Lov om gennemførelse i dansk ret af EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering – Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)

Lovens regler om bæredygtighedsrapportering træder i kraft den 1. juni 2024.

Bæredygtighedsdirektivet indebærer en trinvis ikrafttræden af rapporteringskravene.

Den trinvise indfasning følger også af loven om bæredygtighedsrapportering. Danske virksomheder får således den samme tid til at forberede sig på de nye rapporteringskrav, som er forudsat i bæredygtighedsdirektivet. I Danmark ligestilles statslige aktieselskaber med børsnoterede virksomheder, således at samme krav er gældende.

De nye rapporteringskrav om bæredygtighed efter loven følger den følgende trinvise ikrafttræden: 

• Store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, og store statslige aktieselskaber med mere end 500 ansatte, skal rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder i 2024 eller senere.
• De øvrige store virksomheder skal rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder i 2025 eller senere. De øvrige store virksomheder er virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider mindst to af de følgende tre grænseværdier: (1) balancesum: 195 mio. kr., (2) nettoomsætning: 391 mio. kr. og (3) antal ansatte: 250. 
• Børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV'er) (undtagen børsnoterede mikrovirksomheder) skal som udgangspunkt rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder i 2026 eller senere, men kan dog vælge at undlade at rapportere indtil for regnskabsår, der begynder i 2028.

Målet med loven er, at investorer, civilsamfundets aktører og andre interessenter med bæredygtighedsrapporteringen bedre kan vurdere virksomhedernes bæredygtighed og kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de mest bæredygtige virksomheder.

Lovens regler om bæredygtighedsrapportering er vigtige for virksomheders bæredygtige omstilling og udvikling og for at opfylde klimamålene.

Virksomheders bæredygtighedsrapportering og bæredygtige omstilling og udvikling kan generelt give nogle virksomheder en konkurrencefordel, hvis de gør det tidligere, bedre og i større omfang end deres konkurrenter.

Formålene med bæredygtighedsdirektivet (CSRD) og loven

Formålet med bæredygtighedsdirektivet (CSRD) er særligt at forbedre virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Det skal fremme og understøtte EU-virksomheders arbejde med opnåelse af målene i den grønne europæiske pagt og FN’s Verdensmål.

Bæredygtighedsdirektivet skal også understøtte arbejdet med bæredygtig finansiering hos virksomheder og deres investorer og långivere, herunder finansielle virksomheder. Det skal blandt andet ske ved at sikre, at investorer og långivere kan få adgang til relevante, sammenlignelige og troværdige oplysninger om bæredygtighed.

Reglerne om bæredygtighedsrapportering omfatter detaljerede krav til virksomhedernes rapportering om bæredygtighedsforhold. På engelsk omtales de ofte som forhold vedrørende Environmental, Social and Governance (ESG). Det omfatter forhold vedrørende miljø og klima ("E"), menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og andre sociale forhold ("S") og ledelsesmæssige forhold ("G").

De omfattede virksomheder skal fremover offentliggøre væsentligt mere omfattende og standardiserede oplysninger om en række bæredygtighedsforhold i forhold til de krav, som virksomhederne tidligere var underlagt efter direktivet om ikke-finansiel rapportering.

En omfattet virksomheds revisor skal fremover afgive en erklæring med begrænset sikkerhed om bæredygtighedsrapporteringen. Efter de tidligere gældende regler skal en revisor kun afgive en udtalelse baseret på et såkaldt konsistenstjek.

Lovens formål er generelt det samme som bæredygtighedsdirektivets formål. Formålet med loven er at styrke rammerne for virksomheders bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen i årsrapporten.

Virksomheders arbejde med bæredygtighedsrapportering vurderes at være helt centralt for deres arbejde med bæredygtighed og den grønne omstilling. Det er vigtigt, at bæredygtighedsrapporteringen bliver både troværdig og anvendelig for regnskabsbrugerne.

I betragtningerne i forordet til bæredygtighedsdirektivet nævnes to primære grupper af brugere.

Den første gruppe består af nogle investorer, herunder kapitalforvaltere. De ønsker at få en bedre forståelse af risici og muligheder, som er forbundet med bæredygtighedsforhold, for deres investeringer. Desuden ønsker de at få en bedre forståelse af deres investeringers indvirkning på mennesker og miljø.

