Varmeforsyningsloven klargøres til den grønne omstilling

Ny ændring i varmeforsyningsloven skal gøre klar til Carbon Capture, Use and Stoage (CCUS) og fremme geotermisk varme

Den 2. marts 2023 blev lovforslag L 24 om ændring af varmeforsyningsloven vedtaget. Lovforslaget har til formål at implementere dele af klimaaftale for energi og industri mv. 2020 og opfølgende aftale af 21. december 2021 samt dele af en køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 i lov om varmeforsyning.

Lovforslaget træder i kraft den 10. marts 2023 og indfører nye regler om overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse af prisregulering for opvarmet vand fra geotermiske anlæg. De nye regler har til formål at styrke bæredygtige energiløsninger og sikre, at reglerne om statsstøtte overholdes, samtidig med at incitamentet til at udnytte geotermi (varme, der produceres i jordens indre) øges.

Reglerne om indregning af CO2-kvoter ændres

Når varmeproduktionsenheder tildeles for mange gratis CO2-kvoter, som skal dække deres emissioner i forbindelse med varmeproduktionen, skal disse overføres til varmeaftagerne. Det følger af bekendtgørelse om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion.

Der kan således opstå situationer, hvor et kollektivt varmeforsyningsanlæg ejer CO2-kvoter, som ikke skal bruges, og som derfor kan sælges. Det følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, at værdien af sådanne CO2-kvoter skal indregnes i varmeprisen. Med andre ord skal de overskydende CO2-kvoter føre til en nedsættelse af varmeprisen. 

Med den nye lovændring indsættes der efter Varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, 1. pkt., som nyt punktum, at overskydende CO2-kvoter, der er opstået på grund af statslig støttet CO2-fangst, skal overføres til den statsstøttede CO2-fangstenhed, og at værdien af disse CO2-kvoter skal indgå i beregningen af støttebeløbet.

Ændringen bidrager således til at undgå udbetaling af ulovlig statsstøtte i forbindelse med bl.a. CCUS-puljen (CCUS er en forkortelse for Carbon Capture, Utilisation and Storage, dvs. fangst, anvendelse og lagring af CO2). Hvis lovforslaget ikke var blevet vedtaget, ville overskydende gratiskvoter gå til nedsættelse af varmepriserne, selvom kvoterne var modtaget som led i et statsstøttet projekt. Altså ville statsstøtten til CCUS finansiere en nedsættelse af varmeprisen i strid med statsstøttereglerne.

Endvidere bliver Energi-, forsynings- og klimaministerens kompetence til at fastsætte regler om CO2-kvoter til varmeproduktion i Varmeforsyningslovens 20, stk. 11, 2. pkt., udvidet, således at Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om de overskydende gratis CO2-kvoter, som skal overføres til statsstøttede CO2-fangstenheder.

Incitamentet til at udnytte geotermi øges

Varmeforsyningsloven indeholder en maksimalprisregulering baseret på, at en varmeforsynings skal hvile i sig selv økonomisk. Det er således reguleret, hvilke omkostninger der kan indregnes i en varmepris.

Med lovændringen indsættes en ny § 20 e i varmeforsyningslovens hvorefter Forsyningstilsynet efter anmodning får mulighed for at undtage levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg fra prisreguleringen i varmeforsyningsloven, hvis en række betingelser er opfyldt. Baggrunden for, at der indføres mulighed for undtagelse for prisreguleringen, er, at geotermisk varme er investeringstungt og risikofyldt i efterforsknings- og etableringsfasen. Selvom omkostninger til efterforskning som udgangspunkt kan indregnes i varmeprisen, så længe der rent faktisk er tale om efterforskningsomkostninger, så kan disse forhold afholde forsyninger fra at ville give sig i kast med et geotermisk projekt selv. Samtidig medfører substitutionsprisprincippet, dvs. princippet om at varmen ikke må koste mere end hvad den kan købes for af tredjemand eller produceres for selv, en prismæssig risiko.

Derfor indføres mulighed for at fritage geotermisk varme fra den almindelige prisregulering. Betingelserne for fritagelse er:

1. Det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg er uafhængige og med modsatrettede interesser.
2. Der er indgået aftale mellem det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg, der indeholder nogle nærmere regulerede vilkår, herunder omkostningsloft, vilkår om etablering og effektiv drift af anlæggene og aftale om varmeforsyningens andel i effektiviseringer, vilkår om at varmeforsyningen først må pålægges omkostninger, når der leveres varmt vand, og vilkår om at der ikke betales for kapacitet, som ikke stille til rådighed.
3. Der må ikke være påbegyndt varmelevering før den 10. marts 2023, dvs. ved lovens ikrafttræden.
4. Projektet for levering af opvarmet vand fra det geotermiske anlæg skal være det selskabsøkonomisk mest fordelagtige på tidspunktet for indgåelse af aftalen – dvs. det billigste for varmeforsyningen.
5. Projektet for etablering af det geotermiske anlæg er på ansøgningstidspunktet godkendt af kommunalbestyrelsen som det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Dette er altid et krav, når varmeforsyningsprojekter skal godkendes, eftersom et af formålene med projektgodkendelse af varmeforsyningsprojekter er at fremme den samfundsøkonomiske nytte.

Det er det kollektive varmeforsyningsanlæg, der skal indsende ansøgning, og der stilles nærmere krav til ansøgningens indhold. Ved ændringer i aftalen, som vedrører ovenstående betingelser, skal der indgives ny ansøgning.

Med ændringen vil Forsyningstilsynet ikke efter afgørelsen om fritagelse fra prisreguleringen kunne gribe ind over for priserne, så længe der ikke er sket ændringer i aftalen mellem det geotermiske anlæg og varmeforsyningen. Dette skal øge incitamentet til at udnytte geotermi i Danmark, da der hermed gives virksomhederne en investeringssikkerhed, hvilket forventes at spille en rolle i at sikre en grønnere varmeforsyning.