Temadag for energi- og forsyningssektoren

event
23 apr 2026
Adresse

DLA Piper
DOKK1
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Danmark

Leaves

Emnerne for temadagen er afskaffelsen af tilbudsloven, gennemførelse af entrepriser uden budgetoverskridelser og rammer for garantistillelse for lån mv. i lyset af bl.a. Odsherredsagen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har varslet en afskaffelse af tilbudsloven og andre ændringer i udbudsreglerne. For forsyningsselskaberne rejser det en række centrale spørgsmål:

  1. Hvad betyder ændringerne i praksis for forsyningsselskaberne?
  2. Hvad skal vi ændre fremadrettet for at sikre overholdelse af de nye regler?
  3. Og hvordan sikrer vi, at både mindre og større entrepriser gennemføres
    korrekt og effektivt under de nye rammer?


Disse spørgsmål – og konsekvenserne for den daglige drift – dykker vi ned i ved denne faglige dag.

Derudover ser vi nærmere på de legale rammer for garantistillelse for lån til anlægsprojekter og for koncerninterne udlån mv. og på, hvordan forsyningsselskaber kan minimere risici og undgå budgetoverskridelser ved planlægning og gennemførelse af entrepriser.

Arrangementet henvender sig særligt til ledelsesmedlemmer og medarbejdere i forsyningsselskaber, der arbejder med udbud, projektledelse, indkøb eller styring af mindre og større entrepriser. Deltagerne får konkrete værktøjer, tjeklister og anbefalinger, som kan bruges direkte i den kommende planlægning af udbud og entrepriser.

DLA Piper står for de faglige oplæg og byder på en frokost med gode muligheder for at netværke med de øvrige deltagere.