Skip to main content
Søg
Menu
Luk menu
Danmark
  • da
  • en
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • da
  • en
Danmark
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • Medarbejdere
  • Sektorer

    Detail

    Energi og forsyning

    Fast ejendom

    Finansiel sektor

    Forsikring

    Forsvar og sikkerhed

    Industri

    Landbrug og fødevarer

    Life Sciences

    Medier, sport og entertainment

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Minedrift

    Shipping, transport og logistik

    Teknologi

  • Fagområder

    Fagområder

    Corporate M&A

    Ansættelsesret

    Energi og infrastruktur

    Finans

    IP og teknologi

    International handel, regulatoriske og offentlige forhold

    Insolvens og rekonstruktion

    Retssager, voldgift & undersøgelser

    Fast ejendom

    Skatteret

  • Karriere
  • Nyheder
  • Om os
  • DLA Piper Insights: ESG
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Aktuelt
Rundt om ESG: Tidsregistrering

Rundt om ESG: Tidsregistrering

nyhed
30 jul 2025
Faglig nyhed

Fra den 1. juli 2024 blev det en realitet for alle danske arbejdsgivere: Et objektivt og tilgængeligt system til registrering af arbejdstid er nu ikke bare en god idé – det er lovpligtigt. Kravet skal sikre, at medarbejderne ikke arbejder mere, end EU’s arbejdstidsdirektiv tillader, og at reglerne om hviletid overholdes.
Men hvad er baggrunden for lovgivningen, og hvordan kan virksomhederne bedst håndtere de nye krav? Det sætter vi fokus på i denne artikel, hvor advokat og Senior Director, Morten Ritter, deler indsigter og anbefalinger.

 

Fra EU-dom til dansk lov – hvorfor tidsregistrering nu er et krav

Kravet om tidsregistrering udspringer af EU’s arbejdstidsdirektiv og en dom fra EU-Domstolen i 2019. Dommen fastslog, at medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at arbejdsgivere indfører et objektivt og tilgængeligt system, der gør det muligt for medarbejdere at registrere deres faktiske arbejdstid. 

”For at forstå baggrunden, skal vi lidt op i helikopterperspektiv,” forklarer Morten Ritter. ”Reglerne udspringer af EU’s arbejdstidsdirektiv. En spansk sag fik EU-Domstolen til at fastslå, at medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at arbejdsgivere indfører et egentligt arbejdstidsregistreringssystem, så medarbejderne kan dokumentere deres faktiske arbejdstid. Dommen faldt i 2019 – og fem år senere er reglerne nu implementeret i Danmark.”

Lovens mål er klart: at sikre overholdelse af de centrale arbejdstidsregler – herunder 48-timersreglen, som fastslår, at medarbejdere ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over en firemåneders periode, og 11-timersreglen, der kræver 11 timers sammenhængende hvile i hver 24-timersperiode. ”Det her handler ikke kun om tal og skemaer,” understreger Morten Ritter. ”Det handler om at skabe sunde arbejdsvilkår og undgå, at medarbejdere brænder ud. Det er i sidste ende et værn mod stress og ubalanceret arbejdsliv.”

En del af ESG’s sociale dimension

Mens de fleste forbinder ESG med miljøkrav, er tidsregistreringsreglerne et eksempel på det stigende fokus på det sociale ansvar – S’et i ESG.

”Der er ikke en rapporteringsforpligtelse forbundet med tidsregistreringen,” siger Morten Ritter. ”Men det giver virksomheder et værktøj til at skabe gennemsigtighed og dokumentere, at de tager medarbejdernes trivsel alvorligt. Det kan bruges strategisk – ikke kun til at sikre lovens minimumskrav, men til at understøtte en kultur, hvor work-life balance og bæredygtige arbejdsvilkår er i centrum.”

Ifølge Ritter oplever mange virksomheder allerede, at arbejdstidsdata kan kombineres med andre HR-målinger, f.eks. om opgaveløsning, sygefravær eller trivselsundersøgelser, for at identificere ubalancer og handle proaktivt. ”Det giver ledelsen en mulighed for at gribe ind tidligt, hvis enkelte teams eller medarbejdere har en arbejdsbyrde, der ikke er holdbar – både for medarbejderen og for forretningen,” fortæller han.

Hvordan implementerer man systemet i praksis?

