EU-Kommissionen uddeler milliardbøder for koordinering af valutahandel
EU-Kommissionen har den 16. maj 2019 pålagt bankerne Barclays, The Royal Bank of Scotland, Citigroup, JP Morgan og MUFG Bank bøder for samlet EUR 1,07 milliarder, da bankerne har udvekslet konkurrencefølsomme oplysninger om 11 forskellige valutaer.
Koordinering i chatrum
Koordineringen fandt sted mellem bankernes valutahandlere i online chatrum, hvor de udvekslede konkurrencefølsomme informationer. Informationerne omhandlede blandt andet valutahandlernes udestående kundeordrer, spændet mellem købs- og salgskursen på de enkelte handler, samt hvilke valutaer bankerne manglede eller besad.
Informationsudvekslingen medførte, at valutahandlerne lettere kunne træffe informerede beslutninger om deres valutahandler. Informationsudvekslingen medførte også, at valutahandlerne kunne koordinere deres adfærd, hvilket blandt andet skete, ved at valutahandlerne i visse situationer midlertidigt afholdte sig fra at handle en type valuta, hvis det ville skabe konkurrence med en anden valutahandler fra et af chatrummene.
EU-Kommissionen pålagde på denne baggrund bankerne bøder for samlet EUR 1,07 milliarder svarende til ca. DKK 8 milliarder.
Ansøgning om straflempelse
Kommissionen opdagede koordineringen, da UBS gjorde opmærksom på sagen i september 2013 gennem en ansøgning om straflempelse. Kommissionen fandt, at der var tale om to separate koordineringer. De banker, der deltog i begge koordineringer, modtog derfor to bøder – en for hver koordinering.
UBS undgik selv bødestraf, da banken angav kartellet med sin ansøgning om straflempelse. De resterende banker med undtagelse af MUFG Bank indgav senere ansøgninger om strafnedsættelse.
Der kan være legale grunde til at udveksle visse informationer med sine konkurrenter. Virksomheder skal dog generelt være påpasselige med at udveksle informationer med konkurrenter, da udvekslingen kan blive betragtet som koordinering af adfærd i strid med konkurrenceretten. Sagen viser derudover betydningen af at være den første karteldeltager, der indgiver ansøgning om straflempelse for dermed at undgå sanktioner. De resterende karteldeltagere må nøjes med at søge om strafnedsættelse. Kun den første ansøger kan opnå straffrihed. De efterfølgende ansøgere kan opnå bødenedsættelse, men nedsættelsen falder, jo længere nede i rækkefølgen virksomheden ansøger. Den konkrete bødereduktion afhænger dertil af, hvilke nye oplysninger virksomheden kan tilbyde konkurrencemyndighederne.
