Forslag om ophævelse af regler om kapitalejerlån

Erhvervsstyrelsen har den 3. september 2024 sendt et lovforslag om ophævelse af reglerne om kapitalejerlån i selskabsloven i høring.

De nugældende regler om kapitalejerlån i selskabslovens § 210 indebærer, at et selskab må yde lån til selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer (samt en række andre nærmere definerede personer og selskaber). Selskabet kan dog alene yde lån under forudsætning af, at betingelserne i § 210, stk. 2, er opfyldt. Den nævnte metodik har i praksis ført til, at selskabslovens § 210 har været opfattet som et forbud mod kapitalejerlån, medmindre betingelserne herfor var opfyldt. Det er dette forbud, der nu foreslås ophævet.

De nugældende betingelser er følgende:

• Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver
   
• Den økonomiske bistand skal ydes på sædvanlige markedsvilkår
   
• Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
   
• Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Hvis lovforslaget fremsættes og vedtages, vil det betyde, at et selskab som udgangspunkt lovligt kan yde lån og anden økonomisk bistand til kapitalejere og ledelsesmedlemmer, uden at de nævnte betingelser er opfyldt.

Endvidere vil forslaget medføre, at beslutningen om at yde sådan bistand ikke længere nødvendigvis skal træffes af selskabets generalforsamling.

Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at selskabslovens almindelige regler om kapitalbeskyttelse mv. fortsat er gældende. Dette indebærer blandt andet, at selskabets dispositioner skal være forsvarlige, i selskabets interesse, og ikke åbenbart må være egnet til at give kapitalejere eller ledelsesmedlemmer en fordel på bekostning af andre kapitalejere eller selskabet.

Ledelsen vil også fortsat være ansvarlig for at sikre, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.

Det vil derfor fortsat være op til ledelsen i selskabet at vurdere, hvorvidt det er forsvarligt og i selskabets interesse at yde økonomisk bistand. Efter vores opfattelse er det sandsynligt, at der i praksis vil komme et større fokus på ledelsens vurdering af, om bistanden opfylder de nævnte kriterier. Samtidigt kan man dog forestille sig situationer, hvor det konkret kan være forsvarligt at yde økonomisk bistand, selvom bistanden ikke kan rummes inden for de frie reserver, eller selvom bistanden ydes, før selskabet har aflagt sin første årsrapport.

Videre er det væsentligt at holde sig for øje, at aftaler, som indgås mellem en enekapitalejer og kapitalselskabet, kun er gyldige, hvis de dokumenteres på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Endeligt er det væsentligt at bemærke, at de nugældende regler om beskatning af aktionærlån ikke på nuværende tidspunkt er foreslået ændret. Det betyder blandt andet, at lån ydet til kapitalejere, som er fysiske personer, fortsat vil blive beskattet som udbetalinger uden tilbagebetalingspligt, og at aktionæren derfor kan risikere dobbeltbeskatning på sådanne lån.

Lovforslaget forventes fremsat i november 2024 og har forslået ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2025.