Nye rammer for håndtering af terrænnært grundvand, som medfører fare for oversvømmelser mv.
Baggrund for og formål med de nye regler
Det terrænnære grundvand udgør en væsentlig faktor i forbindelse med oversvømmelse af infrastruktur og bygninger. Den 1. juli 2025 er der trådt ny lovgivning i kraft, som vil give de kommunalt ejede spildevandsselskaber ret og pligt til at håndtere det terrænnære grundvand med grundvandssænkende foranstaltninger som led i kollektive løsninger i særlige risikoområder.
Selve gennemførelsen og driften af de grundvandssænkende foranstaltninger i de særlige risikoområder vil kunne finansieres, etableres og driftes af spildevandsselskaberne, i det omfang de kollektive løsninger er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.
I forhold til oversvømmelsesrisici mv. er den nye regulering samtidig et længe ventet supplement til klimatilpasningsreglerne, som siden den 1. januar 2021 har tilladt spildevandsselskaberne at gennemføre klimatilpasningsprojekter til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau i relation til håndtering af tag- og overfladevand.
I forhold til oversvømmelser af bygninger og kældre mv. består der en sammenhæng mellem hyppigere skybrudshændelser og grundvandsstanden i de enkelte områder, hvor nedbøren i områder med høj terrænnær grundvandsstand medfører forøget risiko for oversvømmelser.
De nye regler indebærer også, at spildevandsselskaberne vil kunne imødegå utilsigtet indsivning af terrænnært grundvand i spildevandsanlæg, i det omfang grundvandssænkende foranstaltninger vurderes at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.
Med den nye lovgivning kan der således etableres kollektive løsninger for grundvandssænkende foranstaltninger, som både vil være til gavn for de enkelte ejere af ejendomme mv., som er særligt udsatte på baggrund af terrænnært grundvand, men som også vil kunne have en generel positiv effekt i forhold til oversvømmelsesrisici i et lidt større geografisk område. Lovgiver har således vurderet, at det skal være muligt for spildevandsforsyningsselskaberne at etablere kollektive løsninger for håndtering af det terrænnære grundvand i disse områder, såfremt løsningerne er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.
I dette nyhedsbrev gives et kort overblik over indholdet af den nye regulering i medfør af de gennemførte lovændringer i miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. samt vandsektorloven.
Den nærmere udmøntning af reguleringen vil i den kommende periode blive fastlagt i medfør af en ny bekendtgørelse om fastlæggelse af relevante risikoområder og beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed mv., ligesom der vil blive foretaget opdateringer af den gældende omkostningsbekendtgørelse for spildevandsforsyningsselskaberne, som vil implementere de nærmere krav til – og dokumentation for – omkostningsafholdelsen mv.
Ændringerne i omkostningsbekendtgørelsen forventes også at medføre, at spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne gennemføre grundvandssænkende foranstaltninger i andre områder og med dyrere løsninger med varetagelse af rekreative formål mv., i det omfang de pågældende grundejere og/eller kommuner afholder samtlige ekstraomkostninger forbundet hermed. (Dette svarer i princippet til reguleringen i henhold til klimatilpasningsreglerne).
Det vil være væsentligt i det videre forløb, at de nye bekendtgørelser ikke pålægger spildevandsforsyningsselskaberne uforholdsmæssigt store administrative byrder, som det til dels er sket i forbindelse med udmøntningen af klimatilpasningsreglerne med specifikke og omfattende krav til dokumentation for samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet mv.
Udvidelse af spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt
Spildevandsforsyningsselskaber skal efter de nye regler forsyne områder, som kommunalbestyrelsen udpeger som risikoområder i spildevandsplanen, med grundvandssænkende foranstaltninger, forudsat at det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt og i øvrigt overholder kravene i anden relevant lovgivning.
Den indholdsmæssige del af spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt udvides dermed til også at omfatte grundvandssænkende foranstaltninger under de nærmere betingelser herfor.
Varetagelsen af de grundvandssænkende foranstaltninger kan og skal varetages som en del af spildevandsforsyningsselskabets hovedvirksomhed. Udgifter forbundet med etableringen af driften af grundvandssænkende foranstaltninger indgår således også i spildevandsforsyningsselskabets samlede hvile-i-sig-selv økonomi, og udgifterne opkræves overfor samtlige forbrugere, jf. nærmere afsnit 4.
