Hos DLA Piper er vi specialiseret i at rådgive vores kunder om selskabsstiftelse, herunder oprettelse af anpartsselskaber.

Et anpartsselskab, også kaldet et ApS, er et kapitalselskab og en ud af tre muligheder for at stifte og drive virksomhed i Danmark. 

Hos DLA Piper er vi specialiseret i at rådgive vores kunder om selskabsstiftelse, herunder oprettelse af anpartsselskaber. På denne side kan du læse mere om vores arbejde inden for stiftelse af anpartsselskaber, og om hvordan selskabsstiftelse foregår i praksis.

Hvordan oprettes et anpartsselskab?

Du kan stifte et ApS ved at oprette og underskrive et stiftelsesdokument og vedtage selskabets vedtægter. Registreringen af stiftelsen skal ske i Erhvervsstyrelsens IT-system inden to uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.

Et selskab kan stiftes af en eller flere stiftere, og følgende krav gælder:

  • Stifteren skal være en fysisk eller juridisk person.
  • Hvis stifteren er en fysisk person, skal vedkommende være myndig og må ikke være under værgemål.
  • Stifteren må ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Fysiske personer, som skal stifte et selskab, skal være myndige og må ikke være under værgemål på stiftelsestidspunktet.
  • Juridiske personer er for eksempel interessentskaber, selskaber (ApS, A/S, P/S), foreninger og erhvervsdrivende fonde. Hvis du i forvejen ejer en enkeltmandsvirksomhed, kan du som fysisk person godt stifte et ApS, men selve enkeltmandsvirksomheden kan ikke være stifter. Juridiske personer må som stiftere heller ikke være under stiftelse eller tvangsopløsning. Juridiske personer kan som stiftere godt være et selskab under likvidation, den danske stat eller en kommune.

Stifteren er den eller de personer, der skriver under på stiftelsesdokumentet. ​Stiftere af et ApS har ikke pligt til at indskyde kapital.

Læs mere om, hvad du skal registrere og dokumentere ved start på Erhvervsstyrelsen.dk

Registrér din virksomhed på Virk.dk

Indskud ved oprettelse af anpartsselskab

Der er krav om et indskud på 40.000 kroner ved oprettelse af et anpartsselskab. I modsætning til ved en enkeltmandsvirksomhed er der kun begrænset hæftelse, hvilket betyder, at man ikke hæfter personligt for eventuel gæld i selskabet. Ejeren af et ApS kan både være en anden virksomhed eller en eller flere privatpersoner. ApS selskaber er i dag en af de mest populære selskabsformer i Danmark.

Stiftelsesdokument

Stiftelse af et ApS kræver, at du skal udfærdige vedtægter og et stiftelsesdokument. Derudover skal der udarbejdes en oversigt over alle ejere i en ejerbog.

Når du stifter et selskab, fx ApS eller A/S, er det et krav, at der udformes et stiftelsesdokument, der indeholder oplysninger om stifteren. Stiftelsesdokumentet kan også indeholde selskabets vedtægter, eller du kan udforme vedtægterne som et selvstændigt dokument.

Stiftelsesdokumentet er dit grundlag for at stifte og registrere selskabet. Der er ikke krav til dokumentets form, dvs. du kan selv oprette stiftelsesdokumentet, eller du kan bruge Erhvervsstyrelsens skabelon.

Hvad skal stiftelsesdokumentet indeholde

  • Stifterens navn, bopæl og eventuelle CVR-nummer
  • Tegningskursen for anparter/aktier
  • Fristerne for tegning og indbetaling af anparter/aktier
  • Dato for hvornår selskabet skal have retsvirkning og regnskabsmæssig virkningsdato
  • Hvorvidt selskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen og i bekræftende fald de anslåede omkostninger
  • Dato og underskrift fra samtlige stiftere
  • Vedtægter – enten som bilag eller en del af stiftelsesdokumentet.

Forhold, der skal fremgå af stiftelsesdokumentet

Hvis der er truffet beslutninger om visse forhold i forbindelse med stiftelsen af selskabet, skal disse også fremgå af stiftelsesdokumentet. Det gælder følgende forhold:

  • Særlige rettigheder eller fordele for stiftere eller andre
  • Aftaler med stiftere eller andre, som kan medføre en væsentlig økonomisk forpligtelse for selskabet
  • At kapitalandele kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter
  • At årsregnskabet ikke skal revideres (kun hvis selskabet kan fravælge revision)
  • Størrelsen af den del af den tegnede selskabskapital, der er indbetalt på stiftelsestidspunktet
  • Redegørelse for årsagen til, at stiftere eller andre har særlige rettigheder eller fordele
  • Navn og adresse for de personer, der er omfattet af bestemmelserne.

Få hjælp til at vælge den rette selskabsform til din virksomhed

Hos DLA Piper har vi mange års erfaring inden for selskabsstiftelse og kan hjælpe dig igennem alle dele af processen. Vi kan blandt andet hjælpe dig med følgende:
 

  • Rådgivning om valg af selskabsform
  • Oprettelse af selskab
  • Oprettelse af holdingselskab
  • Udarbejdelse af stiftelsesdokumenter
  • Udarbejdelse af vedtægter
  • Udarbejdelse af ejeraftaler
  • Skatterådgivning

DLA Piper er en global, full-service-advokatvirksomhed, som råder over solide, specialiserede kompetencer inden for alle erhvervsretlige områder. Vi spænder bredt og er til stede i mere end 40 lande.

Kombinationen af global indsigt og lokalkendskab gør, at vi kan håndtere selv de mest komplekse virksomhedsrelaterede problemstillinger - både inden for og på tværs af landegrænserne. Som erhvervsadvokater har vi indgående kendskab til og forståelse for de daglige udfordringer, som vores kunder står overfor. Den indsigt er afgørende for vores succes og gør os til en stærk samarbejdspartner for selskaber af enhver størrelse.

Derudover har vores corporate-advokater et dybdegående kendskab til flere brancher og sektorer, herunder inden for den finansielle sektor, energisektoren sundhedssektoren, forsikringsbranchen og Life Science sektoren.

Kontakt vores kontorer og hør nærmere