DLA Piper har rådgivet ejerne af Minds and Co. i forbindelse med salget til Antire
nyhed
14 aug 2025
DLA Piper har bistået den danske konsulentvirksomhed Minds and Co. i forbindelse med salget til den norske AI-virksomhed Antire, som er ejet af kapitalfonden Credo Partners.
Minds and Co. er specialiseret i digital transformation af den vedvarende energisektor og har udviklet en platform til indsamling og analyse af vindmølledata. Virksomheden arbejder med nogle af branchens største aktører, herunder Siemens Gamesa, Vestas, Ørsted, Vattenfall og Ingka Group.
Antire er en førende nordisk techvirksomhed med speciale i menneskecentrerede, AI-drevne løsninger. Opkøbet forener to stærke virksomheder med dyb brancheekspertise og en fælles vision om at accelerere den grønne energiomstilling gennem kunstig intelligens.
Download
Download som PDF