Jacob Thomsen
Jacob Thomsen er specialiseret i forsikringsret, erstatningsret, procesret og konfliktløsning. Han har møderet for Højesteret og er certificeret voldgiftsdommer. Jacob yder betroet rådgivning til danske og udenlandske forsikrings- og erhvervsvirksomheder om forsikringsforhold og håndtering af tvister.
Jacob har særlig erfaring med erhvervs- og produktansvarsforsikring, produkttilbagekaldelsesforsikring, bygnings- og løsøreforsikring samt transaktionsforsikring.
Jacob har deltaget i løsningen af et stort antal rets- og voldgiftstvister om forsikringsdækning og erstatningsansvar i og uden for kontraktforhold. Han har i den forbindelse betydelig erfaring med håndtering af komplekse sager om kontraktansvar, produktansvar, ledelsesansvar og revisoransvar.
Jacob er medforfatter til publikationer i blandt andet Erhvervsjuridisk Tidsskrift. Han har undervist i erstatningsret på efteruddannelseskurser for advokater.
Det Danske Selskab for Forsikringsret (AIDA)
Dansk Forening for Voldgift
Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret
Foreningen af Procedureadvokater
JUC’s Netværk i procedure og procesret
- Jacob repræsenterede revisorerne i Roskilde Bank-sagen mod Finansiel Stabilitet, som havde nedlagt påstand om erstatning på mere end en milliard kroner. Sagen var særlig kompleks grundet omfanget og principielle problemstillinger om ansvar for revisorer og ledelse.
- Jacob bistår en leverandørvirksomhed i sagskomplekset om anvendelsen af magnesiumoxid-plader (MgO-plader) som vindspærre i dansk byggeri. Sagskomplekset omhandler principielle problemstillinger af betydning for placeringen af ansvar for, at byggematerialer viser sig uegnet til formålet.
- Jacob bistår et ejendomsselskab i en sag om brandforsikringsdækning, som omfatter principielle spørgsmål om fortolkning af forsikringsaftalelovens regler om fareforøgelse.
Partner, DLA Piper Denmark, siden 2022
Director, DLA Piper Denmark, 2019-2021
Advokat, DLA Piper Denmark, 2017-2019
Advokat, LETT (DLA Piper Denmark), 2006-2017
Advokatfuldmægtig, LETT (DLA Piper Denmark), 2004-2006
Advokatfuldmægtig, Dahl, Koch & Boll, 2003-2004
Jacob er anerkendt af The Legal 500 inden for 'Dispute Resolution' og 'Insurance'.
"The team we worked with was Jacob Thomsen and Ida Bryld. Both Ida and Jacob were deeply involved and dedicated. They quickly gained the necessary knowledge of complicated financial markets matters and guided us trough our case."
"The team is the strongest in Denmark when it comes to insurance and pensions. I always get fast and high-quality answers."
"Experts in insurance law and other related legislation. They are the best in Denmark."
“Revisionsudvalgets erstatningsansvar”, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 2, 2022
"Kan konkursboet rejse kreditorernes erstatningskrav?", Erhvervsjuridisk Tidsskrift, nr. 2, 2010
"Tilsikring i køberetlige kontraktsforhold", Justitia nr. 4, 2004