Skip to main content
Søg
Menu
Luk menu
Danmark
  • da
  • en
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • da
  • en
Danmark
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • Medarbejdere
  • Sektorer

    Detail

    Energi og forsyning

    Fast ejendom

    Finansiel sektor

    Forsikring

    Forsvar og sikkerhed

    Hotel, restauration og fritid

    Industri

    Landbrug og fødevarer

    Life Sciences

    Medier, sport og entertainment

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Minedrift

    Shipping, transport og logistik

    Teknologi

  • Fagområder

    Fagområder

    Corporate M&A

    Ansættelsesret

    Energi og infrastruktur

    Finans

    IP og teknologi

    International handel, regulatoriske og offentlige forhold

    Insolvens og rekonstruktion

    Retssager, voldgift & undersøgelser

    Fast ejendom

    Skatteret

  • Karriere
  • Nyheder
  • Om os
  • DLA Piper Insights: ESG
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Aktuelt
Sambehandling af forskellige krav i voldgiftssager

Sambehandling af forskellige krav i voldgiftssager

Thomas Høj Pedersen
Thomas Høj Pedersen
Partner
LL.M.
Christopher Friis Christiansen
Christopher Friis Christiansen
Advokat
nyhed
20 jan 2023
Sager

Voldgiftsretten har i en kendelse afsagt den 22. juli 2022 i regi af Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg taget stilling til et spørgsmål om adgangen til at kumulere (sammenlægge) flere krav mellem samme parter under én voldgiftssag, når kravene hidrører fra forskellige entrepriseprojekter, hvor der er aftalt AB92 henholdsvis AB18. DLA Piper Denmark bistod hovedentreprenøren i én de to entreprisetvister, hvor hovedentreprenøren fik medhold i, at sagerne ikke kunne kumuleres.

I sagen havde en hovedentreprenør (HE) indgået aftaler om to entrepriser. I begge entrepriser blev der indgået underentrepriseaftaler med den samme underentreprenør (UE). Der opstod uenighed mellem HE og UE vedrørende ekstrakrav på begge entrepriser, og UE anlagde derfor voldgiftssag herom mod HE ved Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg.

Den ene af underentrepriseaftalerne var indgået med afsæt i AB92, mens der for den anden underentrepriseaftale var vedtaget AB18. Der var enighed om, at der var værneting for begge krav ved Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg, og at den foreløbigt nedsatte formand for Voldgiftsretten var kompetent vedrørende begge sagerne.

Det var endvidere ubestridt, at kravene i de to entrepriser ikke havde nogen indbyrdes sammenhæng, og at der gjaldt forskellige processuelle regelsæt for hver af underentrepriseaftalerne, navnlig Regler for voldgift 2010 (2010-reglerne) og Regler for voldgift 2018 (2018-reglerne), der finder anvendelse, når der er aftalt henholdsvis AB92 og AB18.

Spørgsmålet var derefter alene, om UE kunne føre sag om begge krav mod HE under én og samme voldgiftssag. HE mente ikke, at dette var hensigtsmæssigt, eftersom kravene hidrørte fra to forskellige underentrepriser, hvor der var forskellige vidner, omstændigheder og aftalegrundlag, herunder også en fortrolighedsaftale mellem HE og bygherre på det ene af entrepriserne. Det var derfor HE’s opfattelse, at kravene efter det almindelige udgangspunkt skulle behandles hver for sig i separate voldgiftssager.

Voldgiftsnævnets processuelle regelsæt tager ikke direkte stilling til spørgsmålet om sambehandling af flere krav mellem samme parter (objektiv kumulation). Af de processuelle regler fremgår kun, at Voldgiftsretten kan behandle sagen på den måde, som Voldgiftsretten finder det hensigtsmæssigt.

Som udgangspunkt er det derfor overladt til Voldgiftsretten at træffe afgørelse om processuelle forhold, der ikke er direkte reguleret i Voldgiftsnævnets processuelle regelsæt.

Når henholdsvis AB92 og AB18 er vedtaget, finder Voldgiftsloven også anvendelse. Det er i forbindelse hermed almindeligt antaget, at flere krav der ikke har nogen indbyrdes sammenhæng, men har samme parter, kan behandles af den samme voldgiftsret (i juridisk sprog kaldet ”oprindelig objektiv kumulation”), når voldgiftsretten er kompetent, og de samme regler om voldgiftsrettens sammensætning og funktion gælder for alle de kumulerede krav.

Dette svarer i hovedtræk til reguleringen af spørgsmålet om objektiv kumulation ved sager for de civile domstole i retsplejelovens § 249, hvor det også er en forudsætning for objektiv kumulation, at begge krav kan behandles efter de samme processuelle regler.

I sagen mellem HE og UE udtalte Voldgiftsretten i tråd med ovenstående generelt, at:

”Voldgiftsretten finder på den nævnte baggrund, at der kan ske objektiv kumulation af flere krav mod samme modpart, herunder såvel oprindelig som efterfølgende kumulation, i voldgiftssager, der behandles efter Voldgiftsnævnets regler for voldgiftsbehandling. Som det mindre i det mere er der efter voldgiftsrettens opfattelse også mulighed for, at flere voldgiftssager angående forskellige krav mod samme part kan sammenlægges, så de forberedes, forhandles og afgøres i forbindelse med hinanden.

