Nyt fra IP & Markedsføring – April 2024

nyhed
19 apr 2024
Category
Nyhedsbrev

DLA Pipers erfarne team inden for IP- og markedsføringsret giver dig et overblik over de seneste interessante nyheder fra april inden for IPR, markedsføringsret og e-handel.

I denne artikel får du overblik over disse sager:

  • ”Klima kontrolleret gris” - status efter dommen
  • Endelig godkendelse af direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling
  • Trustpilot var ansvarsfri i sag om anmeldelse af virksomhed på Trustpilots onlineplatform
  • Tryg Forsikrings prisstigninger var ugyldige
  • Ophavsretsloven revideres - igen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holde dig opdateret på, hvad der sker inden for IP og markedsføringsret.

”Klima kontrolleret gris” – status efter dommen

Vestre Landsret fandt i dommen fra den 5. marts 2024, at Danish Crown havde overtrådt markedsføringslovens vildledningsforbud i § 5 ved at anvende betegnelsen ”Klimakontrolleret gris”

Landsretten fandt til gengæld ikke, at udsagnet ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” var vildledende, da det var et relativt udsagn, der knyttede sig til forbrugernes antagelser om klimabelastningen af svineproduktion.

Om betegnelsen ”Klimakontrolleret gris” fandt Landsretten, at forbrugeren fik et indtryk af, at der var tale om en mærkningsordning underlagt en vis uafhængig miljøkontrol, som andre mærkningsordninger, hvilket ikke var tilfældet. Betegnelsen måtte dermed bedømmes som et generelt miljøudsagn.

Private mærkningsordninger for miljø og bæredygtighed må kun anvendes for produkter, hvor der påvises klare miljøfordele sammenlignet med konkurrenternes produkter. Da der ikke var en uafhængig kontrol af mærkningsordningen, stilles der større krav til dokumentationen.

Landsretten fandt efter en helhedsvurdering, at der ikke forelå tilstrækkeligt dokumentation for rigtigheden af betegnelsen ”Klimakontrolleret gris”. Landsretten lagde vægt på, at den enkelte landmand ikke skule opfylde specifikke mål, men blot skulle opstille nogle mål og rapportere på dem. Det var oplyst, at ca 90% af alt svinekød stammede fra gårde, som fulgte certificeringsordningen. 

Om udsagnet ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” lagde landsretten vægt på en række forbruger-undersøgelser, der viste, at danskerne generelt fejlagtigt tror, at svinekød er lige så klimabelastende som oksekød, samt at Rådet for sund mad i deres vejledning har omtalt gris som et bedre valg for klimaet.

Klimabevægelsen, Dansk Vegetarisk Forening har anket frifindelsen for så vidt angår ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” til Højesteret, men Danish Crown har netop den 15. april meddelt, at man tager bekræftende til genmæle, hvilket indebærer en anerkendelse af, at også dette udsagn var vildledende.

Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse udtalt, at anerkendelsen falder godt i tråd med den praksis og kurs man har lagt.

Endelig godkendelse af direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

Rådet har den 20. februar 2024 endeligt vedtaget direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling (”empowering consumers for the green transition through better protection against unfair practices and better information”).

De nye regler ændrer direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF) og direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU).

Direktivet er en del af ”den grønne pagt”, hvor også forslaget til direktivet om grøn markedsføring (COM/2023/166) indgår.

Konkret bliver erhvervsdrivende forpligtet til at give bedre og flere oplysninger til forbrugerne om handelsmæssige garantier, holdbarheden af produkter og reparationsmuligheder.

Dernæst indføres forbud mod en række vildledende praksisser i forbindelse med blandt andet miljøanprisninger, varers holdbarhed og de egenskaber, der er indført for at begrænse varens holdbarhed, varers reparationsmuligheder, og anvendelse af bæredygtighedsmærker.

Sortlisten udvides med 10 former for forbudte handelspraksisser. Det bliver blandt andet forbudt for den erhvervsdrivende at (i) fremsætte en generisk miljøanprisning uden, at den kan påvises med forhold, der er relevante for anprisningen, (ii) fremsætte miljøanprisninger vedrørende hele produktet, selvom anprisningen faktisk kun vedrører en bestemt del af produktet, (iii) undlade at oplyse om en egenskab ved en vare, der er indført for at begrænse dens holdbarhed.

Medlemsstaterne har 24 måneder fra ikrafttrædelsesdatoen til at implementere de nødvendige ændringer i gældende lovgivning. En række af bestemmelserne er nok dækket af gældende dansk lovgivning, men der bliver formentlig behov for ændringer af  bl.a. markedsføringsloven og af købeloven for en fuld implementering af direktivet.