Loven specificerer ikke, hvilket system virksomheder skal anvende, men systemet skal være objektivt, tilgængeligt og pålideligt. Mange har tilpasset eksisterende systemer, mens andre har investeret i nye digitale løsninger. ”I princippet kan du skrive arbejdstiden på en lap papir,” bemærker Morten Ritter med et smil. ”Men i praksis er det urealistisk, fordi data skal gemmes i fem år, medarbejderne skal have adgang til deres registreringer, og systemet skal kunne holde til revision.”

Han peger på, at virksomheder gør klogt i at udarbejde en klar politik: ”Helt lavpraktisk skal medarbejderne vide, hvad de skal registrere, og hvordan – f.eks. om rejsetid eller transporttid tæller. Og vigtigst af alt skal ledelsen signalere, at det her ikke er valgfrit, men en del af vores måde at drive forretning på.”

Selvtilrettelæggere – en undtagelse med gråzoner

En særlig udfordring for mange virksomheder er undtagelsen for selvtilrettelæggere. Det er medarbejdere, der i høj grad styrer deres eget arbejde, har selvstændig beslutningskompetence eller ledelsesbeføjelser, og hvis arbejdstid ikke kan fastlægges på forhånd. ”Det lyder simpelt, men er i praksis et vanskeligt begreb,” fortæller Morten Ritter. ”Vi har allerede set, at en faglig voldgift i januar underkendte en aftale om selvtilrettelæggelse for en specialkonsulent i et ministerium, selvom vedkommende havde høj grad af selvstændighed og fleksibilitet. Det viser, at definitionen er snæver, og at man som arbejdsgiver skal være påpasselig.”

Han understreger, at vurderingen altid er konkret: ”Man kan ikke bare definere det på rolleniveau. Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, hvis en medarbejder er undtaget tidsregistrering – og kun hvis kriterierne er opfyldt.”

Fra pligt til strategisk værktøj

For Morten Ritter er budskabet klart: Tidsregistrering bør ikke ses som en administrativ byrde, men som en strategisk ressource. ”Det er en gylden mulighed for at få indsigt i arbejdsbelastningen og skabe bedre balance – både for at undgå overtrædelser og for at forbedre planlægningen,” siger han. ”Data skal ikke ligge dødt i systemet. Det skal bruges aktivt til at understøtte både medarbejdernes trivsel og virksomhedens effektivitet.”

Tre råd til virksomheder

Morten Ritter opsummerer tre nøglepunkter, som virksomheder bør have fokus på:

  1. Udarbejd en klar politik for tidsregistrering. Den skal besvare de lavpraktiske spørgsmål – hvad, hvordan og hvornår registreres.
  2. Vurder selvtilrettelægger-begrebet grundigt. Foretag en konkret vurdering af hver enkelt stilling, og dokumentér undtagelser tydeligt i kontrakterne.
  3. Brug data aktivt. Tidsregistrering bør være et ledelsesværktøj, der hjælper med at forebygge ubalancer, frem for blot et compliancekrav.

 

Denne artikel er baseret på et af vores podcastafsnit. Du kan lytte til episoden her: Rundt om ESG: Tidsregistrering

Download
Download som PDF
Share
Clock-on-building

Relevante nyheder

nyhed

Manglende mulighed for ordinær genoptagelse af de nye ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme

18 sep 2026
Faglig nyhed
nyhed

DLA Piper rådgiver ved salg af udviklingsejendom på Østerbro

17 sep 2026
Alle nyheder
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her

Hvad kan vi gøre for dig?

Jeg er ikke en robot Læs mere
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.
© 2026 DLA Piper

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

Oslo Plads 2
2100 København Ø
Danmark

DOKK1 Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3
8000 Aarhus C
Danmark

(+45) 33 34 00 00
denmark@dk.dlapiper.com

CVR nr.
35 20 93 52

  • Om os
  • Nyheder
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
  • DLA Piper Global
  • Alumni
  • Cookie politik
  • CSR
  • Legal notices
  • Forretningsbetingelser
  • Presse
  • Privatlivspolitik
  • Oplysningspligt
  • Betalingsoplysninger
  • Kreditorportal
Group 3 Created with Sketch. Group 2 Created with Sketch.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve

DLA Piper er en global advokatvirksomhed, der driver virksomhed gennem en række særskilte juridiske enheder. For yderligere oplysninger om disse enheder og DLA Pipers struktur henvises til siden Legal Notices på vores globale hjemmeside. Med forbehold for alle rettigheder. Advokatannoncering.

Nej tak
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her