To nye afgørelser om varemærker i restaurationsbranchen

De danske domstole har i den seneste tid truffet en række afgørelser om varemærkekonflikter i restaurationsbranchen.

Vestre Landsret afgjorde i efteråret 2018, at ibrugtagning af RESTAURANT MALT i Køge ikke kunne forhindre registrering af MALT, som skulle benyttes for en restaurant i Århus.

Sø- og Handelsretten afgjorde i februar 2019 at indehaverne af det ibrugtagne varemærke MAD & KAFFE, som blev anvendt for en lille kæde af cafeer, ikke kunne forhindre ibrugtagning af STEFANOS MAD & KAFFE for en café.

Disse afgørelser har vi tidligere skrevet om i vores nyhedsbreve.

Nu er der truffet endnu 2 afgørelser om konflikter om restaurationsnavne.

CHEFME og CHEFMADE

Sø- og Handelsretten afgjorde i marts 2019, at indehaverne af varemærket CHEFME, som blev anvendt for en virksomhed med booking af kokke til private selskaber, ikke kunne forhindre ibrugtagning af varemærket CHEFMADE for en lignende portal for booking af kokke eller restauranter til private selskaber.  Retten lagde vægt på, at ordet CHEF var almindeligt kendt og anvendt i Danmark som en andet ord for ”kok”, og dermed beskrivende for de relevante varer og tjenesteydelser. Da ME og MADE var forskellige både visuelt, lydligt og indholdsmæssigt, og da de tjenester, som de 2 virksomheder udbød, ikke var identiske, var varemærkerne ikke forvekslelige. 

Det er dog værd at bemærke, at Chefme blev tilkendt et beskedent vederlag på kr. 5.000 for Chefmade’s uretmæssige anvendelse af varemærket CHEFME som Google Adword for Chefmades virksomhed. 

RESTAURANT BABETTE og RESTAURANT BAR’BETTE

I april 2019 traf Sø- og Handelsretten afgørelse i en tvist mellem Restaurant Babette i Vordingborg og Babette Guldsmeden, som driver hotel og restaurationsvirksomhed i København.

Dommen var en udløber af et forbud mod Babette Guldsmedens brug af varemærket BABETTE for restaurationsvirksomhed, som blev nedlagt i 2016 og senere stadfæstet i en ankedom. I den første dom havde Sø- og Handelsretten fundet, at Restaurant Babette, som havde fået jævnlig og rosende omtale i bl.a. landsdækkende aviser, og som desuden drev en cateringvirksomhed, som rakte ud over Vordingborg, havde opnået en varemærkeret til BABETTE ved indarbejdelse, trods det forhold, at selve restauranten kun var tilstede i Vordingborg. Derfor kunne Restaurant Babette forbyde Babette Guldsmeden at bruge varemærket BABETTE som navn på den restaurant, som blev drevet i hotellets lokaler.

Efter den første dom havde Hotel Babette Guldsmeden ændret navnet på restauranten til Restaurant BAR’BETTE. Ifølge forklaringen skulle udformningen af navnet henlede tanken på en lille (bette) bar. 

Retten vurderede, at BABETTE og BAR’BETTE var forvekslelige, og at Babette Guldsmeden derfor skulle betale erstatning for den uretmæssige brug af BAR’BETTE i en periode efter den første dom.

DLA Pipers kommentarer

De konkrete omstændigheder i de 4 domme er ikke ens, og derfor er begrundelserne heller ikke ens. 

Samlet efterlader dommene et indtryk af en branche, hvor aktørerne ofte ønsker at bruge varemærker, som beskriver de ydelser, der leveres (”chef”, ”mad” og ”kaffe”), hvor man kun i begrænset omfang får registeret sine varemærker, og i stedet forlader sig på ibrugtagne varemærker, hvis indhold og beskyttelsesomfang kan være mere begrænset end en registreret ret. Mange restauranter findes kun et enkelt sted i Danmark, hvilket ofte vil føre til, at de slet ikke har nogen varemærkeretlig eneret til restaurantens navn baseret på brug, heller ikke selv om det er originalt. 

Restauratører kan forbedre deres retsstilling ved at vælge et særpræget navn og ved at lade det registrere som varemærke.  Det ville reducere tvivlen om grænsen for hver enkelt restaurants eneret og ville dermed minimere behovet for dyre og tidskrævende retssager.