Vedtagelse af direktivet om forebyggende rekonstruktion
EU-direktivet, som sætter rammerne for forbyggende rekonstruktion, er formelt vedtaget af Det Europæiske Råd den 6. juni 2019. Hermed blev afslutningen på den lovgivningsmæssige behandling af direktivet i EU markeret.
DLA Piper har i en tidligere artikel (som du kan finde her) redegjort nærmere for EU-direktivet om forebyggende rekonstruktion, som umiddelbart forventes at medføre væsentlige ændringer i dansk rekonstruktionsret.
Ambitionen er et direktiv, som skal medvirke til, at virksomheder i medlemsstaterne får bedre muligheder for at overvinde økonomiske udfordringer ved adgang til en billig og hurtig proces for en ordning med deres kreditorer. Initiativet er begrundet i Kommissionens vurdering om, at ca. 200.000 virksomheder i EU hvert år går konkurs, hvilket betyder, at mere end 1.700.000 mennesker mister deres arbejde. Kommissionen konstaterer samtidigt, at ukendskab til insolvensprocedurer og investorernes bekymring for langtrukne insolvensprocesser gør dem mindre tilbøjelige til at investere i virksomheder i andre medlemslande, hvorved kapitalens fri bevægelighed begrænses, at kreditorerne får større udbytte, hvis virksomheder bliver rekonstrueret fremfor erklæret konkurs, og at jo længere konkursprocessen tager, jo mere falder udbyttet til kreditorerne.
Direktivets forventede betydning i Danmark
Direktivet udgør et minimumsharmoniseringsdirektiv, som indfører et sæt principper, der sammen med mere målrettede regler i visse specifikke tilfælde gør det muligt for EU-landene at gå videre ved gennemførsel af reglerne i national ret. Vedrørende ambitionen om, at virksomheder får adgang til en billigere og hurtigere proces, kan særligt følgende elementer fremhæves:
- Debitor bevarer sin dispositionsret.
- Det er kun i særlige tilfælde nødvendigt at udpege en rekonstruktør til at overvåge processen.
- Kreditorerne opdeles i forskellige klasser efter deres rettigheder.
Danmark har allerede vedtaget regler, som til dels opfylder kravene i direktivforslaget, nemlig konkurslovens regler om rekonstruktion, der trådte i kraft den 1. april 2011. Der er imidlertid fortsat nogle punkter, hvor de danske regler ikke opfylder kravene, idet:
- Indledning af rekonstruktion forudsætter i dag, at debitor er insolvent i konkurslovens forstand
- Der altid skal udpeges en rekonstruktør og en tillidsmand.
- Indledning af rekonstruktion automatisk medfører, at al individualforfølgning standses.
- Skifteretten altid skal godkende et rekonstruktionsforslag, også selvom dette forinden er vedtaget af kreditorerne.
Implementering i Danmark
Det Europæiske Råds vedtagelse af direktivet betyder, at Danmark og de øvrige medlemsstater nu kan forberede sig på implementeringen i den nationale lovgivning. Medlemsstaterne har to år til at implementere reglerne, idet fristen dog i visse tilfælde kan forlænges med yderligere op til ét år. Implementering i dansk ret håndteres af Konkursrådet.
Når de nye regler vedtages, vil de supplere insolvensforordningen fra 2015, som fokuserer på at løse konflikter om domstolskompetence og lovvalgsregler i forbindelse med grænseoverskridende insolvensbehandling og sikre anerkendelse af insolvensrelaterede domme i hele EU.
Omfanget af direktivet er undervejs i vedtagelsesprocessen vokset betragteligt, fordi medlemsstaterne er givet en række valgmuligheder i forbindelse med implementeringen i national ret, hvorfor det er usikkert, hvorvidt direktivet vil medføre den harmonisering af national insolvensret, som oprindeligt var tilsigtet.
DLA Piper vil løbende følge og orientere om den danske implementering af direktivet.
