I DLA Piper er vi specialister i forebyggelse og håndtering af tvister. Vi forstår erhvervslivets vilkår og vigtigheden af, at konflikter håndteres effektivt, korrekt og uden unødig eskalering.
Retssager, voldgift & undersøgelser
Vores ekspertise på tvisteløsningsområdet bygger på mange års erfaring med førelse af ofte komplicerede og principielle retssager og voldgiftssager. Vores team af specialister fører sager ved Danmarks domstole samt ved nationale og internationale voldgiftsretter. Tvisterne er som oftest erhvervsretlige tvister, herunder om selskabsforhold, entrepriseforhold, kontraktforhold, men også om forsikringsforhold og erstatningsansvar uden for kontrakt.
Kendskab til mere end blot de juridiske principper er nødvendig for at opnå en effektiv og succesfuld proces i forbindelse med konfliktløsning. Forståelse af og erfaring med de forskellige konfliktløsningsmodeller samt anlæggelse af en rigtig strategi fra sagens begyndelse anser vi for centrale for at opnå det bedst mulige resultat.
Vores advokater er rutinerede procedører, forhandlere og mediatorer, og i kraft af vores internationale netværk kan vi også håndtere konflikter på tværs af landegrænser.
Voldgift
Voldgift aftales oftere og oftere som en konfliktløsningsmetode i erhvervskontrakter. Det betyder, at eventuelle fremtidige konflikter mellem aftaleparterne skal løses af en voldgiftsret og ikke af domstolene. Voldgiftsretten består af en eller flere voldgiftsdommere, alt afhængig af voldgiftsaftalens indhold. Der er flere fordele ved at vælge voldgift som konfliktløsningsmodel:
- Der opnås ofte en hurtigere afgørelse, fordi en voldgiftskendelse ikke kan appelleres.
- Ved voldgift kan sagen blive behandlet uden offentlig bevågenhed, hvorimod retssager ved domstolene er offentlige.
I DLA Piper har vi stor erfaring med at føre såvel nationale som internationale voldgiftssager, og dette i regi af diverse voldgiftsinstitutter men også i form af såkaldt ad hoc-voldgift. Herudover har mange af vores advokater gennemført Danske Advokaters certificerede voldgiftsdommeruddannelse.
Alternativ konfliktløsning
Det er ikke altid, at parterne i en tvist har interesse i at få afgjort konflikten via det offentlige retssystem eller ved voldgift. I de tilfælde kan parterne i stedet vælge en alternativ form for konfliktløsning som mediation eller retsmægling. Det kræver dog, at man er enige om at anvende en alternativ form for konfliktløsning, da det efter dansk ret ikke kan gennemtvinges af den ene part.
Alternativ konfliktløsning får større og større opmærksomhed, ikke mindst internationalt, da det kan være en meget effektiv metode at løse tvister på, der både sparer tid og penge.
Formålet med mediation er at finde en aftalt løsning på konflikten som alle parter i tvisten kan acceptere. Mediationsprocessen kan styres af en advokat, der er uddannet mediator. Det er mediatorens primære opgave, at lytte til sagens parter, at få skabt en dialog imellem dem og i fællesskab med parterne finde en løsning på tvisten.
I DLA Piper er flere af vores advokater uddannede mediatorer. Flere er desuden specielt certificerede som IT-/IP-mediatorer.