Vi har omfattende erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af direkte og indirekte ejendomstransaktioner, og vi rådgiver både sælgere og købere igennem hele processen fra start til slut.
Fast ejendom
DLA Piper er din specialiserede sparringspartner, og vi rådgiver om alle juridiske forhold i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Uanset om du skal købe eller sælge, har vi et stort hold af erfarne og specialiserede advokater, som kan rådgive dig gennem alle faser af processen.
Med udgangspunkt i den konkrete transaktion sammensætter vi et team på tværs af relevante kompetencer, som matcher den konkrete sag. Uanset størrelse og kompleksitet vil transaktionen altid være ledet af en eller flere advokater, som har fokus på omkostningseffektiv og proaktiv styring af sagen og som vil være fast kontaktperson for kunden fra start til slut.
Vores kunder er danske og udenlandske ejendomsinvesteringsselskaber, projektudviklere, offentlige aktører samt institutionelle investorer, og vi har erfaring med overdragelse inden for alle sektorer, herunder erhvervs- og boligudlejningsejendomme, industri- og logistikejendomme, butikscentre og hotelejendomme samt udviklingsejendomme i alle faser.
Som led i vores rådgivning arbejder vi typisk tæt sammen med de øvrige involverede rådgivere, herunder mæglere, investment managers, tekniske rådgivere og revisorer.
Vi rådgiver og hjælper vores kunder i forbindelse med bl.a.:
- Forberedelse til salg
- Gennemførelse af due diligence
- Udarbejdelse og forhandling af transaktionsdokumenter
- Finansiering af ejendomshandler
- Selskabsstrukturering
- Skat og moms
- Etablering og strukturering af ejendomsfonde
Forberedelse til salg
En grundig forberedelsesproces medvirker til, at din ejendomsportefølje bliver mere attraktiv for potentielle købere, og at salgsprocessen forløber så smidigt som muligt.
I forberedelsen gennemgår vi typisk de juridiske forhold relateret til ejendomsselskabet og ejendommene, som munder ud i en VDD-rapport (vendor due diligence), der kan præsenteres for mulige købere. Målet med gennemgangen er også at fange eventuelle uhensigtsmæssigheder eller fejl, så de kan blive rettet op på, inden salgsprocessen sættes i gang.
Sammen med sagens øvrige rådgivere hjælper vi med at afklare den optimale salgsform og salgsproces. Hvis det er hensigtsmæssigt for dig som sælger at gennemføre en struktureret salgsproces med flere potentielle købere, tager vi højde for det i vores forberedelser. Det medvirker til at ensarte de bud du modtager fra interesserede købere i en budproces.
Inden den egentlige salgsproces bør du også overveje, om der skal udarbejdes og/eller indgås eksklusivitetsaftale, fortrolighedsaftale (NDA – non-disclosure agreement), hensigtserklæring (Letter of Intent eller Head of Terms) og Information Memorandum (en beskrivelse, som ofte udarbejdes forud for et udbud).
Vi kan naturligvis rådgive dig om, hvilke aftaler der er hensigtsmæssige at få udarbejdet og indgået.
I større ejendomstransaktioner er det afgørende at have et professionelt og struktureret datarum til hurtigt og nemt at kunne dele informationer mellem køber(e) og sælger. Det giver gennemsigtighed i salgsprocessen og fremskynder processen med informationsdeling – især hvis der er mange interesserede købere. Det sender et positivt signal til de potentielle købere, at der er styr på det relevante materiale, og er med til at sætte processen godt i gang.
Vi hjælper med at etablere datarum og sikrer at køber(e) får adgang på en god og sikker måde. Det kan eksempelvis være nødvendigt, af hensyn til fortrolighed og konkurrencehensyn, at opdele køber(e)s adgang til datarummet i faser. Tilgang til datarummet for en potentiel køber vil også kræve, at vedkommende underskriver en NDA.
