Selskabsstiftelse – alt du bør vide om selskabsstiftelse

Hos DLA Piper er vi specialiseret i at rådgive vores kunder om selskabsstiftelse. På den måde sikrer vi, at vores kunder får de bedste forudsætninger for at drive en succesfuld virksomhed. På denne side kan du læse mere om vores arbejde inden for selskabsstiftelse.

Vælg den rette virksomhedsform fra begyndelsen

I dag har du tre muligheder for at stifte og drive en virksomhed i Danmark. Hver virksomhedsform har sine fordele og ulemper.

Du kan vælge at oprette et af følgende virksomhedsformer:

• Enkeltmandsvirksomheder
• Anpartsselskaber (ApS)
• Aktieselskaber (A/S)

Enkeltmandsvirksomheder

En enkeltmandsvirksomhed er den mest simple virksomhedstype der kan oprettes. Når du opretter en enkeltmandsvirksomhed, ejer du alle virksomhedens aktiver, ligesom du vil hæfte for al gæld personligt. Som ejer modtager du et CVR-nummer og kan blive registreret for moms eller lønsum.

Anpartsselskaber

Et anpartsselskab, også kaldet et ApS, er et kapitalselskab.

Her er der krav om et indskud på 40.000 kroner. I modsætning til ved en enkeltmandsvirksomhed er der kun begrænset hæftelse, hvilket betyder, at man ikke hæfter personligt for eventuel gæld i selskabet. Ejeren af et ApS kan både være en anden virksomhed eller en eller flere privatpersoner. ApS selskaber er i dag en af de mest populære selskabsform i Danmark.

Aktieselskaber

Et aktieselskab, forkortet A/S, er lige som et ApS et kapitalselskab. Her skal der indskydes 400.000 kr., og ligesom ved ApS selskaber skal stifterne være enten en eller flere privatpersoner eller et andet selskab, enten i form et ApS eller et andet A/S selskab eller eventuelle fonde. I tilfælde af konkurs hæfter ejerne kun for deres eget indskud.

Hvilken type selskab skal jeg stifte: Aktie- eller anpartsselskab?

Valg af virksomhedsform afhænger særligt af, hvilken virksomhed det ønskede selskab skal bedrive.

Traditionelt drives mindre virksomheder gennem anpartsselskaber (ApS-selskaber), mens større virksomheder drives gennem aktieselskaber. (AS-selskaber)

Der er flere forskelle mellem et anparts- og aktieselskab. Den mest bemærkelsesværdige forskel, man skal forholde sig til, er kapitalkravet. Hvis du ønsker at oprette et ApS selskab, skal du selv indskyde 40.000 kr. i kapital, mens aktieselskaber kræver 400.000 kr. i indskudskapital.

Forskellen i kapitalkrav er en af årsagerne til, at mange starter med at oprette et ApS-selskab for senere at omdanne det til et A/S-selskab. Det er en konkret vurdering, hvilken selskabsform, der er mest fordelagtig for ejerne og for den virksomhed, man ønsker at drive.

Fællesregler for anparts- og aktieselskaber

Hos DLA Piper har vi mange års erfaring med at hjælpe vores kunder med at stifte nye kapitalselskaber på den mest hensigtsmæssige måde. Nedenfor vil vi kort gennemgå de vigtigste ting, du skal vide, hvis du skal oprette et kapitalselskab.

Stiftelsen af både aktie- og anpartsselskaber er reguleret gennem en af selskabsloven tilrettelagte procedure, som skal sikre forsvarlig og reel stiftelse af selskaberne.

Reglerne indebærer, at stiftelsen af et selskab sker på én arbejdsgang (en såkaldt simultanstiftelse), og det er således både relativt let og hurtigt at oprette kapitalselskaber.

Kapitalselskaber kan stiftes af en eller flere stiftere, der kan være både fysiske og juridiske personer, og der stilles ikke krav til en stifters nationalitet eller bopæl. En fysisk stifter skal imidlertid være myndig (fyldt 18 år), og ikke på anden vis være umyndiggjort.

