Skip to main content
Søg
Menu
Luk menu
Danmark
  • da
  • en
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • da
  • en
Danmark
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • Medarbejdere
  • Sektorer

    Detail

    Energi og forsyning

    Fast ejendom

    Finansiel sektor

    Forsikring

    Hotel, restauration og fritid

    Industri

    Landbrug og fødevarer

    Life Sciences

    Luftfart og forsvar

    Medier, sport og entertainment

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Minedrift

    Shipping, transport og logistik

    Teknologi

  • Fagområder

    Fagområder

    Corporate M&A

    Ansættelsesret

    Energi og infrastruktur

    Finans

    IP og teknologi

    International handel, regulatoriske og offentlige forhold

    Insolvens og rekonstruktion

    Retssager, voldgift & undersøgelser

    Fast ejendom

    Skatteret

  • Karriere
  • Nyheder
  • Om os
  • DLA Piper Insights: ESG
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Aktuelt
Indehavere af varemærket ”STEFANOS MAD & KAFFE” frifundet for varemærkekrænkelse

Indehavere af varemærket ”STEFANOS MAD & KAFFE” frifundet for varemærkekrænkelse

Anette Moll Berg
Anette Moll Berg
Partner
nyhed
08 apr 2019
Faglig nyhed

Sø- og Handelsretten har i en afgørelse fra februar 2019 bestemt, at det ibrugtagne forretningskendetegn ”MAD & KAFFE” ikke kunne forhindre registrering af varemærket ”STEFANOS MAD & KAFFE”. Navnet MAD & KAFFE manglede særpræg, og de to forretningers navne var i øvrigt ikke forvekslelige. Sagsøgte havde derfor hverken overtrådt varemærkelovens eller markedsføringslovens regler ved at bruge STEFANOS MAD & KAFFE som varemærke.  

Indehaverne af forretningskendetegnet MAD & KAFFE driver en mindre kæde (i alt 3 forretninger) af caféer i København. Caféerne er ifølge dommen ganske velkendte i København og bliver ofte vist/omtalt på Instagram. Indehaverne ønskede at forhindre registrering og brug af varemærket STEFANOS MAD & KAFFE.

Særpræg og forvekslingsrisiko 

Et varemærke skal have særpræg for at kunne blive registreret og dermed nyde beskyttelse som varemærke. 

Et varemærke kan også stiftes ved ibrugtagning af varemærket i Danmark. Der gælder samme særprægskrav til et ibrugtaget mærke – det må ikke være beskrivende for de varer/tjenesteydelser, som det anvendes for. Et beskrivende varemærke kan opnå særpræg, hvis det er indarbejdet for de relevante varer/tjenesteydelser.

Markedsføringsloven indeholder en vis supplerende beskyttelse for ikke-særprægede forretningskendetegn, idet erhvervsdrivende ikke må anvende forretningskendetegn, der kan forveksles med konkurrenters kendetegn. Derfor kan det være relevant at påberåbe sig markedsføringslovens regler i tillæg til varemærkeloven. 

Dommens resultat 

Forretningskendetegnet MAD og KAFFE havde efter Rettens vurdering ikke særpræg for restaurationer og cafeer, da ordene blot beskriver nogle varer, man kan købe på restauranter og caféer.  

Der var under sagen fremlagt forskellig dokumentation for varemærkets indarbejdelse, herunder en brancheerklæring fra Hotel og Restaurationsbranchens brancheforening HORESTA, som udtalte, at MAD & KAFFE var kendt og dermed indarbejdet som varemærke blandt publikum og andre restauratører i København. Der var også fremlagt oplysninger om indehaverens markedsføringsindsats.  

Retten udtalte, at det ”(…) ikke på baggrund af ovenstående er godtgjort, at kendetegnet ”Mad & Kaffe” har været anvendt og markedsført på en så intensiv og varig landsdækkende måde, at det har opnået det fornødne særpræg gennem indarbejdelse.” . Der var altså ikke etableret en varemærket til kendetegnet MAD & KAFFE ved indarbejdelse. 

Heller ikke bedømt efter markedsføringsloven var der tale om krænkende brug af et forretningskendetegn. Selvom der var flere sammenfald mellem de grafiske præsentationer, et vist konceptsammenfald med udbud af brunchmenuer efter et vælg selv-koncept, og også eksempler på faktisk forveksling, lagde Retten vægt på, at der var tale om forskellige kundesegmenter, og at der med STEFANOS MAD & KAFFE var en henvisning til familiefællesskabet med indehaverens andre spisesteder, fx ”Stefanos Pizzabar”. 

DLA Pipers kommentarer

Dansk retspraksis har traditionelt stillet meget lave krav til intensiteten af den brug, der kan begrunde en varemærkeret baseret på brug. Selv ret kortvarig brug og brug, som kun finder sted i visse dele af landet, kan være tilstrækkelig til at stifte en varemærkeret. 

Dommen viser, at kravene til indarbejdelse af ikke-særprægede varemærker er anderledes strenge. Der skal være tale om ”intensiv”, ”varig” og ”landsdækkende” brug af det ikke-særprægede kendetegn for anerkendelse af en varemærkeretlig eneret. Det er værd at bemærke, at end ikke en udtalelse fra den relevante brancheorganisation om, at ”Mad & Kaffe” var indarbejdet på det københavnske restaurationsmarked blev tillagt vægt.  Det skyldes formentlig, at der kun var tale om indarbejdelse i København og altså ikke landsdækkende indarbejdelse. Dommen er dermed i tråd med kravene til stiftelse af varemærkeret ved ibrugtagning, som senest udtrykt i en anden dom fra restaurationsverdenen om restaurant Malt. Dommen er omtalt i et tidligere nyhedsbrev.

Download
Download som PDF
Share

Relevante nyheder

nyhed

Sø- og Handelsrettens Dom om Kæntring af Flydedok

14 maj 2025
Sager
Ocean_wave_-at_sunset_S_2483_1.jpg
nyhed

DLA Piper rådgiver EIFO i strategisk investering i Saildrone

14 maj 2025
Faglig nyhed
Alle nyheder
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her

Hvad kan vi gøre for dig?

Jeg er ikke en robot Læs mere
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.
© 2025 DLA Piper

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

Oslo Plads 2
2100 København Ø
Danmark

DOKK1 Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3
8000 Aarhus C
Danmark

(+45) 33 34 00 00
denmark@dk.dlapiper.com

CVR nr.
35 20 93 52

  • Om os
  • Nyheder
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
  • DLA Piper Global
  • Alumni
  • Cookie politik
  • CSR
  • Legal notices
  • Forretningsbetingelser
  • Presse
  • Privatlivspolitik
  • Oplysningspligt
  • Betalingsoplysninger
  • Kreditorportal
  • Slavery and Human Trafficking Statement
Group 3 Created with Sketch. Group 2 Created with Sketch.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve

DLA Piper er en global advokatvirksomhed, der driver virksomhed gennem en række særskilte juridiske enheder. For yderligere oplysninger om disse enheder og DLA Pipers struktur henvises til siden Legal Notices på vores globale hjemmeside. Med forbehold for alle rettigheder. Advokatannoncering.

Nej tak
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her