Ansvar for personskade under aflæsning

Vestre Landsret har for nylig afsagt dom i en sag, hvor en lastbilchauffør i strid med sin arbejdsgivers instrukser hjalp modtager med at aflæsse et parti stålrør. Under aflæsningen væltede et stålrør ned over chaufføren, der herved pådrog sig flere skader. Spørgsmålet under sagen var, om forsikringsselskabet, der havde udbetalt erstatning til chaufføren, kunne kræve erstatning af modtageren.

Ulykken den 13. april 2017

Sagen drejede sig om en chauffør, der var ansat hos en tysk vognmand, og som skulle levere et parti stålrør i Danmark. Der var tale om i alt 7 stålrør a 12 meters længde med en vægt på 326 kg pr. stk. Rørene var holdt sammen i et bundt med 5 stålbånd. Det blev forklaret af produktionschefen hos modtager, at de havde bestilt rør i længder på 5-7 meter, men at leverandøren i stedet havde afsendt rør a 12 meters længde, hvorfor modtager havde forsøgt at få leverandøren til at tage rørene tilbage, dog uden held. Det blev videre forklaret, at modtager ikke sædvanligvis modtog rør i 12 meters længde, og at modtager normalt ikke selv aflæsser gods. Det blev desuden forklaret, at rørene var læsset ved brug af en magnetkran, og at modtageren havde bestilt denne kran hos leverandøren, men at denne i strid med aftalen ikke blev leveret. Modtager benyttede i stedet en truck til at aflæsse godset, men da deres gaffeltruck havde en maksimal løfteevne på 2 ton, og godset vejede cirka 2,2 ton, måtte modtager låne en større truck med fører hos en nabo.

Det blev forklaret, at aflæsningen foregik ved, at chaufføren stod på ladet for at dirigere, mens truckføreren løftede rørene ned fra ladet. Da truckføreren løftede bundtet af rør, sprang stålbåndene, der holdt rørene samlet, og chaufføren blev slået omkuld af rørene og faldt ned fra ladet, hvorved han brækkede en arm og pådrog sig en skade i skulderen. Chaufførens arbejdsgiver forklarede for retten, at chaufføren var instrueret i, at han alene skulle åbne trailerens side, men ikke i øvrigt deltage i aflæsningen af godset. Chaufføren forklarede selv, at han ikke blev anmodet af modtager om at hjælpe, men blot gjorde dette af egen drift.

Parternes synspunkter

Efter ulykken udbetalte et tysk forsikringsselskab erstatning til chaufføren. Forsikringsselskabet anlagde retssag mod modtageren med påstand om, at modtager var ansvarlig for ulykken og skulle friholde forsikringsselskabet for den udbetalte erstatning til chaufføren. Modtager bestred at være ansvarlig og påstod derfor frifindelse.

Forsikringsselskabet argumenterede for, at modtager havde anerkendt, at det var deres opgave at aflæsse rørene og derfor burde have udført dette på en mere forsvarlig måde. Forsikringsselskabet mente også, at modtager hæftede for truckføreren, selvom denne var ansat hos nabovirksomheden, idet forsikringsselskabet fremhævede, at arbejdet blev udført udelukkende i modtagers interesse, da der ikke blev betalt for lån af truck og fører, samt at modtageren burde indse, at der var tale om særdeles risikobetonet arbejde. Forsikringsselskabet fremhævede desuden, at modtagers erstatningsansvar ikke skulle bortfalde som følge af egen skyld hos chaufføren, da der ikke var påvist egen skyld hos chaufføren.

Modtager bestred, at de grundlæggende erstatningsbetingelser var opfyldt. Modtager mente, at skaden skyldtes, at leverandøren ikke havde pakket rørene tilstrækkelig sikkert, at leverandøren ikke havde leveret kranen, at aflæsningen blev udført af truckføreren, som er ansat hos naboen, og som naboen derfor hæfter for, at chaufføren havde udvist erstatningsfortabende egen skyld ved at stå på ladet under aflæsning, samt ved at tilsidesætte sin arbejdsgivers instruktioner om ikke at deltage i aflæsningen. Modtager mente således på ingen måder at være ansvarlig for ulykken.  

Byrettens dom

Retten lagde vægt på, at arbejdet med aflæsningen skete i modtagers interesse, samt at arbejdet blev ledet af en person fra modtager. Retten bemærkede, at rørene var af usædvanlig længde, og at der derfor påhvilede modtager en særlig pligt til at sikre, at aflæsning kunne ske forsvarligt. Byretten lagde til grund, at modtager ikke havde sikret sig at aflæsningen skete forsvarligt, og fandt derfor, at modtager var ansvarlig. Retten fandt ikke, at chaufføren havde handlet så uforsvarligt, at der var grundlag for at lade erstatningen bortfalde eller nedsætte som følge af egen skyld. Retten bemærkede, at modtager var erstatningsansvarlig, og forsikringsselskabet derfor havde regres mod modtager.

Landsrettens dom

Modtager var ikke tilfreds med udfaldet i byretten, og ankede derfor til Landsretten. Landsretten var enig i byrettens resultat, samt begrundelserne herfor, og stadfæstede derfor byrettens dom. Landsretten uddybede, at modtager havde ansvaret for at aflæsning skete forsvarligt. Modtager var i den forbindelse ansvarlig for sin ansattes fejl og forsømmelser, og under de foreliggende omstændigheder også fejl og forsømmelser hos truckføreren fra naboen, der vederlagsfrit havde hjulpet med aflæsningen. Landsretten var enig i, at det var uforsvarligt løfte rørene med gaffeltruck, mens chaufføren befandt sig på ladet, og modtager var derfor ansvarlig, men mente ikke at chaufføren havde udvist egen skyld.

Hvad kan dommen bruges til?

Det klare udgangspunkt er, at en arbejdsgiver hæfter for sine ansattes fejl og forsømmelser. Dommen bryder dog med udgangspunktet, idet den gør modtageren ansvarlig for handlinger foretaget af en person, der ikke er ansat i virksomheden. Som både by – og landsret fremhæver skal begrundelsen findes i den omstændighed, at nabovirksomheden vederlagsfrit hjalp modtageren med at udføre en opgave, som det var modtagers ansvar at tilrettelægge og udføre. Det må antages at udfaldet kunne have været et andet, hvis nabovirksomheden havde modtaget betaling for udlån af truck og chauffør. Dette skyldes, at i en sådan situation, ville truckførerens arbejde ikke udelukkende være udført i modtagers interesse, men også i nabovirksomhedens, der herved kunne opnå en indtægt.