Skip to main content
Søg
Menu
Luk menu
Danmark
  • da
  • en
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • da
  • en
Danmark
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • Medarbejdere
  • Sektorer

    Detail

    Energi og forsyning

    Fast ejendom

    Finansiel sektor

    Forsikring

    Forsvar og sikkerhed

    Hotel, restauration og fritid

    Industri

    Landbrug og fødevarer

    Life Sciences

    Medier, sport og entertainment

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Minedrift

    Shipping, transport og logistik

    Teknologi

  • Fagområder

    Fagområder

    Corporate M&A

    Ansættelsesret

    Energi og infrastruktur

    Finans

    IP og teknologi

    International handel, regulatoriske og offentlige forhold

    Insolvens og rekonstruktion

    Retssager, voldgift & undersøgelser

    Fast ejendom

    Skatteret

  • Karriere
  • Nyheder
  • Om os
  • DLA Piper Insights: ESG
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Aktuelt
Store bøder til 2 bilforhandlere for overtrædelse af markedsføringslovens regler om markedsføring af kreditaftaler

Store bøder til 2 bilforhandlere for overtrædelse af markedsføringslovens regler om markedsføring af kreditaftaler

Anette Moll Berg
Anette Moll Berg
Partner
nyhed
06 mar 2019
Faglig nyhed

Markedsføringsloven § 18 bestemmer, at markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere skal angive de standardoplysninger om kreditaftalen, som er oplistet i bestemmelsen. Oplysningerne skal angives klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel.  Højesteret har i nylige domme idømt to bilforhandlere bøder på hhv. kr. 190.000 og kr. 250.000 for ikke at leve op til dette krav i annoncer fra 2015 og 2016 for kreditsalg af biler.

De annoncer, som sagen handlede om, reklamerede for kreditsalg af personbiler. Annonceringen var sket på plakater ophængt på 538 plakatstandere samt i helsidesannoncer i gratisavisen MetroXpress.

I den ene bilforhandlers annonce i MetroXpress bestod overskriften af stor, hvid tekst på grøn baggrund, hvor der stod "KUN 995,-/MD.*". De lovpligtige standardoplysninger blev vist lige under overskriften med en mindre, sort tekst på grøn baggrund. På forhandlerens plakater fremgik "KUN 995,-/MD.*" med stor, sort tekst på hvid baggrund nederst i plakatens venstre side, mens standardoplysningerne stod lige under overskriften med en mindre, sort tekst på hvid baggrund.

I den anden forhandlers annonce, stod der ”995 KR./MD.”  i overskriften 
med stor, hvid tekst på rød baggrund, mens standardoplysningerne blev
vist med annoncens mindste skriftstørrelse nederst på siden. Oplysningerne fremgik efter en afslutningslinje og efter oplysningerne om bilens brændstofforbrug og CO2-udslip.

Fortolkningen af § 18

Højesteret fastslog i en dom af 9. januar 2019, at de to annoncer ikke opfyldte markedsføringslovens krav til angivelse af kreditoplysninger. Højesteret fandt, at udtrykket "på en fremtrædende måde" i markedsføringslovens § 18 skal forstås sådan, ”at teksten med standardoplysninger ikke må være for lille eller for svær at læse set i forhold til anden tekst i annoncen”, og at særligt standardoplysningerne og det repræsentative eksempel skal skille sig ud i annoncen. 

Højesteret fremhævede i dommene, at det afhænger af en konkret helhedsvurdering, om standardoplysningerne står ”på en fremtrædende måde”.

Sammenhæng med tidligere overtrædelser

En af forhandlerne havde bestilt og bragt bilannoncen i MetroXpress, efter at den samme forhandler i 2015 havde vedtaget en bøde på 100.000 kr. for overtrædelse af de tilsvarende regler i den dagældende markedsføringslov. 

I den tidligere avisannonce havde forhandleren angivet standardoplysningerne allernederst i annoncen, sammenblandet dem med andre oplysninger, og vist dem med en tekst, som var for lille og vanskelig at læse set i forhold til reklamens budskab om ydelsen.

Den tidligere bøde blev omtalt i Landsrettens afgørelse, hvor man bemærkede, at selvom kreditoplysningerne i de nye annoncer var flyttet, så de stod umiddelbart under annoncernes budskab om ydelsen, har bilforhandleren med de to nye annoncer fra 2016 handlet uagtsomt.

Højesteret adresserede ikke direkte placeringen af standardoplysningerne, men foretog en samlet vurdering af det ”visuelle udtryk”, og lagde til grund at de pligtmæssige standardkreditoplysninger i annoncerne ikke kan anses for at være angivet på en fremtrædende måde. Tekstens placering har givetvis indgået i vurderingen af annoncernes visuelle udtryk, men om Højesteret når frem til konklusionen pga. tekststørrelsen eller placeringen eller en kombination af begge, fremgår ikke helt klart.  

Bøden

Højesteret fastsatte bøderne til hhv. 190.000 kr. og 250.000 kr. Det svarede til mere end det dobbelte af de markedsføringsudgifter (ca. 90.000 kr. og 110.000 kr.) der var afholdt i forbindelse med annonceringen.  Det følger af forarbejderne til markedsføringsloven, at man ved udmåling af bøden kan lægge vægt på de afholdte omkostninger.Højesteret idømte mere end det dobbelte de afholdte omkostninger i bøde og lagde vægt på, at der havde været tale om betydelig udbredelse af annoncerne, at bilforhandlerne var større erhvervsvirksomheder, samt - for den ene bilforhandlers vedkommende - at denne tidligere havde overtrådt samme krav i markedsføringsloven. 

DLA Pipers kommentarer til dommen 

Dommene viser, at Højesteret er parat til at give ganske høje bøder for overtrædelse af de regler om markedsføring af kreditaftaler til forbrugere, som tjener til at sikre forbrugerne, at man får alle relevante oplysninger klart præsenteret. Som kreditgiver skal man altså være meget opmærksom på, hvordan standardoplysninger om kreditaftalen visuelt præsenteres. Dette gælder i de konkrete sager både tekstens størrelse og dens placering i den samlede tekst. 

Download
Download som PDF
Share

Relevante nyheder

DLA Piper Global M&A Intelligence Report 2025
nyhed

Global M&A Intelligence Report 2025

23 maj 2025
Faglig nyhed
nyhed

Sø- og Handelsrettens Dom om Kæntring af Flydedok

14 maj 2025
Sager
Alle nyheder
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her

Hvad kan vi gøre for dig?

Jeg er ikke en robot Læs mere
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.
© 2025 DLA Piper

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

Oslo Plads 2
2100 København Ø
Danmark

DOKK1 Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3
8000 Aarhus C
Danmark

(+45) 33 34 00 00
denmark@dk.dlapiper.com

CVR nr.
35 20 93 52

  • Om os
  • Nyheder
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
  • DLA Piper Global
  • Alumni
  • Cookie politik
  • CSR
  • Legal notices
  • Forretningsbetingelser
  • Presse
  • Privatlivspolitik
  • Oplysningspligt
  • Betalingsoplysninger
  • Kreditorportal
  • Slavery and Human Trafficking Statement
Group 3 Created with Sketch. Group 2 Created with Sketch.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve

DLA Piper er en global advokatvirksomhed, der driver virksomhed gennem en række særskilte juridiske enheder. For yderligere oplysninger om disse enheder og DLA Pipers struktur henvises til siden Legal Notices på vores globale hjemmeside. Med forbehold for alle rettigheder. Advokatannoncering.

Nej tak
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her