Overordnet kræver en stiftelse af et selskab følgende, essentielle dokumenter:

• Et Stiftelsesdokument
• Selskabets vedtægter
• En ejerbog

Foruden oprettelsen af selve dokumenterne, er det særligt relevant for en selskabsstifter at gøre sig overvejelser om en række yderligere forhold, som – sammen med de relevante dokumenter – vil blive forsøgt belyst her.

Stiftelsesdokumentet

Selskabsloven foreskriver, at stifterne af selskabet skal udfærdige og underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde selskabets vedtægter.

Stiftelsesdokumentet skal desuden indeholde flere oplysninger, herunder selskabets navn og adresse.

Herudover skal selskabet indeholde oplysninger om flere særlige forhold, hvorefter selskabet har aftalt at begunstige stiftere eller andre, eller hvor selskabet har påtaget sig særlige forpligtelser, såfremt sådanne beslutninger er truffet. 

Stiftelsesdokumentet med vedtægter skal efter udfærdigelsen registreres hos erhvervsstyrelsen.

Selskabets vedtægter

Ved et selskabs stiftelse skal der tillige udfærdiges et sæt vedtægter for selskabet, hvori selskabets grundlæggende struktur beskrives.

Vedtægterne anses således som værende selskabets ”grundlov”, som indeholder de fundamentale regler om selskabers konstitution og virksomhed, og vedtægterne bør derfor vurderes og tilpasses særligt nøje, så de passer til den ønskede virksomhed.

Selskabsloven indeholder regler om vedtægters obligatoriske indhold, herunder kapitalandelenes rettigheder, selskabets navn og selskabets formål.

Herudover er der en række forhold, som skal adresseres i vedtægterne, hvis der er truffet beslutning om det pågældende forhold, såsom: opdeling af kapitalklasser (aktieklasser, hvor hver klasse har forskellige rettigheder), omsættelighedsbegrænsninger i kapitalandelene (begrænsninger i muligheden for at sælge sine aktier eller anparter) og begrænsninger i tegningsretten (begrænsninger for hvem der kan forpligte selskabet).

Desuden skal selskabets vedtægter indeholde oplysninger om, hvilken selskabsstruktur selskabet har valgt at adoptere samt oplysninger omkring selskabets regnskabsår.  

Det er ikke alt, der kan nedfæstes i vedtægterne. Udover at vedtægterne – selvfølgelig – ikke kan stride med ufravigelig lovgivning, er det tillige et krav, at det regulerede forhold har vedtægtsrelevans.

Forhold, der ikke kommer selskabet ved, eller som ikke egnes til at blive reguleret i vedtægterne, kan således ikke indskrives heri.

Overvej at supplere dine vedtægter med en ejeraftale

I praksis er langt de fleste vedtægter suppleret med en ejeraftale. En ejeraftale er en aktie- eller anpartshaveroverenskomst, som regulerer forholdet mellem ejere af kapitalandele i selskabet.

Selskabsloven har ikke reelt brugbare løsninger i alle konflikttilfælde for alle selskabskonstruktioner, og det er derfor oftest fordelagtigt for ejerne af selskabet at oprette en ejeraftale og dermed på forhånd tage stilling til, hvordan eventuelle konflikter eller problemstillinger skal håndteres. 

En ejeraftale er ikke reguleret af selskabsloven, men af aftalelovens regler.

Ejeraftalerne er i øvrigt ikke – i modsætning til vedtægterne – offentligt tilgængelige. En manglende overholdelse af en ejeraftale vil ej heller have selskabsretlige konsekvenser, men vil udelukkende blive sanktioneret ved civilretligt, herunder evt. med særlig hjemmel for sanktionering i aftalen.

Selskabskapitalen

Kapitalselskaberne skal som før nævnt efter selskabsloven have en selskabskapital.

