DLA Piper har rådgivet ved salg af R&D-koncernen til det børsnoterede MTS i USA
DLA Piper har bistået R&D Group A/S i forbindelse med indgåelse af aftale om salg af fire danske og to udenlandske datterselskaber til en samlet EV på US$ 80 mio. Gennemførelsen af transaktionen er betinget af godkendelse fra de tyske konkurrencemyndigheder.
R&D-koncernen er en international ingeniørvirksomhed, der dels driver konsulentvirksomhed, dels er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling af unikke og komplekse Heavy-Duty-testsystemer, særligt til brug for vindindustrien og flyindustrien. R&D er netop nu i gang med at udvikle verdens største testbænk for LORC (Fonden Lindoe Offshore Renewables Center).
MTS Systems Corporation er et amerikansk børsnoteret selskab, der blandt andet udvikler testsystemer. R&D-koncernens testdivision har på grund af sit grønne fokus været et perfekt match for MTS.
DLA Pipers M&A team bestod af advokat Kristian Hjølund Nielsen, advokat Thomas Kjær Nordestgaard og Project Manager Sanela Lulic med specialistbistand fra blandt andre advokaterne Rune Hamborg, Kim Rasmussen og Michael Klejs Pedersen. Herudover har Carl Erik Skovgaard deltaget som styregruppemedlem for transaktionen og formand for bestyrelsen i R&D-koncernen.
Læs mere om sagen her.