IT-kontrakter

Begrebet ’IT-kontrakter’ omfatter de typer af kontrakter, som regulerer en eller flere IT-ydelser mellem kontraktens parter. IT-ydelser har en væsentlig betydning i det danske samfund, idet de indgår som en fast bestanddel hos mange virksomheder og myndigheder. IT-ydelsernes betydning afspejles også i den høje omsætning, som disse ydelser generer. Beløbet er på nuværende tidspunkt et to-cifret milliardbeløb, og det forventes at stige i fremtiden som følge af en øget digitalisering.

Da IT-systemer indtager en vital plads i samfundet, medfører også, at der kan være store konsekvenser forbundet med fejl i systemerne.

Disse faktorer medfører et behov for forudsigelighed, således at aftaleparterne kender deres rettigheder og pligter, herunder hvilke misligholdelsesbeføjelser der kan gøres gældende. 

I DLA Piper har vi stor erfaring med håndtering af juridiske udfordringer i forbindelse med IT-kontrakter – både når det gælder udformning af aftalerne, forhandling og tvisthåndtering. Vi rådgiver både private virksomheder og offentlige myndigheder om alle juridiske aspekter ved udarbejdelse, indgåelse og håndhævelse af it-kontrakter samt udbud.

IT-kontraktrettens retskilder

Som ved andre privatretlige forhold er udgangspunktet for retsforholdet ved IT-ydelser kontrakten mellem parterne.

Ved parterne på IT-kontraktrettens område forstås typisk leverandøren af IT-ydelsen og kunden eller brugeren, som skal anvende ydelsen. I tilfælde af, at kontraktens bestemmelser er uklare eller tvetydige, må retstilstanden findes ved fortolkning af aftalen. I fortolkningen kan baggrundsretten anvendes. Hvis aftalen ikke har taget stilling til det omtvistede forhold, må baggrundsretten anvendes direkte.

Der er ikke nogen skarp grænse mellem de tilfælde, hvor aftalen er uklar og hvor en fortolkning er nødvendig, og de tilfælde hvor aftalen ikke har reguleret forholdet og baggrundsretten anvendes direkte.

Uanset om kontrakten er den primære retskilde, må denne vige i tilfælde af modstridende præceptiv lovgivning på området. Ved præceptiv lovgivning forstås lovgivning, som ikke kan fraviges ved aftale.  Det væsentligste eksempel her er databeskyttelsesforordningen. Aftaleparterne må f.eks. ikke aftale et lavere sikkerhedsniveau i behandlingen af personoplysninger i deres IT-system end den som er foreskrevet i forordningen.

Regulerer kontrakten ikke et givent forhold, må baggrundsretten anvendes i stedet. 

Baggrundsretten omfatter den almindelige obligationsret samt branchesædvanerne. Den almindelige obligationsret består af en række generelle retsgrundsætninger, der regulerer forskellige dele af kontraktretten såsom mangelsbegrebet, parternes misligholdesbeføjelser, tidspunktet for rettidig levering osv. Den almindelige obligationsret er dog af generel karakter, og den kan derfor være uanvendelig ved forhold, der særligt kendetegner IT-retten.

En anden fremtrædende retskilde inden for IT-retten er en række standardkontrakter.

En standardkontrakt er en på forhånd udarbejdet kontrakt inden for et givent område. Kontrakten er udarbejdet af en eller flere aktører inden for branchen. Inden for IT-retten findes der fem standardkontrakter; K01, KO2, K03, K04 og K05 samt D17.  K01 og K02 samt D17 har karakter af agreed documents, da de er blevet vedtaget mellem kunde- og leverandørorganisationerne i branchen.

En standardkontrakt finder som hovedregel kun anvendelse, hvis den er blevet vedtaget mellem aftaleparterne. En standardkontrakt eller dele heraf kan dog være udtryk for en branchesædvane og dermed influere på fortolkningen af kontrakten.

Aftaletyper

Der findes en række forskellige IT-kontrakter.

Sondringen mellem forskellige typer af IT-kontrakter er vigtig, da kravene til en velkonciperet aftale varierer betydeligt fra kontrakt til kontrakt.

Dette skyldes bl.a. et meget varierende kompleksitetsniveau. I det følgende redegøres der for de væsentligste aftaletyper. Udviklingsaftalen, driftsaftalen og softwarelicensaftalen.

Udviklingsaftalen

I udviklingsaftalen udvikler leverandøren et programmel, altså et softwareprogram, til brugeren. Programmellet bliver derfor specialudviklet til brugerens specifikke behov.

Udviklingsaftalen skal ses i modsætning til standardprogrammellet, som er et program, der ikke justeres til at opfylde en enkelt kundes behov. Et eksempel her er Microsoft Office-pakken.