Grundvandssænkende foranstaltninger er tiltag, som har en generel grundvandssænkende effekt på det terrænnære grundvand.
Tiltagene omfatter eksempelvis tekniske løsninger såsom grundvandsboringer, hvor grundvand pumpes op og ledes væk, samt etablering af dræn, grøfter og separate ledninger, hvor det terrænnære grundvand ledes væk.
Tiltagene omfatter ligeledes naturbaserede løsninger som urbane vandløb, vådområder og vandførende jordlag.
Nedenfor uddybes de tre kriterier, der skal være opfyldt for, at spildevandsforsyningsselskaber har forsyningspligt med grundvandssænkende foranstaltninger:
(1) De grundvandssænkende foranstaltninger skal ligge inden for risikoområder fastlagt i spildevandsplanen
Spildevandsforsyningsselskaber er kun forpligtede til at etablere grundvandssænkende foranstaltninger inden for bestemte risikoområder fastlagt i spildevandsplanen.
Forud for etablering af grundvandssænkende foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen således have fastlagt de områder, hvor terrænnært grundvand medfører en fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber.
Disse risikoområder skal ligge inden for eksisterende eller planlagte kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand (regnvand). Risikoområderne og de grundvandssænkende foranstaltninger kan således både være områder, som i henhold til spildevandsplanen er udlagt som fælleskloakerede og separatkloakerede områder.
Ifølge lovforarbejderne er det dog en forudsætning, at det pågældende område er udlagt som et område, hvor spildevandsselskabet skal håndtere tag- og overfladevand, og hvor det ikke er udlagt til nedsivning af tag- og overfladevand. I så fald er det relevante tiltag ifølge lovforarbejderne først, at der skal planlægges og håndteres tag- og overfladevand af spildevandsforsyningsselskabet, førend tiltag i relation til det terrænnære grundvand kan komme på tale.
Herudover må risikoområderne ikke fastlægges i følgende områder:
- områder, der efter den 1. juli 2025 i en lokalplan er udlagt til enten overførsel fra landzone til byzone, eller byudvikling i byzone, der kræver nyanlæggelse af et ledningsnet til spildevand,
- områder, der på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse var omfattet af retningslinjer fastsat i medfør af lov om planlægning § 11 a, stk. 1, nr. 18, på grund af fare for oversvømmelse fra terrænnært grundvand, samt
- områder, hvor det er utvivlsomt, at det ikke vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at forsyne området med grundvandssænkende foranstaltninger.
(2) De grundvandssænkende foranstaltninger skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssige
Spildevandsforsyningsselskaber er kun forpligtede til at etablere grundvandssænkende foranstaltninger, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Formålet er at sikre, at spildevandsforsyningsselskabernes forbrugere ikke skal betale unødigt meget for løsningerne.
Det er spildevandsforsyningsselskaberne som skal beregne, om etableringen af en grundvandssænkende foranstaltning er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.
Etableringen af en grundvandssænkende foranstaltning er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, hvis de forventede skadesomkostninger ved oversvømmelser og/eller indsivning i spildevandsanlæg er større end de beregnede omkostninger til forebyggelse.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er ved at udarbejde en bekendtgørelse, hvori de nærmere regler for spildevandsforsyningsselskabernes beregninger af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed fremgår, herunder regler om:
- hvilke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, som skal udarbejdes, foretages og lægges til grund for beregningerne,
- inddragelse af kommunalbestyrelsen i beregningsprocessen,
- offentliggørelse af resultatet af beregningerne og hvilke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, som ligger til grund for beregningerne, samt
- tidsfrister for, hvornår beregningerne skal være gennemført.