Trustpilot var ansvarsfri i sag om anmeldelse af virksomhed på Trustpilots onlineplatform

Sø og Handelsretten har i en dom taget stilling til, om en virksomhed kan fremsætte krav mod Trustpilot A/S på baggrund af en anmeldelse, der blev lavet af en tidligere medarbejder hos virksomheden på virksomhedens profil på Trustpilot A/S' onlineplatform. Spørgsmålet var, om Trustpilot var ansvarsfri efter e-handelslovens dagældende § 16, stk. 1, nr. 2.

Kort tid efter den pågældende anmeldelse kontaktede virksomheden Trustpilot med anmodning om sletning. Trustpilot anviste med en autogenereret mail hvordan anmeldelsen skulle foregå. Hvis man anmelder korrekt, bliver den pågældende anmeldelse skjult, mens anmeldelsen undersøges. Virksomheden anmeldte dog ikke korrekt.

Sø- og Handelsretten vurderede, at Trustpilot havde foretaget rimelige og forholdsmæssige foranstaltninger til varetagelse af virksomhedens interesser i forbindelse med henvendelsen, herunder ved at linke til vejledning om, hvordan virksomheden kunne få skjult anmeldelsen, mens den blev undersøgt.

Trustpilot fik derfor hverken kendskab til eller burde have fået kendskab til den omtvistede anmeldelse i forbindelse med virksomhedens henvendelse, i overensstemmelse med e-handelslovens dagældende § 16, stk. 1, nr. 2, og fik reelt først kendskab til sagen efter indgivelsen af stævning. Derefter tog det alene Trustpilot få hverdage at vurdere anmodningen om sletning.

Trustpilot havde derved opfyldt betingelserne for ansvarsfrihed efter e-handelslovens dagældende § 16, stk. 1, nr. 2, og blev frifundet fra virksomhedens påstand om betaling af erstatning på kr. 425.500.

Tryg Forsikrings prisstigninger var ugyldige

Sø og Handelsretten har i en sag anlagt af Forbrugerombudsmanden taget stilling til, om Tryg Forsikring A/S' vilkår om varsling af prisstigninger var urimelige og derfor ugyldige i en forbrugeraftale. Retten skulle desuden vurdere, om der var et krav om tilbagebetaling af betalinger som følge af uvarslede prisstigninger.

Tryg havde i flere år øget priserne på mange af sine privatkundeforsikringer uden at give kunderne egentligt varsel herom. Tryg Forsikring hævede i gennemsnit priserne med mellem 3,1 og 3,8 procent udover indeks pr. år.

Tryg havde i 2016 varslet en ændring af aftalevilkårene for sine kunder, som gav Tryg ret til at varsle væsentlige ændringer af betingelserne og/eller prisen senest 30 dage før en forsikringsperiodes udløb. Hvis kunden betalte forsikringspræmien for en ny periode, accepterede kunden samtidig aftalevilkåret.

Sø- og Handelsretten fandt, at det ændrede aftalevilkår i princippet var korrekt varslet og dermed aftalt med kunderne. Det var dog samtidig et uigennemsigtigt, bredt, ensidigt og arbitrært redskab for forsikringsselskabet til at gennemføre ændringer som over årene kunne medføre betydelige prisforhøjelser. Ifølge retten var dette i strid med aftalelovens § 38c, stk. 1. Det havde formentlig også betydning, at prisforhøjelsen ofte kun var meddelt på den månedlige betalingsoversigt fra kundens betalingsserviceordning

Retten fandt også, at kunderne havde ret tilbagebetaling af betalinger som følge af de uvarslede prisstigninger. Det skyldes, at opkrævningerne var retsstridige.

Tryg Forsikring har den 9. april meddelt, at man anker dommen.

Ophavsretsloven revideres - igen

Kulturministeriet har  den 20. marts 2024 fremsat forslag om forskellige ændringer af ophavsretsloven  Lovforslaget er ikke vedtaget endnu, men det er forslået af Kulturministeren, at forslaget skal træde i kraft 1. juli 2024, hvis det vedtages. Ændringerne af ophavsretsloven sker med henblik på at modernisere loven som følge af den teknologiske udvikling, og har også til formål at tilpasse ophavsretsloven baseret på afgørelser fra EU-domstolen,. Vi gennemgår her et uddrag af de væsentligste ændringer. 

Der indføres i § 24b en lovbestemt ret til at anvende værker, når det sker med henblik på parodi. Ændringen sker som følge af Højesterets afgørelse i sagen om Den Lille Havfrue.

Der introduceres en mulighed for mægling baseret på den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2. Dette vil give rettighedshavere samt større teknologivirksomheder mulighed for at anmode om mægling i tilfælde af tvister vedrørende vilkår og betaling i aftaler.

Producenter af audiovisuelt indhold får adgang til de samme oplysninger, som ophavsmænd og udøvende kunstnere har ret til i henhold til  § 55a.  Der indsættes derfor en ny bestemmelse i § 67 a med en oplysningspligt for udbydere af audiovisuelle informationssamfundstjenester over for fremstillere af billedoptagelser. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at etablere en forpligtelse for udbydere af fx streamingtjenester til at give information til producenter af billedoptagelser.

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.