DLA Piper rådgiver NewCap Holding A/S med salg af svenske aktiviteter
DLA Piper har rådgivet NewCap Holding A/S, der er noteret på Nasdaq Copenhagen A/S, med at sælge hovedparten af koncernens svenske aktiviteter.
Salget omfatter dels formueforvaltningsaktiviteterne, der drives gennem Monyx Asset Management og Nordisk Fund Services S.A. i Luxembourg og dels et salg af hovedparten af koncernens rådgivnings- og forsikringsformidlingsaktiviteter, der drives i datterselskaber i Sverige under Hjerta Brandet.
Køber er en gruppe bestående af East Capital Holding AB, som erhverver formueforvaltningsaktiviteterne samt PO Söderberg & Partners AB, der erhverver rådgivnings- og forsikringsformidleraktiviteterne.
Aftalerne forventes gennemført i 1. halvår 2019, når myndighederne i Sverige og Luxembourg har godkendt transaktionerne.
DLA Pipers team bestod af Karsten Pedersen og Casper Jensen Melander.