Nye domme inden for flyretten
Der er afsagt flere nye domme inden for flyretten. Nedenfor dykker vi ned i tre sager og giver et overblik over de vigtigste pointer.
U 2025.682
Sagen omhandler en forsinket flyrejse fra Rom til København den 27. juli 2019, hvor passagererne ankom mere end tre timer efter det planlagte ankomsttidspunkt. Flyhjælp ApS fremsendte på vegne af passagererne et krav om kompensation til Brussels Airlines den 12. august 2019. Brussels Airlines anmodede om, at kravet blev indsendt via deres hjemmeside, hvilket Flyhjælp ApS afslog. Stævningen blev indgivet den 27. juni 2022.
Brussels Airlines hævdede, at passagererne havde udvist retsfortabende passivitet ved ikke at følge op på kravet inden for en rimelig tid. Landsretten fandt dog, at tidsfaktoren alene ikke var tilstrækkelig til at anse kravet for bortfaldet, da kravet ikke var forældet efter forældelseslovens 3-årige forældelsesfrist.
U.2025.682
Sagen omhandler en flyrejse fra Billund til Malaga den 4. juni 2020 og retur den 11. juni 2020, som blev aflyst af Ryanair på grund af Covid-19. Passagererne havde booket rejsen gennem rejseagenten BravoFly. Ryanair sendte meddelelse om aflysningen til disse mailadresser den 16. maj 2020, og BravoFly videresendte meddelelsen til passagererne den 26. maj 2020.
Spørgsmålet i sagen var, om Ryanair havde givet passagererne rettidig meddelelse om aflysningen mindst to uger før det planlagte afgangstidspunkt, som krævet af EU-forordning nr. 261/2004. Passagererne hævdede, at de ikke havde modtaget meddelelsen rettidigt, da BravoFly først videresendte den ti dage før afgangen. Landsretten fandt dog, at Ryanair havde opfyldt sin forpligtelse ved at sende meddelelsen til de mailadresser, som var angivet ved booking, og at passagererne havde accepteret denne kommunikationsform.
FM 2024.74
Sagen omhandler en flyrejse fra København til London den 15. november 2020, som blev aflyst af Ryanair på grund af Covid-19-restriktioner. Passageren, en britisk statsborger, krævede kompensation i henhold til EU-forordning nr. 261/2004. Ryanair hævdede, at aflysningen skyldtes usædvanlige omstændigheder, da de engelske myndigheder havde indført et indrejseforbud for fly fra Danmark.
Spørgsmålet i sagen var, om Ryanair kunne undgå at betale kompensation ved at påberåbe sig usædvanlige omstændigheder i henhold til artikel 5, stk. 3, i EU-forordning nr. 261/2004. Byretten fandt, at Ryanair ikke havde dokumenteret, at der var et decideret flyveforbud, men kun et indrejseforbud for ikke-britiske statsborgere. Landsretten derimod fandt, at aflysningen skyldtes usædvanlige omstændigheder, da de engelske myndigheder havde indført restriktioner, der reelt udelukkede gennemførelsen af flyvningen.
