Ny EU-regulering med Due Diligence på miljø- og menneskerettighedsområdet samt ny regulering i forhold til ledelsesansvar

Europa Parlamentet har den 1. juni 2023 behandlet forslaget til Corporate Sustainability Due Diligence direktivet (CSDD), oprindeligt fremsat den 23. februar 2023 af EU Kommissionen.

Det forventes, at forhandlingerne mellem Europa Parlamentet, Europarådet og EU Kommissionen om den endelige direktivtekst opstartes snarest. 

Direktivet vil fastlægge de mål, der skal nås i hver medlemsstat, hvorefter det er op til den nationale regering i hver medlemsstat at beslutte, hvordan den nationale lovgivning skal tilpasses for at nå disse mål. Med den endelige direktivtekst får vi også fristen for, hvor den nationale lovgivning senest skal være på plads.

CSDD Direktivet – formål

Formålet med CSDD-direktivet er at fastlægge en EU-retslig ramme for bæredygtig virksomhedsledelse med et incitament til at fokusere på langsigtet, bæredygtig værdiskabelse. Direktivet sigter mod virksomhedens, dets aktionærers, ledere, interessenters og samfundets interesser om fremme en bedre identifikation af virksomhedens bæredygtighedsrisici, muligheder og påvirkninger og afbødning af negative påvirkninger i virksomhedens drift og gennem værdikæderne.

Med vedtagelse af direktivet må der påregnes forandringer og nye standarder for virksomheder og virksomheders bæredygtighedsrapportering for hele virksomhedens værdikæde, der må betegnes som en virksomheds primæraktiviteter og støtteaktiviteter. 

Virksomheder, omfattet af direktivet, forventes at blive pålagt en række forpligtelser og bør allerede nu gøre sig overvejelser i forhold til integration af nye due diligence politikker, der årligt skal opdateres og revideres med en beskrivelse af tiltag, adfærdskodeks for medarbejdere, datterselskaber mv.  

Virksomheder skal med andre ord kende sine aktivitets- og værdikæder, og indføre tiltag, der kan sikre, at virksomheden kan identificere, forebygge og afføde negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres aktivitetskæder, herunder i datterselskaber og i deres etablerede direkte eller indirekte forretningsforbindelser i aktivitets- og værdikæden. Direktivforslaget stiller også krav til virksomheders overvågning og due diligence tiltag ved konstatering af negative indvirkninger, herunder due diligence-politikker for, hvordan virksomheder kan træffe passende foranstaltninger til at bringe disse negative indvirkninger til ophør eller neutralisere omfanget for berørte personer og for miljøet. Der er således en forpligtelse for virksomheder til at afstå fra at indgå nye eller udvide eksisterende forbindelser med en part i værdikæden, hvor en negativ indvirkning er opstået.

Opmærksomhedspunkter

Forslaget til CSDD-direktivet indeholder forpligtelser for ledelse til i sine ledelsesbeslutninger at tage hensyn til konsekvenserne for miljø, klima og menneskerettigheder i hele aktivitets- og værdikæden. Direktivets nye regulering for tilsyn med værdikæderne kan medføre ledelsesansvar for overtrædelse af CSDD-direktivet også i forhold til indirekte overtrædelser foretaget af datterselskaber og andre kontraktparter i værdikæden.

I vurdering af ledelsernes nye forpligtelser, forventes det at indgå strategiske forhold og styringsredskaber, herunder politikker og adfærdskodeks, risikostyringsredskaber, kapitalejers optræden som ”direktør” i datterselskaber, investeringer, støtte, selskabets evne til at påvirke værdikæden mv.    

Forslaget til CSDD-Direktivet indebærer vilkår om ledelsers forpligtelse til at suspendere og ophæve konstaterede overtrædelser af CSDD-direktivet, der efter vores vurdering skal ses i sammenhæng med den almindelige obligationsretlige kontraktret, hvor en kontraktpart ved misligholdelse har en række beføjelser som eksempelvis opsigelse, ophævelse mv. og sætter således også en høj standard for virksomhedens kendskab til hele sin værdikæde.

Med vedtagelse af direktivet forventes implementeringen i national ret at få væsentlig betydning for kommercielle kontrakter og forhandling af kommercielle kontrakter, og virksomhederne må forberede sig på disse nye standarder.

Det er vores forventning, at direktivet kan føre til nye krav i en forhandling af kommercielle kontrakter, da det må forventes, at parter vil fremsætte større krav til deres samarbejdspartnere i værdikæden, herunder også til parter (formentlig særligt SMV’er), der ikke direkte berøres af direktivet, men som berøres indirekte af direktivet ved at være en del af en værdikæde hos et selskab, der direkte berøres af direktivet. Kontrakten bliver styringsinstrumentet i det kommercielle forhold, og vilkårene i kontrakten skal sikre, at virksomhederne kan opfylde sine forpligtelser i henhold til bæredygtighed.

DLA Piper Denmark følger EU's behandling af Corporate Sustainability Due Diligence direktivet tæt og rådgiver om alle aspekter af ESG og den regulering, som direktivet forventes at medføre, herunder forventning til den nationale implementering af direktivet, reguleringens omfang og retlige konsekvenser, rådgivning om omstilling hos virksomhederne for at leve op til reguleringen, herunder integration af due diligence politikker i forretningsbetingelser.