Der kan være mange grunde til at erhverve sig en virksomhed. Det kan både resultere i flere kunder eller være en konsolidering eller udbygning af din eksisterende virksomheds kompetencer Nedenfor kan du læse alt du bør vide om virksomhedskøb.

Hvornår bør man overveje et virksomhedskøb?

Der kan være flere ræsonnementer bag en erhvervelse af hele eller dele af virksomheder, men oftest er købers begrundelse et ønske om profitmaksimering, f.eks. ved et egentligt investeringsafkast eller ved udnyttelse af særlige synergier med købers eksisterende virksomhed.

Køberen kan således både være konkurrent til målvirksomheden, eller slet ikke være repræsenteret på det pågældende marked som det ofte er tilfældet ved f.eks private equity-eller venture capital-investeringer.

Når en køber først har besluttet sig for at forsøge at erhverve andele i et selskab - og en sælger har givet udtryk for, at denne vil være villig til at sælge, iværksættes en (oftest) omstændig købsproces.

Sådan forløber et virksomhedskøb

Et virksomhedskøb kan ske i utallige forskellige situationer, og købsprocessens tilrettelæggelse og omfang bør i høj grad tilpasses den enkelte transaktion.

På trods af, at alle transaktioner skal behandles selvstændigt, kan en salgsproces se således ud:

• Initiering af købet og de første forhandlinger indledes
• Due diligence proces
• Endelig forhandling
• Signing af købsaftale
• Opfyldelse af betingelser
• Closing

Man skal være opmærksom på, at MBO’er, børsnoteringer, venture capital-investering, private equity-investeringer og aktionssalg løsriver sig fra den mere almindelige købsproces.

Initiering af salget og første forhandling

Ved køber og sælgers indledende kontakt vil parterne diskutere de kommercielle overvejelser ved købers erhvervelse for at klarlægge, om et køb er attraktivt for køber.

Herudover bør parterne også forventningsafstemme, idet det bør undersøges, om parterne kan finde til enighed om hovedvilkårene. Ved den første forhandling indgås ofte en række præ-kontraktuelle aftaler, som skal indramme og sikre parternes forhandling.

Heraf kan særligt nævnes, at parterne oftest underskriver en fortrolighedsaftale, som sikrer mod videregivelse af fortrolige oplysninger, en hensigtserklæring, som indrammer parternes intentioner ved forhandlingerne og evt. en rammeaftale, som indeholder de overordnede vilkår for den senere overdragelsesaftale. Parterne skal imidlertid være opmærksomme på, at alle præ-kontraktuelle aftaler kan være juridisk bindende, og at der således bør søges rådgivning forinden indgåelse af sådanne.

Due diligence process: Køber vil i næsten alle tilfælde af virksomhedskøb ønske at undersøge målvirksomhedens forhold i et vist omfang. Dette kaldes også for en due diligence process, hvor køber får listet alle fordele og ulemper ved at erhverve sig en given virksomhed.

Det anbefales, at der foretages en udførlig due dilligence af målvirksomhedens forhold, men dette kan være omkostningstungt, og køber kan i stedet ønske at blive forsikret gennem erklæringer, garantier eller specifikke indeståelser fra sælger.

Uden en due diligence står køber imidlertid uden nogen særlig viden om selskabets forhold, herunder forhold som kan udgøre betydelige risici for køber.

Undersøgelserne vil oftest omfatte, at centrale oplysninger om målselskabets forhold frigives af sælger i et virtuelt datarum, som kun køber og købers rådgivere kan tilgå.

En sælger kan – særligt hvis der er tale om et virksomhedssalg til en konkurrent – frigive oplysninger i stadier, således at den mindst fortrolige information frigives først, mens mere og mere sensitiv information frigives i takt med, at forhandlingerne skrider frem.