Den anden gruppe af brugere består af nogle af civilsamfundets aktører, herunder blandt andre ikke-statslige organisationer (NGO'er) og arbejdsmarkedets parter. De ønsker at få virksomheder til at tage et større ansvar for deres aktiviteters indvirkning på mennesker og miljø. Mange andre interessenter kan også gøre brug af oplysningerne. Det kan blandt andet ske for at vurdere og sammenligne virksomheder og deres bæredygtighedsforhold og -aktiviteter, herunder inden for sektorer og på tværs af sektorer.

Hvis finansiering og investeringer skal blive målrettet reelt bæredygtige virksomheder og projekter, er det nødvendigt, at bæredygtige virksomheder kan identificeres på baggrund af specifikke data. Kapital og efterspørgsel kan dermed rettes mod disse virksomheder.

Standardiseret bæredygtighedsdata giver desuden bedre mulighed for at sammenligne virksomheders bæredygtighedsforhold og -aktiviteter, herunder inden for sektorer og på tværs af sektorer.

Bæredygtighedsrapportering giver også nogle virksomheder en konkurrencefordel, hvis de gør det tidligere, bedre og i større omfang end deres konkurrenter.

Målet med loven er, at investorer, civilsamfundets aktører og andre interessenter med bæredygtighedsrapporteringen bedre kan vurdere virksomhedernes bæredygtighed. De kan dermed bedre kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de mest bæredygtige virksomheder. Virksomheder, der ikke er bæredygtige eller ikke viser det ved rapporteringen, kan derimod blive udfordret på adgang til finansiering og efterspørgsel efter deres varer.

Europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering –European Sustainability Reporting Standards (ESRS) og lovens regler derom

De omfattede virksomheder skal offentliggøre væsentligt udvidede og standardiserede oplysninger om en række bæredygtighedsforhold i forhold til de tidlige krav til virksomhederne.

Rapportering skal ske efter europæiske standarder derfor. De kaldes på engelsk for European Sustainability Reporting Standards (ESRS).

Efter bæredygtighedsdirektivet skal standarderne præcisere de oplysninger, som virksomhederne skal offentliggøre i deres bæredygtighedsrapporter. Det er oplysninger om miljøforhold, herunder klimaforhold, vand- og havressourcer, ressourceanvendelse, cirkulær økonomi, forurening, biodiversitet og økosystemer. Det er desuden oplysninger om sociale forhold, forhold vedrørende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og om ledelsesmæssige forhold.

Standarderne for bæredygtighedsrapportering er direkte gældende i medlemsstaterne og skal ikke implementeres i årsregnskabsloven. Reglerne i bæredygtighedsdirektivet sætter rammerne for bæredygtighedsstandarderne.

Rammerne for bæredygtighedsrapporteringen gennemføres i dansk ret ved lovens ændring af reglerne i årsregnskabslovens § 99 a. Rammerne for bæredygtighedsrapporteringen er dermed gengivet i årsregnskabslovens § 99 a.

Bæredygtighedsdirektivet præciserer det dobbelte væsentlighedsprincip ved fastsættelse af regler om en dobbelt væsentlighedsvurdering.

Omfattede virksomheder skal i forbindelse med deres udarbejdelse af deres bæredygtighedsrapportering anvende en dobbelt væsentlighedsvurdering. En virksomhed skal anvende den dobbelt væsentlighedsvurdering til at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsforhold og til at forstå, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation. Resultatet af virksomhedens dobbelte væsentlighedsvurdering er bestemmende for de oplysningskrav, som virksomheden skal medtage i sin bæredygtighedsrapportering.

Efter de ændrede regler i årsregnskabslovens § 99 a, stk. 1, skal en omfattet virksomhed i ledelsesberetningen i årsrapporten medtage en bæredygtighedsrapportering. Rapporteringen skal udgøre et særskilt afsnit i ledelsesberetningen.

Rapporteringen skal indeholde oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation.

Virksomheden skal oplyse om den proces, den har gennemført for at identificere de oplysninger, som er medtaget i rapporteringen.

Lovens nærmere regler om indholdet af bæredygtighedsrapporteringen

Efter de ændrede regler i årsregnskabslovens § 99 a, stk. 2, skal en omfattet virksomheds bæredygtighedsrapportering omfatte en række nærmere bestemte oplysninger.

Det er særligt oplysninger om de følgende forhold.

Virksomhedens forretningsmodel og -strategi i forhold til bæredygtighedsforhold

Bæredygtighedsrapporteringen skal indeholde en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi, herunder i forhold til de følgende bæredygtighedsforhold:

(a) Virksomhedens forretningsmodel og -strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål.

(b) Virksomhedens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.

