Sport og entertainment rummer flere juridiske og kommercielle aspekter. Med særligt fokus på området har vi igennem en lang årrække opbygget et stærkt netværk af specialiserede advokater og andre samarbejdspartnere i hele verden.

DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

IP og teknologi

Vi har mange års erfaring som sparringspartner og rådgiver for nogle af Danmarks største musikere, pladeselskaber, sponsorer, koncertarrangører og musikfestivaller og rådgiver også filmproduktions- og filmfinansieringsselskaber, skuespillere, instruktører, brancheorganisationer, sportsklubber og sportsudøvere om bl.a. ophavsretlige problemstillinger, danske og udenlandske kontrakter, varemærkebeskyttelse mv.

Entertainment

Inden for musikkens verden repræsenterer vi nogle af de mest succesrige danske og udenlandske musikere, kunstnere, sangskrivere, managements og pladeselskaber. Vores rådgivning omhandler indgåelse af nationale og internationale pladekontrakter, distributionsaftaler, forlagsaftaler, licensaftaler, produceraftaler, reklame- og sponsoraftaler samt live- og venue-aftaler i forbindelse med bl.a. festivaller.

Inden for film og tv har vi rådgivet en række danske og internationale filmproducenter, filmselskaber, filmdistributører, verdens førende filmfinansieringsselskab, biografer, skuespillere, instruktører, manuskriptforfattere, tv-show værter, dommere i talentshows, herunder om finansiering, produktion og distribution af fiktions- og dokumentarfilm, tv-film, talentshows og lignende. Derudover har vi gennem årene repræsenteret en lang række forfattere og forlag.

Vi yder også rådgivning inden for alle aspekter knyttet til udvikling, overdragelse, distribution, salg samt markedsføring af elektroniske spil, herunder som førende eksperter inden for antipirat-området.

Sport

Vi rådgiver inden for alle væsentlige områder knyttet til dette forretningsområde og er repræsenteret i en række nævn, lovudvalg, disciplinærudvalg og appeludvalg som f.eks. DBU’s lovudvalg, DIF’s dopingudvalg (formandsskabet) og ESAA (Elite Sport Akademi Aarhus).

Vi rådgiver såvel amatør- og professionelle sportsklubber som professionelle sportsfolk om juridiske forhold, herunder særligt kontraktlige forhold. I den forbindelse har vi stor erfaring med rådgivning om kommercielle forhold inden for sportsverden, bl.a. ved opsætning og afvikling af større stævner og events samt i forbindelse med professionelle sportsfolks klubskifte, indgåelse af sponsoraftaler, reklameaftaler og lignende.

Vi har også stor erfaring, både nationalt og internationalt, med rådgivning i forbindelse med køb og salg af sportsaktiviteter, herunder overdragelse af sportsklubber og kapitaltilførsler, samt med tvisthåndtering ved førelse af retssager og voldgiftssager inden for sportsrettens område.

Hverv og udnævnelser

Peter Rønnow er medlem af fodboldudvalget i AGF af 1880 og medlem af Dansk Boldspils-Unions Lovudvalg. Han rådgiver i øvrigt en række bands og solister og musikfestivaller samt kulturinstitutioner.

Jens Krogh Petersen er af velansete Who's Who Legal listet som en af kun 8 anbefalede danske advokater inden for sport og entertainment.