Fordelen ved et specialudviklet programmel er, at det tilgodeser de specifikke behov, som kunden har. Desuden kan kunden selv bestemme, hvornår programmellet skal videreudvikles og opdateres, hvilket ikke er muligt ved standardprogrammel. Her er det udvikleren der afgør, hvornår der skal udgives nye opdateringer.

Ulempen ved et specialudviklet programmel er bl.a. at det er væsentligt dyrere end et standardprogrammel, da det udelukkende er kunden, der skal afholde udgifterne forbundet med udviklingen af programmellet. Desuden er risikoen for, at programmellet er behæftet med mangler væsentlig større end ved standardprogrammel.

Driftsaftalen

For at virksomheden kan benytte de nødvendige programmer i deres forretning, er det nødvendigt med et velfungerende driftsmiljø.

Et driftsmiljø består primært af virksomhedens computere samt de netværk, der forbinder computerne. Kunden kan vælge enten selv at varetage driften eller at outsource denne til en ekstern leverandør gennem en driftsaftale.

Driftsaftalen kan omfatte en række forskellige ydelser. Leverandøren kan være ansvarlig for at sikre serverkapacitet til virksomheden, at vedligeholde computere, at håndtere kundens softwarelicenser, kontakten med andre it-leverandører mv.

Softwarelicensaftalen

Denne aftale vedrører førnævnte standardprogrammel, som er udviklet til et massemarked og ikke er tilpasset den enkelte brugers specifikke behov.

Softwarelicensaftalen er ikke til forhandling, og brugeren må derfor acceptere aftalen som den er. Hvis softwaren er udviklet til en afgrænset gruppe af brugere, f.eks. en bestemt branche, er kundernes mulighed for at forhandle aftalen dog bedre, da den enkelte kunde har større kommerciel værdi for leverandøren. 

Der skelnes mellem to forskellige typer af softwarelicensaftaler; proprietære licensaftaler og open-source aftaler.

Ved de proprietære aftaler får brugeren nogle bestemte brugsrettigheder til programmellet, mens leverandøren beholder samtlige ejendoms- og ophavsrettigheder. Igen kan Microsoft-Office pakken fremhæves som eksempel. Open source-licenser giver modsat brugeren en gratis og næsten ubegrænset adgang til at ændre, videredistribuere, videreudvikle og kopiere programmellet.

Få professionel hjælp til at håndtere alle juridiske udfordringer relateret til IT-kontrakter

I DLA Piper har vi stor erfaring med håndtering af juridiske udfordringer i forbindelse med IT-kontrakter – både når det gælder udformning af aftalerne, forhandling og tvisthåndtering.

Vi rådgiver både private virksomheder og offentlige myndigheder om alle juridiske aspekter ved udarbejdelse, indgåelse og håndhævelse af it-kontrakter samt udbud. Nogle af de typiske opgaver vi hjælper vores klienter med at løse inkluderer:

• Kontrakter om anskaffelse og udvikling af IT, herunder K01 og K02
• Licensaftaler og licensudstedelse
• Konsulentaftaler
• Agile kontrakter, herunder K03
• Teknologispecifikke udbud, herunder indkøb af licenser
• Outsourcing- og driftskontrakter, herunder SaaS, IaaS, PaaS, K04 og IT Branchen og Dansk IT standarddriftskontrakt
• Digitalisering, herunder anvendelse af IT og teknologi i organisationens forretningsgange og produkter
• Support- og vedligeholdelseskontrakter
• Kontrakter om implementering af netværksinfrastruktur (IKT kontrakter)
• Kontrakter om indkøb af hardware
• Fintech og Legal Tech
• Sundheds IT
• Persondata og big data
• Cloud computing
• E-handel
• IP-udvikling
• Open source
• Telekommunikation
• IT-udbud

Kontakt DLA Pipers team for teknologi

I DLA Piper er vi et dedikeret team af certificerede IT-advokater, der har stor erfaring med indgåelse og udarbejdelse af IT-kontrakter. Vi tager altid højde for vores klienters individuelle behov, og vores rådgivning målrettes mod det, der er vigtigt for det enkelte projekt.

Vi har ydet rådgivning om og undervist i IT-kontakter og udbud gennem mange år til både danske og udenlandske virksomheder inden for forskellige brancher samt offentlige myndigheder.

Vi arbejder ofte sammen med advokater inden for vores andre juridiske fagområder, herunder ansættelsesret og corporate. I får derfor adgang til en bred vifte af juridiske kompetencer og bliver mødt med en stor forståelse for jeres virksomhed og branchen som helhed. Hos os er kunden i fokus, og vi samarbejder derfor tæt med jer for at sikre en løsning, der er tilpasset jeres konkrete ønsker og behov.