Objektiv kumulation i voldgiftsnævnets regi må forudsætte, at begge krav skal behandles efter Voldgiftsnævnets regler for voldgiftsbehandling. Sammenlægning af to voldgiftssager, der som udgangspunkt skal behandles hver for sig, til forhandling og afgørelse i forbindelse med hinanden må på samme måde forudsætte på samme måde, at sagerne skal behandles efter Voldgiftsnævnets regler for voldgiftsbehandling. Det må endvidere kræves, at sagerne skal behandles af en voldgiftsret bestående af de samme dommere, udpeget af formanden for Voldgiftsretternes Præsidium og af Voldgiftsnævnet.”

Voldgiftsrettens præmisser er formuleret generelt og må forstås således, at der generelt er adgang til objektiv kumulation af sager ved Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg, når sagerne kan behandles efter det samme processuelle regelsæt, og begge krav kan behandles af de samme dommere udpeget af Voldgiftsnævnet.

Voldgiftsretten vendte sig herefter mod det konkrete spørgsmål om adgangen til kumulation af krav, hvor henholdsvis 2010-reglerne (AB92) og 2018-reglerne (AB18) finder anvendelse på de respektive krav:

”Voldgiftsretten finder, at den omstændighed, at UE’s to krav skal behandles efter to forskellige processuelle regelsæt, henholdsvis 2010-reglerne og 2018-reglerne er til hinder for oprindelig objektiv kumulation som den UE har forsøgt at foretage – i hvert fald når den anden part modsætter sig sådan kumulation. Voldgiftsretten bemærker herved, at selvom de to regelsæt er sammenfaldende for så vidt angår nedsættelse af voldgiftsretten og dennes sammensætning, er blandt andet reglerne om nova forskellige. Af samme årsag finder voldgiftsretten, at der – når der foreligger indsigelse fra den anden part – ikke er grundlag for at lade de to krav sambehandle.”

Voldgiftsrettens præmisser må forstås således, at der generelt ikke er adgang til objektiv kumulation i sager, hvor det er forskellige processuelle regelsæt, der ligger til grund for sagsbehandlingen af de respektive krav, hvis den ene part modsætter sig sambehandlingen.

Eftersom der for henholdsvis AB92 og AB18 gælder forskellige processuelle regelsæt, kan en part derfor ikke gennemtvinge et krav om objektiv kumulation, når den ene part modsætter sig dette. Dette gør sig gældende, selvom procesreglerne for de to aftalevilkår i det væsentligste er sammenfaldende for så vidt angår voldgiftsrettens nedsættelse og sammensætning.

Vores vurdering og anbefaling:

Det ses endnu relativt ofte, at parterne i entrepriseforhold vedtager AB92 som grundlag for deres entrepriseaftaler, selvom AB18 har været tilgængelig i mere end 5 år. Kendelsen i denne artikel illustrerer, at det kan give udfordringer for parterne, når der ikke vedtages de samme aftalevilkår på tværs af samarbejdet.

Dette har navnlig betydning, hvor der er tale om samarbejder om mere end én byggesag, eller ved flere entrepriseaftaler på den samme byggesag, men hvor der ikke er aftalt den samme version af AB som grundlag for entrepriseaftalerne.

HE’s indsigelse ville således formentlig ikke være blevet taget til følge af Voldgiftsretten, hvis parternes aftalegrundlag på byggesagerne begge havde været enten AB92 eller AB18, idet forskellene i Voldgiftsnævnets procesregler for de to aftalevilkår i så fald ikke havde været til hinder for, at sagerne kunne være behandlet i samme voldgiftssag.

Vores anbefaling er altid at søge at indgå aftaler på baggrund af AB18-systemet, hvad enten det måtte være AB18, ABT18 eller ABR18. Hvis entreprenøren byder på opgaver, hvor AB92 eller ABT93 forudsættes anvendt, er det værd at anmode bygherren om at i stedet at anvende AB18-systemet af hensyn til entreprenørens relationer til sine øvrige samarbejdspartnere. Herved undgår entreprenøren potentielt et juridisk slagsmål om,  hvorvidt sagerne skal sambehandles eller ej, og derved sparer entreprenøren (interne såvel som eksterne) omkostninger til at føre en sådan sag.

Download
Download som PDF
Share
billede

Relevante nyheder

DLA Piper Global M&A Intelligence Report 2025
nyhed

Global M&A Intelligence Report 2025

23 maj 2025
Faglig nyhed
nyhed

Sø- og Handelsrettens Dom om Kæntring af Flydedok

14 maj 2025
Sager
Alle nyheder
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her

Hvad kan vi gøre for dig?

Jeg er ikke en robot Læs mere
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.
© 2025 DLA Piper

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

Oslo Plads 2
2100 København Ø
Danmark

DOKK1 Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3
8000 Aarhus C
Danmark

(+45) 33 34 00 00
denmark@dk.dlapiper.com

CVR nr.
35 20 93 52

  • Om os
  • Nyheder
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
  • DLA Piper Global
  • Alumni
  • Cookie politik
  • CSR
  • Legal notices
  • Forretningsbetingelser
  • Presse
  • Privatlivspolitik
  • Oplysningspligt
  • Betalingsoplysninger
  • Kreditorportal
  • Slavery and Human Trafficking Statement
Group 3 Created with Sketch. Group 2 Created with Sketch.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve

DLA Piper er en global advokatvirksomhed, der driver virksomhed gennem en række særskilte juridiske enheder. For yderligere oplysninger om disse enheder og DLA Pipers struktur henvises til siden Legal Notices på vores globale hjemmeside. Med forbehold for alle rettigheder. Advokatannoncering.

Nej tak
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her