Af forhold, der navnlig bør undersøges kan blandt andet nævnes:

• Selskabsretlige forhold
• Aktionær- og anpartshaverforhold
• Ledelses- og medarbejderforhold
• Immaterielle rettigheder
• Generel overholdelse af lovgivning
• Eksisterende kontrakter
• Fast ejendom
• Skat- og afgiftsforhold
• Tilladelser
• Forsikringer
• Retssager og andre tvister

Endelig forhandling og overdragelsesaftale

Efter de indledende undersøgelser skal parterne forhandle de sidste detaljer på plads, hvis dette ikke allerede er gjort ved en betinget aftale forud for undersøgelserne.

Der er imidlertid en ikke-uvæsentlig række forhold, som har stor betydning for parterne efter aftalens gennemførelse, og som derfor skal forhandles og reguleres i den endelige aftale.

Overdragelsesmetode

En af de utallige aspekter, der skal reguleres mellem parterne, er, hvilken overdragelsesmetode, der skal anvendes.

Traditionelt sondrer man mellem kapitaloverdragelsesmodellen og substansoverdragelsesmodellen, om end der findes flere alternative overdragelsesmodeller.

Ved kapitaloverdragelsesmodellen overdrages aktierne i selskabet, og køber overtager således både alle aktiver og risici i selskabet.

Ved substansoverdragelsesmodellen overdrages i stedet de enkelte aktiver og passiver i selskabet, og køber overtager derfor kun de aktiver og risici, som er specifikt beskrevet i aftalen.

Ved valget af den enkelte model indgår en lang række momenter, herunder særligt skatteretlige aspekter og aspekter vedr. debitorskifte i aftaler med tredjemand, og det ses ofte, at køber og sælger har forskellige interesser i, hvilken model der skal anvendes. Oftest vil en køber således foretrække substansoverdragelsesmodellen, idet køber herved vil kunne afskrive på aktiverne, hvilket ikke er muligt, såfremt der erhverves kapitalandele efter kapitaloverdragelsesmodellen.

Værdiansættelse og købesums regulering

Et andet væsentligt aspekt ved salg af virksomhed er, hvilket beløb sælger skal modtage i forbindelse med salget.

Som udgangspunkt fastsættes målselskabets ”enterprise value”, en fikseret værdi af selskabet på kontant- og gældfri basis, ved hjælp af en værdiansættelsesmetode.

Den mest anvendte værdiansættelsesmetode er ”discounted cash flow” -metoden, hvor målselskabets enterprise value fastsættes på baggrund af selskabets fremtidige indtjeningsevne og pengestrømme.

Herefter aftaler parterne en købesumsreguleringsmetode, som skal regulere den fundne enterprise value, og dermed fastsætte den endelige købesum.

Af de mest anvendte reguleringsmetoder kan nævnes ”locked box”-modellen og ”closing accounts”-modellen, hvorved der i begge tilfælde reguleres for målselskabets rentebærende gæld og en for målselskabet normaliseret arbejdskapital.

Tidspunktet for reguleringen afhænger af modellen, idet der ved ”closing accounts”-modellen reguleres på closing, mens der ved ”locked box”-modellen reguleres på et aftalt tidspunkt forud for closing.

Signing og closing

Oftest underskrives overdragelsesaftalen med forbehold for, at særlige betingelser er opfyldt ved closing, herunder f.eks. godkendelse fra offentlige myndigheder, særligt fusionskontrol-godkendelser, aftalte ændringer i målselskabets og indhentelse af tredjemands samtykke i forbindelse med tredjemandsaftaler.

Såfremt betingelserne er opfyldt ved closing, gennemføres transaktionen mellem parterne.

Kom trygt igennem dit virksomhedskøb med DLA Piper

Hos DLA Piper har vi siden Hos DLA Piper Denmark har vi siden 2005 rådgivet ved flere M&A-transaktioner end noget andet advokatfirmaer i verden, og vi har således omfattende erfaring inden for initiering og tilrettelæggelse af købsprocesser for virksomheder af alle størrelser. Kontakt os i dag og kom trygt igennem alle aspekter at dit kommende virksomhedskøb.

Hvis du fortsat har spørgsmål relateret til M&A, kan du finde svar på denne side.