Præjudiciel forelæggelse om betydningen af Autorita

Den ventede kendelse fra Klagenævnet for Udbud om rækkevidden af EU‐Domstolens dom i sag C‐216/17, Autorita, lader vente på sig. Klagenævnet har besluttet at forelægge tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.

Klagenævnet for Udbud har besluttet at udsætte en verserende klagesag anlagt af Simonsen & Weel A/S mod Region Nordjylland og Region Syddanmark på en præjudiciel forelæggelse af tre spørgsmål for EU-Domstolen.

Klagesagen vedrører primært spørgsmålet om, hvorvidt de to regioner har overtrådt ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet samt udbudslovens § 128, stk. 2, ved ikke i udbudsbekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale at angive den anslåede mængde eller værdi af den udbudte rammeaftale, samt ved ikke i udbuds-bekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale at angive en maksimal mængde eller værdi af den udbudte rammeaftale.

Klagen er tydeligt inspireret af EU-Domstolens dom i sagen Autorita. Klagenævnet har haft anledning til en sådan tvivl om rækkevidden af Domstolens dom, at klagenævnet har truffet kendelse om forelæggelse af tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende dommens rækkevidde:

Det første præjudicielle spørgsmål vedrører, hvorvidt udbudsbekendtgørelsen skal indeholde oplysning om den anslåede mængde og/eller værdi af den udbudte rammeaftale.

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, anmodes Domstolen om at tage stilling til, om oplysningerne om mængde og/eller værdi skal angives for rammeaftalen samlet, og/eller for den oprindelige ordregiver og/eller for den ordregivende myndighed, der alene deltager i udbuddet på en option.

Det andet præjudicielle spørgsmål vedrører, hvorvidt udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne skal fastsætte en maksimal mængde og/eller maksimal værdi af den udbudte rammetale, således at rammeaftalen har udtømt sine virkninger, når denne grænse er nået.

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, anmodes Domstolen om at tage stilling til, om den maksimale grænse skal angives for rammeaftalen samlet, og/eller for den oprindelige ordregiver og/eller for den ordregivende myndighed, der alene deltager i udbuddet på en option.

Det tredje præjudicielle spørgsmål vedrører om det konkrete tilfælde, hvor udbudsbekendtgørelsen ikke oplyser den anslåede mængde og/eller værdi af rammeaftalen, og hvor udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne ikke fastsætter en maksimal mængde og/eller værdi af rammeaftalen, skal anses for en direkte tildeling af en kontrakt uden forudgående offentliggørelse af en bekendtgørelse.

DLA Piper bemærker

EU‐Domstolens dom af 19. december 2018 i sagen C‐216/17, Autorita, har skabt tvivl om ordregivers forpligtelser i forbindelse med indgåelsen af rammeaftaler.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde i endelig version den 13. november 2019 deres vurdering af dommen for at skabe klarhed over, hvilke konsekvenser dommen har for dansk udbudspraksis. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker indledende, at EU-Domstolens dom efter styrelsens vurdering ikke ændrer gældende dansk ret.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i deres vurdering af dommen udtalt sig vejledende om de emner, som er genstand for klagenævnets præjudicielle forelæggelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udtalt, at styrelsen vurderer dommen således, at ordregiver skal fastlægge den samlede maksimale mængde af ydelser omfattet af en rammeaftale, og at ordregiver kan angive den samlede mængde ved at angive en samlet maksimal værdi af rammeaftalen. Styrelsen konkluderer desuden, at den maksimale mængde/værdi skal angives samlet for rammeaftalen og således ikke pr. ordregiver.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af dommen er alene vejledende. EU-Domstolens besvarelse af de præjudicielle spørgsmål kan således give ordregivere en endelig afklaring af rækkevidden af dommen samt hvilke forpligtelser, der påhviler ordregiver i forbindelse med indgåelsen af rammeaftaler.

Vi finder især spørgsmålet om, hvorvidt den anslåede mængde og/eller værdi skal angives for hver ordregivende myndighed, interessant, idet Domstolens besvarelse heraf kan få store konsekvenser, herunder for SKI’s udbud af rammeaftaler.

Klagenævnet har ikke forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen siden 18. august 2014 i sagen MT Højgaard A/S og Züblin A/S mod Banedanmark vedrørende de udbudsretlige konsekvenser af en konsortiedeltagers konkurs.

Læs mere om EU‐Domstolens dom i Autorita sagen, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af dommen her.