Det er særskilt reguleret, at aktieselskaber skal have en selskabskapital på mindst 400.000 kr., mens anpartsselskaber mindst skal have en selskabskapital på 40.000 kr. Selskabskapitalen skal tegnes fuldt ud på stiftelsesdokumentet, og den kan ikke tegnes med forbehold eller til underkurs (under kurs 100). Det er ofte stifterne af selskabet, der tegner kapitalandelene, men dette er intet krav efter selskabsloven.

Indbetalingen af selskabskapitalen kan enten ske kontant eller ved et apportindskud (en indbetaling med andre værdier end kontanter).

Såfremt indbetaling skal ske ved apportindskud, skal stiftelsesdokumentet som udgangspunktet vedhæftes en vurderingsberetning af værdierne udfærdiget af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd, således at det sikres, at der indskydes reel værdi i selskabet. Den påkrævede del af kapitalen skal være effektivt indbetalt, hvorfor personlige forpligtelser, forpligtelser til at udføre arbejde eller lignende ikke vil kunne indskydes i eller overtages af selskabet.

Det er herefter udgangspunktet, at der til enhver tid skal være betalt 25 % af selskabskapitalen i kapitalselskaber, dog mindst 40.000 kr. Dette bevirker, at hele minimumskapitalen i anpartsselskab og 25 % af selskabskapitalen i aktieselskaber skal indbetales i forbindelse med selskabets stiftelse.

Dette udgangspunkt fraviges, hvor den tegnede selskabskapital, skal indbetales ved apportindskud, hvorefter hele apportindskuddet skal erlægges uanset selskabsform. Det samme gør sig gældende for en eventuel overkurs, idet hele overkursen skal indbetales.

Ejerbog

I forlængelse af selskabets stiftelse skal selskabets ledelse endvidere hurtigst muligt oprette en fortegnelse over samtlige kapitalejere i selskabet. Ejerbogen skal være tilgængelige for offentlige myndigheder. Ejerbogen kan føres ved, at selskabet registrerer oplysningerne i Erhvervsstyrelsens it-system.

Registrering

Et selskabs registrering er en betingelse for, at selskabet kan få partsevne og erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Selskabet skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til registrering senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Registrering kan ske gennem erhvervsstyrelsens online-selvbetjeningssystem, hvor oprettelse sker gennem udfyldelsen af blanketter.

Få hjælp til at vælge den rette selskabsform til din virksomhed

Hos DLA Piper har vi mange års erfaring inden for selskabsstiftelse og kan hjælpe dig igennem alle dele af processen. Vi kan blandt andet hjælpe dig med følgende:
 

• Rådgivning omkring valg af selskabsform
• Oprettelse af selskab
• Oprettelse af holdingselskab
• Udarbejdelse af stiftelsesdokumenter
• Udarbejdelse af vedtægter
• Udarbejdelse af ejeraftaler
• Skatterådgivning

DLA Piper er en global, full-service-advokatvirksomhed, som råder over solide, specialiserede kompetencer inden for alle erhvervsretlige områder. Vi spænder bredt og er til stede i mere end 40 lande.

Kombinationen af global indsigt og lokalkendskab gør, at vi kan håndtere selv de mest komplekse virksomhedsrelaterede problemstillinger - både inden for og på tværs af landegrænserne. Som erhvervsadvokater har vi indgående kendskab til og forståelse for de daglige udfordringer, som vores kunder står overfor. Den indsigt er afgørende for vores succes og gør os til en stærk samarbejdspartner for selskaber af enhver størrelse.

Derudover har vores corporate-advokater et dybdegående kendskab til flere brancher og sektorer, herunder inden for den finansielle sektor, energisektoren sundhedssektoren, forsikringsbranchen og Life Science sektoren.

Hvis du stadig har spørgsmål relateret til M&A kan ud muligvis finde svar på det, på denne side.