Ifølge lovforarbejderne fremgår det nærmere om selve den forventede metode for beregning af samfundsmæssig hensigtsmæssighed som følger:
”En sådan metode vil f.eks. bestå af en kortlægning af faren for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger og uønsket indsivning af grundvand i spildevandsanlæg som følge af terrænnært grundvand i det fastlagte område. Efterfulgt af en kortlægning af de berørte værdier i området i form af f.eks. infrastruktur, bygninger og spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg. Dernæst af en beregning af de forventede skadesomkostninger ved oversvømmelse og uønsket indsivning af grundvand i spildevandslægget, samt opstilling og vurdering af forskellige scenarier for forsyning af området med grundvandssænkende foranstaltninger og beregning af omkostningerne forbundet hermed. Endelig vil metoden bestå af en opgørelse af omkostningerne forbundet med skader på f.eks. infrastruktur, bygninger og uønsket vand i spildevandsanlægget uden investering i grundvandssænkende foranstaltninger sammenholdt med udgifterne ved at gennemføre de forskellige vurderede scenarier for forsyning af området med grundvandssænkende foranstaltninger.”
Det er hensigten, at der ligeledes vil blive fastsat regler om, hvordan spildevandsforsyningsselskaberne skal afgøre, hvilken grundvandssænkende foranstaltning de skal forsyne et område med i det tilfælde, hvor beregningerne viser, at flere forskellige grundvandssænkende foranstaltninger hver især vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.
(3) De grundvandssænkende foranstaltninger skal overholde anden relevant lovgivning mv.
Spildevandsforsyningsselskaber er kun forpligtede til at etablere grundvandssænkende foranstaltninger, hvis foranstaltningerne er lovlige efter anden lovgivning (herunder miljø- og naturbeskyttelseslovgivning), og hvis de nødvendige tilladelser, dispensationer og godkendelser kan opnås dertil.
Hvilke regler som gælder, afhænger af den konkrete grundvandssænkende foranstaltning, men nedenfor er nævnt nogle af de forhold, spildevandsforsyningsselskaberne skal være opmærksomme på.
Spildevandsforsyningsselskaber skal have en tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden fra kommunalbestyrelsen efter vandforsyningslovens § 26.
Inden 1. juli 2025 gjaldt alene et krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejde og råstofindvinding. Dette krav er med de nye regler udvidet, således at der nu som udgangspunkt skal søges tilladelse til al bortledning og anden sænkning af grundvandsstanden.
Ligeledes kan der være behov for en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1, hvis det terrænnære grundvand skal tilføres vandløb, søer eller havet.
I ovennævnte sammenhæng skal det fremhæves, at det følger af vandforsyningslovens § 28, at den, for hvis regning eller i hvis interesse bortledning mv. foretages, er erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføring i vandløb eller vandstanden i søer mv.
Der kan ikke herske tvivl om, at et spildevandsforsyningsselskab, som gennemfører grundvandssænkende foranstaltninger i henhold til det nye regelsæt, vil være potentiel skadevolder og erstatningspligtig i henhold til bestemmelsen, i det omfang der ved en grundvandssænkning eksempelvis forvoldes skade på omkringliggende bygninger som følge af ændrede fundamentsforhold mv.
Dette må anses for at være en ikke uvæsentlig risikofaktor for det enkelte spildevandsselskab, som vil skulle overvejes nøje i forbindelse med fastlæggelse og ansøgning om foretagelse af grundvandssænkende foranstaltninger. Forsikringsdækning kan eventuelt overvejes, men vil formentlig blive uforholdsmæssigt dyrt.
Aftaler mellem spildevandsforsyningsselskabet og kommunalbestyrelsen
Spildevandsforsyningsselskabet og kommunalbestyrelsen skal som led i den årlige drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen aftale opfyldelse af forsyningspligten vedrørende håndtering af terrænnært grundvand. Spildevandsforsyningsselskabet og kommunalbestyrelsen skal således aftale omfang og tidsfrist for gennemførelsen af forsyningspligten.
Kommunalbestyrelsen kan påbyde spildevandsforsyningsselskabet at beregne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og etablere grundvandssænkende foranstaltninger i et område inden for en nærmere frist, hvis der ikke opnås en aftale på rimelige vilkår, eller hvis spildevandsforsyningsselskabet overtræder aftalen.
Kommunalbestyrelsen kan ikke påbyde spildevandsforsyningsselskabet at genberegne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for områder, som spildevandsforsyningsselskabet allerede har regnet på i den gældende spildevandsplan.
