Nyt inden for IPR og markedsføringsret i januar 2023

nyhed
01 feb 2023
Faglig nyhed

DLA Pipers erfarne team inden for IP- og markedsføringsret giver dig et overblik over de mest interessante nyheder den seneste måned indenfor IPR, markedsføringsret og e-handel.

I denne artikel får du overblik over disse sager:

  • Ikke tilstrækkeligt med fælles karakteristika til at opnå seriebeskyttelse mod produktefterligninger
  • Varemærke anset for at være taget i brug, selvom webshop ikke leverede til Danmark
  • Vederlag, erstatning og godtgørelse i sag om krænkelse af ophavsretligt beskyttet keramik
  • To generiske ord sammensat til ét var beskyttet som et varemærke
  • Reservering af beløb på forbrugeres kreditkort må ikke ske uden samtykke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have overblikket i din indbakke fremover.

Ikke tilstrækkeligt med fælles karakteristika til at opnå seriebeskyttelse mod produktefterligninger efter markedsføringsloven

Sø- og Handelsretten afsagde den 18. januar 2023 dom i sagen BS-24781/2021-SHR.

Sø- og Handelsretten skulle vurdere, om en virksomhed havde efterlignet en anden virksomheds serie af småbørnsprodukter. Serierne bestod blandt andet af kopper, tallerkner, tasker, tøj mv., designet specielt til småbørn

Produkterne fra begge virksomheder var produceret i samme farveunivers med douce pastelfarver. Produkterne varierede i form og udtryk, men produkterne fra begge virksomheder havde en række fællestræk.

Retten fandt ikke, at sagsøgerens produkter nød beskyttelse efter ophavsretsloven. Produkterne bestod primært af i forvejen kendte elementer og former produceret i Kina. Den designtilpasning, som virksomheden havde foretaget, var ikke en selvstændig designmæssig nyskabelse, der opfyldte kravet til originalitet.

Sagsøgeren fik heller ikke medhold i, at der var tale om en seriefrembringelse i strid med markedsføringsloven, selvom der var et stort sammenfald i produkttyper markedsført af de 2 virksomheder. Heller ikke vurderet enkeltvis var der tale om ulovlige produktefterligninger. Produkterne havde en række formmæssige sammenfald, men de elementer, der var funktionsbestemt, skulle der ses bort fra.  Ingen af produkterne var efter rettens vurdering så tæt på hinanden, at der var tale om en slavisk efterligning.

Varemærke anset for at være taget i brug, selvom webshop ikke leverede til Danmark

Sø- og Handelsretten afsagde den 25. januar 2023 dom i sagen BS-37996/2021-SHR.

Indehaveren af varemærket ”FORZA” have krævet, at indehaveren af varemærkerne ” Forza Fighting Gear”og ”Forza Sportswear” skulle forbydes at bruge disse varemærker for salg af forskellige sportsudstyrsvarer i Danmark

Markedsføringen af varer med de relevante varemærker fandt sted i en webshop under et .com domæne. Danmark var angivet som et af de lande, der kunne leveres til, men foretagne testkøb var rent faktisk ikke leveret. Retten fandt, at der skulle nedlægges forbud, fordi indehaveren af webshoppen ikke tilstrækkeligt sikkert havde forhindret, at der kunne ske salg af krænkende varer til Danmark.

Dommen er afsagt med dissens med dommerstemmerne 2-1. En af dommerne fandt altså, at der ikke var grund til at nedlægge forbud, når der ikke var sket salg eller muliggjort salg til Danmark.

Dommen kan få betydning i andre situationer, hvor en dansk virksomhed ønsker at forhindre aktiviteter i en international webshop, som er rettet mod eller har effekt i Danmark.

Vederlag, erstatning og godtgørelse i sag om krænkelse af ophavsretligt beskyttet keramik

Sø- og Handelsretten afsagde den 30. januar 2023 dom i sagen BS-1370/2016-SHR og BS-28315/2022-SHR.

Sagen har været meget omtalt i medierne grundet involveringen af den kendte TV-kok og ernæringsekspert, Christian Bitz.

Krænkelsesspørgsmålet er tidligere afgjort, og Sø- og Handelsretten skulle derfor kun forholde sig til keramikerens krav om vederlag, erstatning og godtgørelse. Keramikeren havde krævet i alt kr. 37.000.000

Retten fandt, at et rimeligt vederlag for udnyttelsen skønsmæssigt kunne fastsættes til kr. 4.000.000 og en erstatning for markedsforstyrrelse på kr. 2.400.000. Samlet blev keramikeren dermed tilkendt kr. 6.400.000 samt knap kr. 1.700.000 i sagsomkostninger.

Selvom beløbene er store i forhold til, hvad der typisk tilkendes i lignende sager om produktefterligning, så illustrerer dommen, der tilkender mindre end 20% af de krævede beløb, de udfordringer, man har som indehaver af originale produkter med at bevise, hvad det betyder for ens omsætning og renomme, at der markedsføres krænkende kopier.

Retten afviste under sagen et erstatningskrav og et bødekrav fremsat af krænkeren for vildledende markedsføring og æreskrænkelse efter straffeloven.

To generiske ord sammensat til ét var beskyttet som et varemærke

Sø- og Handelsretten afsagde den 31. januar 2023 dom i sagen BS-5887/2022-SHR.

Dommen tog stilling til, om to almindelige ord ”fly” og ”hjælp” sammensat ”flyhjælp”, har et tilstrækkeligt særpræg til at være beskyttet som et varemærke. Mærket var registreret som varemærke efter dokumentation for indarbejdelse.

Retten fandt, at FLYHJÆLP har et iboende særpræg (og at mærket altså kunne have været registreret uden dokumentation for indarbejdelse). Retten lagde vægt på, at navnet ”flyhjælp” ikke i sig selv angiver, at der er tale om bistand til at opnå erstatning eller kompensation ved flyforsinkelser eller aflysninger. Det sammensatte ord kan derfor ikke anses for generisk.

Dernæst var spørgsmålet om” var en krænkelse af Flyhjælp ApS’ varemærke.

Retten fandt, at en konkurrerende virksomheds anvendelse af ordet ”flyhjælp” ved markedsføring af lignende rådgivningsydelser udgjorde en krænkelse af varemærket FLYHJÆLP.

Reservering af beløb på forbrugeres kreditkort må ikke ske uden samtykke

Forbrugerombudsmanden har vurderet en række sager, hvor virksomheder reserverede pengebeløb på forbrugeres kreditkort uden samtykke. Det sker typisk i forbindelse med køb af dyrere tjenesteydelser, hotelophold, rejser mv., hvor virksomheder ikke trækker betalingen på det anvendte kreditkort ved bestillingen, men dog ønsker at sikre sig sikkerhed for betaling. Det betyder, at forbrugeren mister rådighed over en tilsvarende del af kreditmaksimum på kreditkortet, ofte til overraskelse for forbrugeren, der ikke var orienteret om reservationen.   

Forbrugerombudsmanden har også fået klager over tankstationer, som ved en tankning reserverer et pengebeløb på forbrugerens kreditkort, ofte et beløb der er større, end hvad der faktisk tankes for.

Forbrugerombudsmanden har også orienteret en række virksomheder, der leverer betalingsvinduer til webbutikkers hjemmesider, om, hvor oplysninger om reservation af købsbeløb kan stå i betalingsflowet, så det sikrer forbrugernes accept af, at beløbet blokeres, indtil webbutikken sender produktet og trækker sin betaling.