Nyhedsbrev fra Energi og forsyning

nyhed
23 mar 2021
Category
Nyhedsbrev

I dette nyhedsbrev stiller vi skarpt på de nye og omfattende regler om klimatilpasning og rammer for spildevandsforsyningsselskabernes afholdelse af omkostninger, som trådte i kraft den 1. januar 2021. 

Det er et omfattende og forholdsvis kompliceret regelsæt, som må forventes at kunne give anledning til en del tvivl og afgrænsningsspørgsmål samt mulige tvister med Forsyningssekretariatet. Derfor har vi søgt at give et samlet overblik over regelsættet, suppleret med kommentarer og enkelte anbefalinger.

Vi har dernæst gennemgået seneste retspraksis i relation til gæsteprincippet, hvor ledningsejere i de seneste domme kan siges at have fået en grund til forsigtig optimisme i visse spørgsmål. Bl.a. har Vestre Landsret afsagt en dom i en sag mellem Vejdirektoratet og en forsyningskoncern, hvor koncernens forsyningsselskaber fik medhold i, at ledninger ikke lå efter gæsteprincippet, selvom der ikke var betalt erstatning til grundejeren.

Endelig har vi omtalt rammerne for valget mellem Forsyningsvirksomhedsdirektivet og udbudsloven, som i praksis ofte giver anledning til tvivlsspørgsmål for koncerner med aktiviteter omfattet af begge regelsæt.