Mange virksomheder kan se frem til øgede krav til bæredygtighedsrapportering

Rådet for den Europæiske Union har den 28. november 2022 vedtaget Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som fastsætter nye krav til virksomheders rapportering om bæredygtighed. Det kan du læse mere om her.

Direktivet blev præsenteret af Europa-Kommissionen i foråret 2021 som en del af European Green Deal og Sustainable Finance Agenda. Direktivet vil få virkning løbende fra 1. januar 2024.  

Formålet med CSRD-direktivet er at forbedre de eksisterende regler, der findes på området. Direktivet vil fremover stille krav om en mere detaljeret og dybdegående rapportering på områder såsom klima og miljø, sociale rettigheder og menneskerettigheder og ledelsesmæssige faktorer – det såkaldte ”ESG”. Virksomhederne vil med direktivet derfor bl.a. blive forpligtet til at offentliggøre oplysninger om strategi, mål og bestyrelsens og ledelsens rolle i relation til bæredygtighed.

ESG står for:

• Environmental (klima og miljø), f.eks. selskabernes påvirkning på klimaet, herunder vand, energi, CO2-udledning, cirkulær økonomi. 
• Social (sociale forhold) f.eks. respekt for menneskerettigheder, sikkerheds- og sundhedspolitik på arbejdspladsen, lige muligheder for alle.
• Governance (god selskabsledelse), f.eks. gennemsigtighed og åbenhed i afrapporteringen fra selskabets ledelse og sammensætning af bestyrelsen i selskabet.

Direktivet erstatter de nugældende regler i direktiv om ikkefinansiel rapportering, som er implementeret i årsregnskabslovens § 99 a.

Hvornår bliver I omfattet?

Direktivet udvider omfanget af virksomheder, der skal rapportere om deres bæredygtighed. Årsregnskabslovens § 99 a, der implementerer NFRD-direktivet, har dog allerede et udvidet anvendelsesområde. Det vil sige, at de virksomheder, der vil blive omfattet af CSRD-direktivet, som udgangspunkt allerede rapporterer i Danmark.

Direktivet vil træde i kraft over fire stadier: 

1. Den 1. januar 2024 med rapportering i 2025 (regnskabsåret 2024): For store virksomheder af interesse for offentligheden med over 500 medarbejdere. Det vil primært være statsejede og børsnoterede selskaber, men det vil også kunne være finansielle virksomheder, som er af interesse for offentligheden.

2. Den 1. januar 2025 med rapportering i 2026 (regnskabsåret 2025): For andre store virksomheder som har mere end 250 medarbejdere og/eller 40 mio. EUR i nettoomsætning og/eller 20 mio. EUR i balancesum. Det vil være virksomheder, som efter årsregnskabsloven er omfattet af regnskabsklasse C (store).

3. Den 1. januar 2026 med rapportering senest i 2029 (regnskabsåret 2028): For børsnoterede SMV’er og visse mindre finansielle virksomheder – disse kan dog fravælge rapportering for årene 2026 og 2027. En fuld rapportering skal foretages senest for regnskabsåret 2028.

4. Den 1. januar 2028 med rapportering i 2029 (regnskabsåret 2028): For virksomheder fra tredjelande, dvs. virksomheder fra tredjeland, der har en nettoomsætning på mere end 150 mio. EUR for hvert af de sidste to på hinanden følgende regnskabsår, og som har et datterselskab, eller en filial i EU med en nettoomsætning på over 40 mio. EUR.

Medlemsstaterne skal implementere reglerne i national ret inden for 18 måneder efter ikrafttræden.

Nye rapporteringskrav

CSRD-direktivet medfører, at virksomhederne fremover skal rapportere langt mere detaljeret og dybdegående. Efter direktivets artikel 1 (3), ændres artikel 19 a i regnskabsdirektivet, hvorefter virksomhederne eksempelvis skal rapportere følgende:

• En plan for at sikre, at virksomhedens forretningsmodel og strategi er med til at bidrage til en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Paris-aftalen og målet om at opnå klimaneutralitet inden 2050.
   
• Virksomhedens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter.
   
• En beskrivelse af de tidsbestemte mål relateret til bæredygtighedsspørgsmål, fastsat af virksomheden, herunder hvor det er relevant, fastsatte tidsbestemte mål for reduktionen af drivhusgasemissioner – som minimum for 2030 og 2050, en beskrivelse af de fremskridt, virksomheden har gjort hen imod at opnå disse mål, og en specifikation af hvordan målene vedrørende miljøforhold er baseret på videnskabelige beviser.
   
• En beskrivelse af administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål og af deres ekspertise og færdigheder til at udføre denne rolle eller adgang til sådan ekspertise og færdigheder.
   
• Incitamentsordninger baseret på bæredygtighedsforhold.
   
• Beskrivelse af due diligence-processer, herunder om de er i overensstemmelse med relevante EU-regler om due diligence.
   
• Negative indvirkninger som virksomheden eller dens værdikæde har, og hvordan disse monitoreres og modvirkes.

I de første tre år efter, at direktivet finder anvendelse på virksomhederne, vil en virksomhed – i tilfælde af at ikke alle nødvendige oplysninger om værdikæden er tilgængelig – kunne redegøre for de bestræbelser, virksomheden har gjort for at indhente oplysninger, hvorfor oplysningerne ikke har kunne blive indhentet, og virksomhedens planer om at indhente sådanne oplysninger i fremtiden. 

For at sikre, at læserne af rapporteringen reelt kan forstå det, virksomhederne skriver, vil CSRD-direktivet præcisere kravet om ”double materiality”, som er den ”test” virksomhederne skal udføre for at sikre, at de har rapporteret det, de skal. Den tidligere formulering var ikke helt lige så tydelig, men med det nye direktiv står det klart, at der skal rapporteres oplysninger, der er nødvendige for at forstå, både (i) virksomhedens påvirkning på bæredygtighedsforhold, og (ii) bæredygtighedsforhold der kan påvirke virksomhedens udvikling, resultater og position.

Indholdet af de detaljerede rapporteringskrav vil blive fastsat i nogle særlige standarder – de såkaldte European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Kravene forventes at blive udviklet løbende. Det er dog forventningen, at der kommer til at være nogle generelle tværgående standarder og nogle branchespecifikke standarder. Standarderne forventes endeligt vedtaget i juni 2023.

ESRS-standarderne vil være med til at præcisere, hvilke oplysninger virksomhederne skal offentliggøre om ESG.

Hvad med dem, der ikke er omfattet?

Både CSRD, Taksonomien og det kommende due diligence direktiv må alt andet lige forventes at medføre øgede kontraktuelt baserede rapporteringskrav for de virksomheder, der ikke selv er omfattet. De store virksomheder og finansielle virksomheder vil således have behov for at få rapportering fra eksempelvis låntagere, leverandører, etc. for at kunne opfylde de kommende krav til bæredygtighedsrapportering.