Spildevandsforsyningsselskabet kan påklage påbuddet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der som en del af klagen vil kunne tage stilling til, om der har været foretaget de fornødne bestræbelser på at indgå en aftale på rimelige vilkår. Ved rimelige vilkår forstås, at påbuddet ikke pålægger spildevandsforsyningsselskabet uforholdsmæssigt store byrder, som selskabet ikke vil kunne opfylde enten økonomisk eller praktisk.
Spildevandsplanen fungerer som rammen for aftalerne mellem spildevandsforsyningsselskabet og kommunalbestyrelsen. Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om:
- de gennemførte grundvandssænkende foranstaltninger,
- de planlagte grundvandssænkende foranstaltninger, herunder den forventede tidsmæssige gennemførelse heraf,
- relevant kortlægning, data m.v., der er lagt til grund ved planlægningen, samt
- ledningsnet til afledning af terrænnært grundvand.
Kommunalbestyrelsen kan til brug for planlægningen af håndteringen af terrænnært grundvand i spildevandsplanen anmode spildevandsforsyningsselskabet om alle relevante oplysninger, herunder økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som spildevandsforsyningsselskabet er i besiddelse af. Det kan fx være oplysninger om uønsket terrænnært grundvand i spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg og oplysninger om, hvor problemerne med oversvømmelse fra terrænnært grundvand kan lokaliseres til.
Forud for spildevandsplanens vedtagelse skal forslaget til planen i 8 ugers offentlig høring på kommunens hjemmeside. Spildevandsplanen vil herefter i forhold til terrænnært grundvand og de grundvandssænkende foranstaltninger løbende skulle ajourføres, når der sker ændringer i forudsætningerne derfor.
Processen med at fastlægge og gennemføre grundvandssænkende foranstaltninger kan herefter illustreres således:
Takstfinansiering og økonomiske rammer
Spildevandsforsyningsselskabets udgifter, der er forbundet med fastlæggelse og gennemførsel af grundvandssænkende foranstaltninger, skal opkræves over de almindelige spildevandsbidrag fra de tilsluttede grundejere i selskabets forsyningsområde.
Udgifterne til håndtering af terrænnært grundvand skal indregnes i bidragene på samme måde som de øvrige udgifter, der er nødvendige for spildevandsforsyningsselskabets almindelige forsyningsaktiviteter. Udgifterne vil derfor primært blive dækket via det årlige vandafledningsbidrag.
For så vidt angår den variable del af vandafledningsbidraget (kubikmetertakst x vandforbrug), vil håndteringen af terrænnært grundvand kun indgå som en del af kubikmetertaksten. Terrænnært grundvand, der afledes via spildevandsforsyningsselskabets grundvandssænkende foranstaltninger, indgår således ikke i opgørelsen af vandforbruget.
Takstfinansieringen vil således ikke skelne mellem grundejere, hvis ejendomme er beliggende inden for, henholdsvis uden for områder, hvor der iværksættes grundvandssænkende foranstaltninger.
Spildevandsforsyningsselskabet kan indregne:
- udgifter forbundet med den krævede samfundsøkonomiske beregning, uanset om beregningen viser, at en grundvandssænkende foranstaltning er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig eller ej.
- udgifter forbundet med etableringen og driften af grundvandssænkende foranstaltninger, såfremt den samfundsøkonomiske beregning viser, at tiltaget er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Spildevandsforsyningsselskabet kan opnå tillæg til sin økonomiske ramme til projekter vedrørende håndtering af terrænnært grundvand, hvis selskabet over for Vandsektortilsynet dokumenterer, at kravene om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed mv. er opfyldt.
Det må fremhæves, at selvom spildevandsforsyningsselskabet opnår tillæg til sin økonomiske ramme, så vil de yderligere omkostninger efter de gældende regler blive underlagt generelle effektiviseringskrav i henhold til ØR-bekendtgørelsen, ligesom spildevandsselskaberne vil blive benchmarket op mod hinanden også i forhold til disse omkostninger, der vil indgå i Vandsektortilsynets afgørelser om, hvorvidt der skal stilles individuelle effektiviseringskrav til det enkelte spildevandsforsyningsselskab.
For yderligere information
Har du spørgsmål eller ønsker du at drøfte indholdet i dette nyhedsbrev, er du velkommen til at kontakte os.
Loven kan findes her.
