Nyt konsortium sætter fart på danske sprogmodeller

nyhed
07 maj 2024

Som den første advokatvirksomhed er vi med i et nyt konsortium, der sætter fart på danske sprogmodeller. Alexandra InstituttetIBM og Dansk Erhverv står i spidsen for at skabe de første danske sprogmodeller, der bygger på faste principper om ansvarlig AI og har til formål at sikre gennemsigtighed og beskyttelse af data og ophavsrettigheder, så sprogmodellerne trygt kan anvendes.

Konsortiets rolle er at bidrage med danske data og use cases, og udviklingen af grundmodellerne sker i regi af Danish Foundation Models, der er et samarbejde mellem Aarhus UniversityKøbenhavns Universitet - University of CopenhagenSyddansk Universitet - University of Southern Denmark og Alexandra Instituttet.

”Vi har brug for sprogmodeller, der er trænet på det danske sprog, værdisæt, dansk lovgivning og praksis. Indenfor både det offentlige og private er der mange som ønsker at benytte de mange muligheder, der ligger i generativ AI, og det er helt afgørende, at der er tillid til den data, modellerne er trænet på. Derfor er dette arbejde er så vigtigt”, udtaler Marlene Winther Plas, Partner, tech-advokat og persondataansvarlig i DLA Piper Denmark.

Læs mere om konsortiet her.