Børs- og kapitalmarkedsretten bliver til stadighed mere kompleks, hvorfor det er nødvendigt med øget fokus på overholdelse af de ofte tekniske børs- og kapitalmarkedsretlige regler både i Danmark og internationalt.
Corporate M&A
Vi har i DLA Piper erfaring med alle dele af børs- og kapitalmarkedsretten, herunder er en af vores kernekompetencer rådgivning i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af udbud af værdipapirer både i Danmark og internationalt. Det gælder blandt andet notering af aktier, obligationer, ansvarlig lånekapital og hybrid kernekapital på regulerede markeder som Nasdaq Copenhagen, Nasdaq Stockholm og internationale børser i USA og Irland, samt regulerede markedspladser som First North Growth Markets Copenhagen og Stockholm.
Vi rådgiver både udstedende selskaber og deres ledelse så vel som investorer, banker, værdipapirhandlere og øvrige markedsdeltagere med børsintroduktioner, aktie- og obligationsudstedelser, overtagelsestilbud, m.v., og vi har ofte den koordinerende rolle mellem de involverede parter, herunder selskabet, emissionsbanker og øvrige rådgivere.
Vi rådgiver endvidere om god selskabsledelse (corporate governance), løbende oplysningsforpligtelser og særlige selskabsretlige regler for børsnoterede selskaber.
Vores rådgivningsområder omfatter blandet andet:
- Børsintroduktioner (IPO)
- Udarbejdelse af prospekter
- Verifikationsprocesser
- Aktieemissioner og fortegningsemissioner
- Erhvervsobligationer
- Overtagelsestilbud og afnotering
- Private placements
- Handel med og regulering af finansielle instrumenter
- EMTN-programmer
- ADR-programmer (American Depositary Receipt)
- Corporate governance og ledelsesmæssige forhold
- Compliance i forhold til gældende lovgivning
- Handel med værdipapirer og regulering af værdipapirer
- Oplysningsforpligtelser og rapporteringskrav
- Børsnoterede selskabers kommunikation med myndigheder og aktionærer
- Rådgivning om værdipapirhandelsret, herunder om udøvelse af fondsmæglervirksomhed og investeringsrådgivning
- Indkaldelse til og afholdelse af generalforsamlinger i børsnoterede selskaber
- Vederlagspolitiker og vederlagsrapporter
Bliv børsnoteret i Danmark
Vi har udgivet en publikation om Børsnotering i Danmark, der har til formål at gøre børsnoteringsprocessen forståelig og overskuelig. Alt for mange myter eksisterer om, hvor svært, tidsmæssigt krævende og dyrt det er at blive børsnoteret. Med denne bog ved hånden vil alle gode, spændende danske virksomheder kunne planlægge deres vej til børsen i en professionel, struktureret form og samtidig gøre virksomhederne, deres ledelser og både nye og gamle aktionærer tilfredse. Download Børsnotering i Danmark.