(c) Virksomhedens planer, herunder gennemførelsestiltag og dertil hørende finansierings- og investeringsplaner, for at sikre, at dens forretningsmodel og -strategi er forenelige med Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (2015) og med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i EU's forordning om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet. Hvor det er relevant, skal virksomheden også omtale dens eksponering i forhold til kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter.

(d) Hvordan virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters interesser og til virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål.

(e) Hvordan virksomhedens strategi er blevet gennemført med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål.

Virksomhedens tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed

Bæredygtighedsrapporteringen skal indeholde en beskrivelse af virksomhedens fastsatte tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed.

Hvor det er relevant, skal omtalen omfatte absolutte mål for reduktion af drivhusgasemissioner i hvert fald for 2030 og 2050.

Rapporteringen skal også indeholde en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation.

Virksomhedens ledelses rolle og ekspertise i forhold til bæredygtighed

Bæredygtighedsrapportering skal indeholde en beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål.

Rapporteringen skal også indeholde en beskrivelse af ledelsens ekspertise og færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller den mulighed, ledelsen har for at anvende bistand på dette område.

Virksomhedens politikker og eventuelle incitamentsordninger vedrørende bæredygtighedsspørgsmål

Rapporteringen skal indeholde en beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.

Rapporteringen skal desuden oplyse, om der foreligger incitamentsordninger forbundet med bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af virksomhedens ledelse.

Due diligence-procedurer, væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger og tiltag for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger

Rapporteringen skal indeholde en beskrivelse af virksomhedens forhold og aktiviteter i forhold til de følgende bæredygtighedsforhold:

(a) Due diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål. Hvor det er relevant, skal det ske i overensstemmelse med anden lovgivning om krav om virksomheders gennemførelse af en due diligence-procedure. Det vil blandt andet for meget store virksomheder være EU's kommende direktiv om virksomheders due diligence vedrørende bæredygtighed. Det kaldes på engelsk for Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD).

(b) De væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde. Dens værdikæde omfatter dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde. Rapporteringen skal også omtale virksomhedens tiltag for at identificere og overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger, som virksomheden skal identificere efter anden lovgivning om virksomheders gennemførelse af en due diligence-procedure. Det vil blandt andet for meget store virksomheder være EU's kommende direktiv om virksomheders due diligence vedrørende bæredygtighed.  

(c) Virksomhedens eventuelle gennemførte tiltag for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger og resultatet af sådanne tiltag.

Virksomhedens væsentligste risici vedrørende bæredygtighedsspørgsmål

Bæredygtighedsrapporteringen skal indeholde en beskrivelse af de væsentligste risici for virksomheden vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.

Omtalen skal blandt andet omfatte en beskrivelse af virksomhedens væsentligste afhængigheder for så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan virksomheden styrer disse risici.

Indikatorer, tidshorisonter og virksomhedens værdikæde

Bæredygtighedsrapporteringen skal indeholde oplysninger om indikatorer, som er relevante for de andre ovennævnte oplysninger i rapporteringen.

Rapporteringens ovennævnte oplysninger skal omfatte oplysninger vedrørende kortsigtede, mellemsigtede og langsigtede tidshorisonter, alt efter hvad der er relevant.

Rapporteringens ovennævnte oplysninger skal, hvor det er relevant, omfatte virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde.

Revisors erklæring om bæredygtighedsrapporteringen

Efter de ændrede regler i årsregnskabslovens § 135 c skal en omfattet virksomheds bæredygtighedsrapportering have en erklæring fra en revisor om bæredygtighedsrapporteringen.

Revisorerklæring skal afgives med begrænset sikkerhed. Det skal ske for at sikre troværdigheden af oplysningerne om bæredygtighed og dermed opfyldelsen af behovene hos de tilsigtede brugere af oplysningerne.

Erklæring må kun afgives af en revisor, der efter revisorloven er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Digital indberetning af bæredygtighedsrapporteringen

Det følger af artikel 19a og 29a i bæredygtighedsdirektivet, at en virksomheds bæredygtighedsoplysninger tydeligt skal identificeres i et særskilt afsnit i ledelsesberetningen i årsrapporten.

Det samme følger af de ændrede regler i årsregnskabslovens § 99 a om bæredygtighedsrapportering.

En virksomhed skal ved indberetning af sin årsrapport til Erhvervsstyrelsen anvende en digital indberetningsløsning. Det følger af regler i årsregnskabsloven og Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed (indsendelsesbekendtgørelsen).

En virksomheds bæredygtighedsrapportering skal således indgives digitalt til Erhvervsstyrelsen som en del af virksomhedens årsrapport, der skal indgives digitalt.