Ansvaret for tilrettelæggelse af transporten

Landsretten har omgjort en dom fra byretten, hvor en speditør måtte betale transportøren den fulde fragt, selvom godset undervejs blev forsinket, beskadiget og i strid med aftalen omlæsset til en container og sejlet med skib.

I denne artikel kigger vi nærmere på sagen og dens udfald.

Transport af sceneudstyr

Sagen drejede sig om, hvorvidt den sagsøgte speditør, var forpligtet til at betale knap EUR 14.000 for transport af sceneudstyr til brug for melodi grandprix i Israel. Godset skulle ifølge transportaftalen køres fra København til Koper i Slovenien, hvorfra det skulle sejles til Haifa i Israel og køres det sidste stykke til Tel Aviv. Levering skulle ifølge aftalen ske d. 14. marts 2019, og det var understreget, at der undervejs ikke måtte ske omlæsning af godset. Godset blev imidlertid først leveret d. 17. marts 2019, og der var således indtrådt forsinkelse, hvilket blandt andre ting var medvirkende til, at speditøren nægtede at betale den af transportøren fremsendte faktura. Foruden forsinkelsen var sceneudstyret ifølge speditøren også blevet beskadiget under transporten. Skadernes omfang blev opgjort til cirka EUR 2.260. Der var desuden under transporten, i strid med aftalen, sket omlæsning af sceneudstyret, der var blevet læsset i en container, og sejlet med containerskib.

Som følge af manglende betaling af fragten, anlagde transportøren retssag mod speditøren med påstand om betaling af EUR 14.000. Speditøren ville frifindes fordi han ikke mente, at han var forpligtet til at betale for den udførte transport. Hvis ikke retten var enig i frifindelse, mente speditøren i stedet, at der skulle ske frifindelse mod betaling af et mindre beløb fastsat efter rettens skøn.

Speditøren gjorde gældende, at transportøren ikke på korrekt vis havde opfyldt den indgåede aftale, og henviste til forsinkelsen, beskadigelsen og omlæsningen. Desuden mente speditøren at have krav i anledning af forsinkelsen og beskadigelsen, der oversteg fragten. Disse krav mente speditøren kunne modregnes i fragten, så speditøren under ingen omstændigheder skulle betale noget til transportøren.

Transportøren mente derimod, at aftalen var blevet opfyldt, idet sceneudstyret var kommet frem til det aftalte sted. Herudover fremhævede transportøren, at der alene var sket en mindre forsinkelse på tre dage, som ifølge transportøren i øvrigt var speditørens skyld, da det var speditøren, der skulle tilrettelægge transporten. Ifølge transportøren kunne den færge, som udstyret skulle have været på, ikke medtage passagerer, og chaufføren kunne således ikke komme med færgen, og transportøren måtte afvige fra den rute, som speditøren havde planlagt. Desuden mente transportøren ikke, at speditøren havde dokumenteret sit tab i anledning af forsinkelsen eller i øvrigt reklameret rettidigt. Transportøren mente heller ikke, at et eventuelt krav i anledning af beskadigelse af godset kunne modregnes, da speditørens forsikringsselskab havde udbetalt forsikringssummen i anledningen af skaderne, og beskadigelsen af godset var således ikke noget, som speditøren kunne rejse krav for.

Byrettens begrundelse og resultat

Byretten fandt, at godset, uanset anvisningerne fra speditøren, ville være blevet forsinket, og tillagde det således ingen vægt, at den færge, som speditøren havde foreslået, ikke medtog passagerer. Retten fandt desuden, at speditøren havde reklameret rettidigt, men konstaterede at speditøren ikke i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret at have lidt et tab i anledning af forsinkelsen. Angående beskadigelsen af godset fandt retten, at der ikke var reklameret rettidigt over skaderne, da dette først var sket flere måneder efter leveringen, ved at speditøren sendte transportøren en faktura for skaderne. Som følge af den for sene reklamation fandt retten, at speditøren ikke havde noget krav i anledningen af beskadigelsen af godset. Byretten fandt på den baggrund, at der ikke bestod noget modkrav, hvorfor speditøren var forpligtet til at betale fragten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Speditøren var ikke tilfreds med dette resultat og ankede til landsretten, hvor speditøren gentog sin påstand om frifindelse. Transportøren og speditøren gentog i det væsentligste deres argumenter fra byretten. Parterne var under sagen for landsretten enige om, at der ikke skulle tages stilling til skaderne på godset, men alene om speditøren havde et krav i anledningen af forsinkelsen, der kunne bringe fragtkravet til ophør.

Landsretten fandt på baggrund af parternes bevisførelse, at sceneudstyret blev kørt fra København i den lastbil, hvori udstyret blevet pakket, og ankom til Sofia, Bulgarien d. 5. marts 2019, hvor det blev omlæsset til en container, der blev kørt til Grækenland. Fra Grækenland blev godset med containerskib sejlet til Israel med forventet ankomst d. 17. marts 2019. Landsretten fandt på baggrund af parternes forklaringer samt den fremlagte mailkorrespondance, at årsagen til at godset ikke kom ombord på færgen i Slovenien, skyldtes at transportøren fra starten havde undladt at booke en plads på den færge, som speditøren havde foreslået. Landsretten lagde vægt på, at transportøren ikke straks meddelte speditøren, at transporten ikke kunne lade sig gøre med den foreslåede færgeafgang, men derimod lod speditøren forblive i den tro, at godset var på vej til færgen i Slovenien. Herudover lagde landsretten vægt på, at godset var blevet omlæsset til en container i Bulgarien uden speditørens samtykke. På baggrund af ovenstående udtalte landsretten, at transportøren ved sin tilrettelæggelse af transporten ved grov uagtsomhed var skyld i forsinkelsen. Landsretten fandt, at speditøren havde reklameret rettidigt over forsinkelsen.

Landsretten lagde i forbindelse med tabsopgørelsen vægt på, at speditørens opdragsgiver alene havde betalt speditøren EUR 1.360 for transporten, da dette i strid med aftalen var sket til dels med et containerskib. Den oprindelige aftale mellem parterne lød på EUR 19.000. Landsretten fandt på den baggrund, at speditøren i anledningen af forsinkelsen og transportørens afvigelse fra den indgåede aftale, havde et modkrav, der oversteg transportørens krav på fragt. Der kunne således ske modregning, hvorfor speditøren ikke var forpligtet til at betale noget til transporten. Landsretten frifandt med andre ord speditøren, og omgjorde således byrettens afgørelse.

Hvad kan dommen bruges til?

Dommen illustrerer helt grundlæggende, at transportaftaler i lighed med alle andre aftaler, skal overholdes og opfyldes som aftalt. Transportøren skulle i den foreliggende sag ikke have foretaget omlæsning af godset, hvilket det var understreget i aftalen ikke måtte ske under nogen omstændigheder. Dommen viser i forlængelse heraf, at hvis det viser sig, at aftalen ikke kan gennemføres som forudsat, så må transportøren gøre opmærksom på dette. Transportøren bør slet ikke som det skete i denne sag lade andre parter tro, at alt går som planlagt, når transportøren ved det ikke er tilfældet.