Nyt fra IP & Markedsføring – Juni 2023

nyhed
26 jun 2023
Faglig nyhed

DLA Pipers erfarne team inden for IP- og markedsføringsret giver dig et overblik over de mest interessante nyheder fra juni 2023 indenfor IPR, markedsføringsret og e-handel.

I denne artikel får du overblik over disse sager:

  • Der indføres en streamingskat (”kulturbidrag”)
  • Lovforslag om ændring af lov om ophavsret vedtaget
  • Betingelserne for at nedlægge midlertidigt forbud var ikke opfyldt, da rettighedshaveren havde udvist forbudsretlig passivitet
  • Emballage var krænket efter markedsføringsloven
  • Kontantreglen gælder også i bussen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holde dig opdateret på, hvad der sker inden for IP og markedsføringsret.

En ny streamingskat er på vej (”kulturbidrag”)

Regeringen har med flere af Folketingets partier indgået en medieaftale for 2023-2026, der indebærer, at streamingtjenester skal betale et ”kulturbidrag”. Kulturbidraget indføres på en sådan måde, at streamingtjenesterne får incitament til at investere i dansk indhold.

Det betyder helt konkret, at:

  • Alle on demand-streamingtjenester rettet mod et dansk publikum betaler et fast finansielt ”kulturbidrag” på 2 pct. af deres omsætning i Danmark.
  • On demand-streamingtjenester, der investerer 5 pct. eller mere af deres omsætning i Danmark i dansk indhold, opfylder via investeringen den samlede kulturbidragspligt og skal ikke betale yderligere.
  • On demand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af deres omsætning i Danmark i dansk indhold, betaler et tillægsbidrag på 3 pct., så disse tjenester i alt betaler et finansielt kulturbidrag på 5 pct. af deres omsætning i Danmark.

Indtil videre er der kun tale om en politisk aftale, som forventes udmøntet i et lovforslag på et senere tidspunkt.

Lovforslag om ændring af lov om ophavsret vedtaget

Folketinget har den 1. juni 2023 vedtaget lovforslaget, der skal implementere dele af DSM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790) i ophavsretsloven.

Ændringsloven omfatter bl.a. nye regler om tekst- og datamining, som kan have stor betydning for træningen af AI-systemer. Konkret indebærer den nye undtagelsesbestemmelse i ophavsretslovens § 11 b, at det gøres lovligt at træne AI med ophavsretligt beskyttet materiale, så længe der er lovlig adgang til materialet, og rettighedshaveren ikke har taget udtrykkeligt forbehold mod brugen.

Ændringsloven indfører også regler, der skal sikre, at ophavsmænd og udøvende kunstnere har krav på et passende og forholdsmæssigt vederlag for udnyttelsen af deres værker, og at dette krav ikke kan fraviges ved aftale til skade for ophavsmanden. Desuden får ophavsmænd og udøvende kunstnere i ophavsretslovens § 55 b en lovbestemt adgang til at kræve yderligere, passende og rimeligt vederlag, hvis det oprindeligt aftalte vederlag viser sig at være uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med de faktiske indtægter for udnyttelsen af værket. Dette gælder for aftaler, der ikke er ældre end 5 år regnet fra lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen om aftalejustering er interessant, da det kan diskuteres, om den i praksis vil ændre på gældende ret ved at indføre en videre adgang til aftalejustering, end der allerede gælder efter aftalelovens § 36.  Ifølge lovbemærkningerne er den afgørende forskel mellem bestemmelserne i hhv. ophavsretsloven og aftaleloven, at aftalelovens regler gælder hele aftalen som sådan mens § 55 b er møntet på aftalevilkår om vederlaget. § 55 b i ophavsretslovens betragtes derfor som lex specialis ift. aftalelovens bestemmelse. 

Ændringerne i ophavsretsloven trådte i kraft den 7. juni 2023.

