Bjarke Mogensen
Bjarke Mogensen er specialiseret inden for insolvensret og rekonstruktion. Bjarke beskæftiger sig med alle aspekter inden for insolvensretten, herunder konkursbehandling, indenretlige rekonstruktioner, rådgivning af nødlidende virksomheder, bistand til kreditorer og panthavere, der har engagementer med nødlidende virksomheder, samt retssager i forbindelse med konkursbehandling.
Bjarke er endvidere specialiseret inden for behandling og administration af selskaber under tvangsopløsning. Han rådgiver nødlidende virksomheder og kreditorer om initiering og håndtering af konkurs- og rekonstruktionsprocesser.
Bjarke rådgiver nødlidende virksomheder, finansielle kreditorer og øvrige kreditorer om forhold vedrørende sikkerhedsstillelser, omstødelse, virksomhedsoverdragelse og ledelsesansvar.
Han rådgiver desuden selskaber under tvangsopløsning om genoptagelse, solvent likvidation og fusion af selskaber. Bjarke beskæftiger sig også med frivillig likvidation af solvente virksomheder.
- Bjarke var en del af teamet, som bistod med den indenretlige rekonstruktion og efterfølgende konkursbehandling af Feast Kitchen ApS, der bl.a. stod bag de vegetariske måltidskasser Simple Feast. Selskabet var en betydelig fødevarevirksomhed med ca. 100 medarbejdere.
- Bjarke var en del af teamet, som bistod i behandlingen af den succesfulde indenretlige rekonstruktion af KHR Architecture A/S. KHR Architecture A/S er blandt Danmarks ældste tegnestuer og har projekter i både ind- og udland. Virksomheden står bag flere prisvindende byggerier, herunder Københavns Metro, KUA, Syddansk Universitet, Pihl & Søns tidligere hovedsæde, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, mv.
- Bjarke var en del af teamet, som bistod med den indenretlige rekonstruktion og efterfølgende konkursbehandling af fitnesskæden Repeat Fitness P/S, hvor DLA Piper gennem anvendelse af konkurslovens rekonstruktionsregler sikrede, at kædens fitnesscentre i København og Odense kunne genåbne.
Advokat, DLA Piper Denmark, siden 2022
Advokatfuldmægtig, DLA Piper Denmark, 2019-2022