DLA Piper har rådgivet Northern Horizon Capital med investering i bæredygtigt plejehjemsbyggeri

nyhed
26 aug 2020
Category
Sager

DLA Piper, med Thomas Albrechtsen i spidsen, har rådgivet kapitalforvalteren Northern Horizon Capital i forbindelse med købet af et nyopført friplejehjem i Frederikssund med 70 boliger. Desuden indgår 30 seniorvenlige udlejningsboliger i et nabobyggeri i handlen, der har en samlet transaktionssum på over en kvart milliard kroner.

Byggeriet er udviklet af en af de førende specialister inden for opførelse af private plejehjem, Scandinavian Property Development, og er det første danske privatopførte plejehjem med en DGNB-guld certificering, der måler på i alt 14 ud af FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed.

Købet er gennemført af en nyoprettet fond og er Northern Horizon Capitals første investering i Danmark. I alt har Northern Horizon Capital ejendomme for DKK 7,5 mia. under forvaltning med kapital, der typisk kommer fra institutionelle investorer.