DLA Piper har rådgivet ejerne af Heyday med salget til Simple Agency Group
Heyday er et veletableret aarhusiansk tech-hus med speciale i digitale løsninger og AI. Med mere end 18 års erfaring udvikler virksomheden skræddersyede digitale platforme til en bred vifte af mellemstore og større virksomheder og har opbygget en stærk position i markedet.
Ejerne af Heyday ønskede at indgå partnerskab med en strategisk investor, der kan understøtte selskabets næste vækstfase og samtidig styrke udviklingen af AI-baserede løsninger og digitale platforme.
Simple Agency Group er en dansk IT-koncern med hovedsæde i Køge, der leverer løsninger inden for bl.a. IT, web, marketing, hosting og ERP. Koncernen har gennem en årrække gennemført en ambitiøs opkøbsstrategi og fortsætter sin ekspansion med opkøbet af Heyday, som er det seneste i en lang række strategiske tilkøb. Med transaktionen runder koncernen over 200 medarbejdere og etablerer samtidig en central base i Aarhus.
Heyday vil fortsætte som en selvstændig enhed i overensstemmelse med Simple Agency Groups decentrale model, hvor lokalt ejerskab og faglighed er bærende elementer. Virksomheden vil fortsat blive drevet af de hidtidige ejere, som fortsætter i ledelsen.
Læs mere i pressemeddelelsen her.
DLA Piper rådgav ejerne af Heyday med alle juridiske aspekter af transaktionen.
Transaktionsteamet fra DLA Piper bestod af Kristian Tokkesdal, Patrick Holdt og Thomas Greibe Nielsen.