ESG & AI Bestyrelsesakademi

ESG & AI Bestyrelsesakademi

Få svar på, hvordan AI indarbejdes i forretningsmodellen og accelererer den bæredygtige omstilling, og hvilket ansvar du har som ledelse og bestyrelse.

Danske virksomheder vil de kommende år opleve et stigende pres på deres forretningsmodeller og værdikæder som følge af EU’s stadig mere omfattende ESG-regulering.

AI bliver her en afgørende game-changer, som giver virksomhederne potentiale til at accelerere den bæredygtige omstilling. Samtidig vil virksomheder, som formår at udnytte AI, kunne øge deres konkurrenceevne og fremtidssikre deres forretningsgrundlag.

Integrationen af AI i forretningsprocesser præsenterer et stadig bredere landskab af muligheder og udfordringer. For mens AI kan effektivisere selv komplekse processer, administrere store datamængder og identificere kommercielle muligheder og forretningskritiske risici, kræver det også omfattende forståelse for datasikkerhed, bias og etiske problemstillinger.

Gennem konkrete cases fra danske og internationale virksomheder får du de perspektiver og den forståelse, som er afgørende for at fremtidssikre din virksomhed i et komplekst ESG-landskab. Vi gennemgår samtidig den lovgivning, der både i relation til ESG og AI definerer det nye ansvar, der gælder for ledelser og bestyrelser.

Bestyrelsesakademiet udbydes i et partnerskab mellem IBM, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og DLA Piper.

Det får du med bestyrelsesakademiet

  • Indsigt i hvordan AI og ESG tænkes ind i din forretningsmodel
  • Overblik over EU’s ESG-krav og deres betydning for din virksomhed
  • En forståelse af hvad AI- og ESG-krav betyder for dit bestyrelsesansvar
  • Indsigt i ESG som forudsætning for finansiering
  • Viden om AI-teknologiens understøttelse af den bæredygtige udvikling
  • En forståelse af datahåndtering som forudsætning for ESG-performance
  • Kendskab til AI-perspektiver fra bestyrelser verden over
  • Input til hvordan du og din bestyrelse kommer i gang med implementeringen af AI i virksomhedens forretningsmodel
slide_04
slide_05.jpg
slide_06.jpg