske aktører. Det taler for, at der også efter udfasningen kan være mindst ét selskab, der tilbyder et frivilligt produkt, men næppe på samme standardiserede og brede måde som under den obligatoriske ordning.

Risikoen er omvendt negativ selektion. Hvis forsikringen kun efterspørges ved de mest risikofyldte projekter, bliver produktet mindre attraktivt for forsikringsselskaberne. Fraværet af statslig IT-understøttelse, sekretariat og samlet skadedata kan også gøre underwriting og porteføljestyring vanskeligere. Det kan føre til højere præmier, flere undtagelser, krav om teknisk due diligence og større forskel mellem projekter, kunder og rammeaftaler.

Developere og entreprenører bør derfor ikke forudsætte, at markedet automatisk leverer en billig og standardiseret frivillig løsning. Forsikringsmulighederne bør afklares tidligt, og forsikringsforbehold bør tænkes ind i projektøkonomi, salgsproces og finansiering.

Tema 4 - Praktiske råd til forsikringstagere

Den vigtigste praktiske ændring er, at forsikring bliver et aktivt indkøbs- og forhandlingspunkt. Den, der vil bruge byggeskadeforsikring som risikostyring eller salgsargument, bør behandle forsikringen som en væsentlig projektkontrakt – ikke som en administrativ bilagspost.

Konkurrenceudsætning af pris og vilkår:

  • Start markedsdialogen tidligt. Indhent indikationer, før projektøkonomien låses, og før salgsmaterialet lover en forsikringsdækning, som endnu ikke er bekræftet.
  • Udarbejd et ensartet udbudsmateriale til forsikringsselskaberne. Materialet bør beskrive entrepriseform, projekterende, udførende, tekniske hovedrisici, kvalitetssikring, kontrolplaner, tidsplan, afleveringsmodel, forventede ejerstrukturer og håndtering af 1- og 5-årsgennemgang.
  • Brug forsikringsmægler målrettet. En mægler kan afdække markedet, oversætte tekniske projektdata til underwriting, sammenligne undtagelser og presse på for alternativer til et første standardtilbud.
  • Konkurrenceudsæt både præmie og vilkår. Selvrisiko, dækningsperiode, dækningsundtagelser, inspektionssetup, anmeldelsesproces, adgang for senere ejere og regresspørgsmål kan være lige så vigtige som præmien.
  • Forhandl rammeløsninger, hvis virksomheden har flere projekter. Gentagne projekter, ensartet kvalitetssikringssetup og transparent skadeshistorik kan give et bedre udgangspunkt end enkeltstående indkøb.
  • Kobl forsikringsvalget til kontraktkæden. Hvis forsikringen fravælges eller bliver snæver, bør underentreprise-, rådgiver- og leverandørkontrakter gennemgås med fokus på ansvar, sikkerhedsstillelse, garantier, dokumentationspligt og mulighed for at håndtere krav fra private købere.
  • Dokumentér fravalget. Hvis byggeskadeforsikring ikke tegnes, bør beslutningen understøttes af en skriftlig risikovurdering, en alternativ afdækningsplan og klare formuleringer i salgs- og kontraktmaterialet.

Den bedste position opnås, når developer eller entreprenør kan vise, at projektet er forsikringsbart: gennemarbejdet projektmateriale, klare ansvarsgrænser, kvalificerede rådgivere, stærk egenkontrol og realistiske processer for eftersyn og afhjælpning. Det kan både styrke muligheden for at få tilbud og forbedre forhandlingspositionen om pris og vilkår.

Afsluttende bemærkninger 

Lovforslaget ændrer ikke behovet for at håndtere byggeskaderisiko. Det ændrer derimod placeringen af ansvaret for at træffe et bevidst valg. For developere og entreprenører, der opfører byggeri til private, bør spørgsmålet derfor ikke være, om den lovpligtige forsikring bortfalder, men hvordan projektets 10-årige risikobillede fremover skal dækkes kommercielt, kontraktuelt og dokumentationsmæssigt.

Vores anbefaling er at foretage en konkret forsikrings- og kontraktgennemgang for hvert projekt, før beslutningen om fravalg træffes. I projekter med høj teknisk kompleksitet, mange private købere eller vanskelig regresadgang vil en frivillig byggeskadeforsikring – eller en kombination af forsikring, garantier og styrket kontraktuel afdækning – ofte være en mere robust løsning end et rent præmiebesparende fravalg.

 

Download
Download som PDF
Fagområder
  • Fast ejendom
  • Fast ejendom
  • Entreprise og byggeri
Share

Relevante nyheder

nyhed

Finanstilsynet retter fokus mod PRIIP KID: Forvaltere skal styrke procedurer og kontroller

20 nov 2026
Faglig nyhed
nyhed

Når medarbejdere bliver konkurrenter: Hvordan beskytter du virksomheden?

12 nov 2026
Faglig nyhed
Alle nyheder
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her

Hvad kan vi gøre for dig?

Jeg er ikke en robot Læs mere
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.
© 2026 DLA Piper

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

Oslo Plads 2
2100 København Ø
Danmark

DOKK1 Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3
8000 Aarhus C
Danmark

(+45) 33 34 00 00
denmark@dk.dlapiper.com

CVR nr.
35 20 93 52

  • Om os
  • Nyheder
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
  • DLA Piper Global
  • Alumni
  • Cookie politik
  • CSR
  • Legal notices
  • Forretningsbetingelser
  • Presse
  • Privatlivspolitik
  • Oplysningspligt
  • Betalingsoplysninger
  • Kreditorportal
Group 3 Created with Sketch. Group 2 Created with Sketch.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve

DLA Piper er en global advokatvirksomhed, der driver virksomhed gennem en række særskilte juridiske enheder. For yderligere oplysninger om disse enheder og DLA Pipers struktur henvises til siden Legal Notices på vores globale hjemmeside. Med forbehold for alle rettigheder. Advokatannoncering.

Nej tak
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her