Private equity

DLA Piper er en af verdens førende advokatvirksomheder inden for private equity.

Corporate M&A

Vi rådgiver private equity og venture fonde samt andre investeringsfonde med investeringer og køb og salg af porteføljeselskaber, herunder sparring om strategiske forhold, strukturer, forhandling, juridisk due diligence, udarbejdelse af transaktionsdokumenter samt processtyring.

Vores private equity-advokater har endvidere omfattende erfaring med strukturering af private equity og venture fonde samt gennemførelse af transaktioner, investeringer og finansieringer af private og børsnoterede selskaber.

Vi rådgiver fondens management team og sponsorer med udarbejdelse af investormateriale samt strukturering og etablering af fondsstrukturen, herunder regulatoriske forhold efter FAIF-lovgivningen.

Hvad er Private Equity?

”Private Equity” i sin simpleste form betyder, at der foretages investeringer i unoterede selskaber. Begrebet anvendes ofte i sammenhæng med fonde og investorer, der investerer i unoterede virksomheder og/eller i noterede virksomheder for derefter at foretage en afnotering af selskabet. Begrebet strækker sig bredt og omfatter derfor både venture kapital, hvor der investeres i de tidligere stadier af en virksomheds eksistens, og buyouts, hvor majoriteten af kapitalandelene i allerede driftsbare selskaber erhverves. Typisk foretages investeringerne med henblik på at foretage et exit (salg eller børsnotering) efter 5-7 år.

Sådan foretages private equity investeringer

Private Equity-investeringer er – fordi de netop ofte investeres på de tidlige stadier i en virksomheds levetid – behæftet med en særlig risiko for investorerne, idet der således stadig eksisterer en betydelig usikkerhed om selskabernes egentlige udvidelsespotentiale.

Den store risiko opvejes ved den potentielt store økonomiske fordel, som investorerne håber på at kunne drage ved et senere salg af kapitalandelene. Investorerne har således mulighed for at erhverve kapitalandele i udviklingsvirksomhederne til en oftest meget lav kurs, som i takt med selskabets forventede udvikling stiger i værdi.

Når private equity- investorerne kan opnå et tilfredsstillende afkast på deres investering, vil investorerne oftest afhænde deres kapitalandele ved salg til et større, børsnoteret selskab, eller ved en børsnotering af selve udviklingsselskabet.

Udviklingsselskaberne ser desuden en stor fordel i at imødekomme private equity-investeringer.

For udviklingsselskaberne kan det således udgøre et alternativ til den nødvendige likviditet, selskaberne ellers måtte optage ved rentebærende banklån. Dette særligt i tilfælde af venture kapitalinvesteringer, hvor der investeres i selskabets tidligere stadier, og hvor likviditet oftest er essentiel for at selskabet kan realisere sit udviklingspotentiale.

For private equity-investorerne er muligheden for at engagere sig i en private equity fond en særlig investeringsmulighed. Mange større investorer har således interesse i, eller er evt. juridisk forpligtede til, at besidde en investeringsportefølje, der også omfatter kapitalandele i unoterede selskaber.

Investeringer i unoterede selskaber kræver imidlertid en ikke-uvæsentlig forberedelse og undersøgelse af selskaberne, hvorfor investorerne oftest ønsker at samle deres investeringer hos en forvalter, f.eks i en private equity-fond, der således forestår forberedelsen og undersøgelsen af samtlige investeringer.

Private equity fonde (PE-fonde)

Der findes adskillige forskellige konstellationer og typer af risikovillig kapital, herunder f.eks. Business Angels, Corporate Venture-selskaber, mv., men den mest anvendte model er en private equity fond (”PE-fond”).

PE-fonde er oftest konstitueret som et kommanditselskab, hvor investorerne deltager som kommanditister, mens forvalterne af PE-fonden ejer komplementarselskabet, som hovedregel et selskab med begrænset hæftelse.

I et kommanditselskab hæfter kommanditisterne udelukkende med deres indskud, mens komplementaren hæfter for alt PE-fondens gæld.

Komplementarens ansvar begrænses herfor oftest ved at anvende et selskab med begrænset hæftelse som komplementar. Efter det deklaratoriske udgangspunkt findes der ikke yderligere organer i kommanditselskaber, om end dette kan aftales.

Kommanditselskabet vælges også af andre årsager, herunder særligt fordi kommanditselskabet er skattemæssigt transparent, hvorved PE-fonden ikke beskattes, men investorerne beskattes direkte, så der undgås evt. dobbeltbeskatning i forbindelse med exit, samt at der gælder mere fleksible regler om kapitalindskud- og udbetalinger fra PE-fonden.

PE-fondene reguleres – som andre selskaber – af et sæt vedtagne vedtægter, men fondene reguleres også i særlig grad af en omfattende kommanditselskabsaftale, som ofte regulerer en lang række forhold mellem parterne, herunder f.eks. kompetencefordeling mellem parterne og regulering af overskud i PE-fonden.

PE-fondene kan både etableres som tidsbegrænsede (f.eks. med automatisk likvidation efter x-antal år) eller ikke-tidsbegrænsede, hvor investorerne dog oftest har mulighed for at kræve sig indløst inder visse betingelser.

Det bemærkes, at reguleringen af PE-fonde, herunder særligt af forvaltere af PE-fonde er et kompliceret område, som kræver konkret rådgivning.

Eksempler på private equity investeringer

Venture kapital

”Venture kapital” karakteriseres som udgangspunkt som risikovillig kapital, der investeres i unoterede selskaber i de tidligere faser af selskabernes udvikling mod erhvervelse af kapitalandele såsom aktier eller anparter i selskabet (”målselskabet”).

Der er således tale om en risikofyldt kapitaltilførsel, som imidlertid er forbundet med potentielt store afkast på investeringen.

Venture kapital-investeringer er kortvarige investeringer, idet venturekapital-selskabet allerede fra investeringens start forbereder sig på et exit, og de almindelige venture-investeringer varer normalt blot mellem 2-10 år.

Ved venture-investeringer er der tale om tilførsel af aktiekapital og dermed egenkapital, hvilket har den åbenlyse fordel, at selskabet ikke forgældes ved kapitaltilførslen, i modsætning til fremmedkapital som f.eks. lånekapital.

Den åbenlyse ulempe ved en venturekapital-investering er modsat, at investoren vil betinge investeringen af, at denne opnår særlige rettigheder i målselskabet.

Leveraged buyouts

Leveraged buyouts er muligvis den mest populære form for private equity-investering.

Metoden består i, at en PE-fond erhverver alle eller klart hovedparten af kapitalandele i selskaber, som har et uforløst udviklingspotentiale.

Oftest har selskaberne dog allerede en nogenlunde rentabel forretning. Formålet er herefter, at PE-fonden – gennem diverse omstruktureringer og optimeringer – skal forløse udviklingspotentialet og sælge kapitalandelene til en højere kurs.

Særligt for leveraged buyouts er imidlertid, at en markant del af PE-fondens finansiering findes gennem optagelse af gæld for derved at optimere PE-fondens samlede afkast.

I samme forbindelse oprettes ofte SPV’er, special purpose vehicles, som er et separat selskab, der skal erhverve de ønskede kapitalandele.

I forbindelse med leveraged buyouts opstår der en lang række problemstillinger, der kræver konkret rådgivning. Således er der flere finansierings- og skattemæssige problemstillinger, der kræver hensyntagen ved udfærdigelsen af overdragelsens struktur.