Opbygning af et velfungerende datarum er tidskrævende. Derfor kan du med fordel overlade det til os at finde, indsamle og strukturere datarumsmaterialet, så det er både overskueligt og let tilgængeligt.
Vi rådgiver om de særlige regler for udbud, som gælder, når staten, regioner og kommuner skal sælge fast ejendom. Se mere om vores rådgivningen omkring udbud her.
Due diligence
Er du interesseret i at købe eller sælge et ejendomsselskab eller en eller flere ejendomme, kan vi bidrage til processen gennem en målrettet og struktureret due diligence undersøgelse. Undersøgelsen kortlægger selskabet og ejendommenes juridiske forhold og munder ud i en rapport, der præsenterer resultatet i kortfattet, brugbar og forretningsorienteret form.
Vi har stor viden og erfaring inden for tilrettelæggelse og gennemførelse af juridiske due diligence i forbindelse med transaktioner vedrørende både enkelte ejendomme, en portefølje af ejendomme og vedrørende ejendomsselskaber.
Vi skræddersyr due diligence-rapporten til dine behov samt transaktionens størrelse og kompleksitet. Som udgangspunkt vil rapporten være kortfattet og indeholde vores essentielle forretningsorienterede anbefalinger vedrørende værdi og forhold, der bør reguleres i en overdragelsesaftale.
I vores undersøgelser og afrapportering er det vores mål at skabe merværdi for dig som køber. Derfor sætter vi os ind i din business case, og aftaler på forhånd undersøgelsens og rapporteringens omfang med dig, så vores indsats får det rigtige fokus. Vi sørger også for at opretholde en løbende dialog med dine andre eksterne rådgivere, så de findings vi gør, bliver håndteret hensigtsmæssigt og rettidigt.
I samarbejde med dig sørger vi for, at de findings vi har gjort i due diligence-processen, bliver håndteret under forhandlingerne og i overdragelsesaftalen.
Som dansk køber eller sælger af ejendomme i udlandet er det ofte meget ressourcekrævende at finde advokater i andre lande. Takket være vores massive globale tilstedeværelse kan vi uden problemer koordinere due diligence undersøgelser på tværs af flere lande. Det betyder, at du trygt kan overlade det til os at finde en egnet rådgiver i det pågældende land og sætte dem ind i sagen.
Forhandling og aftaleindgåelse
For at opnå det bedste resultat for en forhandling, kræver det stor erfaring, skarpt overblik og en strategisk tilgang. De tre elementer udgør grundlaget, når vi rådgiver sælgere og købere i udarbejdelse og forhandling af aftalegrundlag i både direkte og indirekte ejendomsoverdragelser.
Alle typer ejendomme kræver sin særlige indsigt og erfaring, og vi har specialister inden for alle kategorier, såsom bolig- og erhvervsudlejningsejendomme, industriejendomme, landbrugsejendommen, offentlige ejendomme samt udviklingsejendomme i alle faser, herunder forward purchase og forward funding modeller.
Vi bistår med projektstyring i forbindelse med opfyldelse af aftalens betingelser samt sikring af en effektiv gennemførelse af handlen.
Efter closing gennemgår vi sammen med dig som køber de mulige optimeringsmuligheder, som vi har identificeret i due diligence-processen.
Finansiering af ejendomshandler
Vi rådgiver om finansiering af direkte og indirekte ejendomshandler samt bygge- og projektfinansiering, herunder fra helt traditionel bank- og realkreditfinansiering til de mest komplekse løsninger. I den forbindelse arbejder vi tæt sammen med advokaterne i vores finansafdeling.
Ejendomsinvesteringsfonde
Vores team med speciale i investeringsfonde rådgiver kapitalforvaltere og institutionelle og andre investorer vedrørende etablering og strukturering af ejendomsfonde. I den forbindelse arbejder vi tæt sammen med advokaterne i vores selskabs- og finansafdeling samt vores kolleger i andre lande.