Betingelserne for at nedlægge midlertidigt forbud var ikke opfyldt, da rettighedshaveren havde udvist forbudsretlig passivitet

Højesteret har den 2. juni 2023 afsagt en kendelse i en sag, hvor rettighedshaveren Verner Panton Design og Marianne Panton forsøgte at nedlægge få nedlagt et midlertidigt forbud mod et tysk firmas markedsføring og salg rettet mod Danmark.

Verner Panton Design og Marianne Panton påstod, at det tyske firma krænkede deres varemærkerettigheder og rettigheder efter markedsføringsloven. Påstanden var rettet mod det tyske firmas markedsføring og salg af puder til Verner Panton-stole under forskellige betegnelser, herunder ”PANTON” og ”VERNER PANTON”, samt markedsføring af virksomheden som værende specialist i Verner Panton-produkter.

Sagen handlede om Verner Panton Design AG, som forsøgte at få nedlagt et midlertidigt forbud mod et tysk firmas markedsføring og salg af puder i Danmark samt anvendelse flere varemærker, herunder ” PANTON” og ”VERNER PANTON”.

Højesteret afviste dog, at der kunne nedlægges et midlertidigt forbud, idet Verner Panton Design AG og Marianne Panton gennem en årrække havde haft kendskab til den tyske virksomheds salg og markedsføring, og da der siden 2009 løbende havde været drøftelser mellem parterne.

Højesteret fandt derfor ikke, at det var sandsynliggjort, at Verner Panton Design AG’s og Marianne Panton ville forspilde muligheden for at opnå deres ret, hvis de henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse. Der var derfor tale om en stadfæstelse af Landsrettens resultatkendelse.

Emballage var krænket efter markedsføringsloven

Sø- og Handelsretten har den 9. juni 2023 afsagt dom i en sag, hvor en virksomhed markedsførte frosne, parterede kyllinger, i en designet pose i rød farve, som stammede fra parternes tidligere samarbejde.

Sø- og Handelsretten konkluderede indledningsvist, at det mellem parterne var ubestridt, at emballagen udgjorde en overtrædelse af markedsføringsloven, og rettens opgave var herefter at tage stilling til erstatningsspørgsmålet.

Retten skulle dernæst vurdere, om emballagen var et varemærke, og om der i givet fald også var tale om en varemærkekrænkelse. Retten kom frem til, at emballagen visuelt og sammenholdt med øvrige produktemballager på markedet, måtte anses for at være uden synderligt særpræg, og der derfor ikke var tale om hverken et varemærke eller om varemærkekrænkelse.

Retten udmålte skønsmæssigt erstatning for overtrædelse af markedsføringsloven til kr. 300.000 i vederlag og erstatning, som den sagsøgte virksomhed skal betaler til sagsøgeren

DLA bemærker, at virksomheder skal være særligt opmærksomme på at få ændret emballager, der stammer fra ophørte samarbejder. Det er en god idé at indhente en vurdering af om nye emballager for samme produkter efter ophør af samarbejde frit kan bruges, så krænkelser og erstatningskrav i videst muligt omfang kan undgås.

Kontantreglen gælder også i bussen

Forbrugerombudsmanden har vurderet, at flere trafikselskaber har handlet i strid med ”kontantreglen” i betalingslovens § 81 ved at have begrænsninger på, hvor mange byttepenge en passager kunne få tilbage i bussen.

Den tidligere praksis fra busselskaberne var, at chaufføren ikke kunne give byttepenge tilbage ud over til nærmeste hundrede kroner. Hvis en bustur for eksempel kostede 50 kr., så ville en buschauffør ikke kunne give tilbage, hvis en passager betalte med en 200-kroneseddel.

Denne praksis er ændret pr. 7. juni 2023.

Forbrugerombudsmanden bemærker, at kontantreglen også gælder i busserne, og at kontantreglen er til for at beskytte de passagerer, som ønsker eller har brug for at kunne betale med kontanter. Fremadrettet bør passagerer dog være opmærksomme på, at buschauffører ikke kan have ubegrænsede byttepenge i bussen.