Sådan foregår et virksomhedssalg

DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

Salg af virksomheder

Der kan være mange grunde til at sælge en virksomhed. Det kan både skyldes et ønske om at opnå en økonomisk gevinst, undgå et økonomisk tab, eller det kan være motiveret af et generationsskifte. Hos DLA Piper har vi mange års erfaring med at facilitere virksomhedssalg for både store og små virksomheder. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan hele salgsprocessen typisk forløber.

Hvornår bør man overveje et virksomhedssalg?

Der kan være mange forskellige årsager til, at en virksomhedsejer ønsker at afhænde en del af eller alle kapitalandelene i selskabet, herunder særligt økonomiske fordele, generationsskifte, pension mv.

Når en kapitalejer har truffet beslutning om at afhænde de pågældende kapitalandele, og der er fundet en potentiel køber til de tilsvarende kapitalandele, iværksættes en salgsproces. Salgsprocesser kan, ligesom købsprocesser, være både langstrakte og meget omfattende for alle involverede parter.

Salg af kapitalandele kan være relevant i en lang række tilfælde, og salgsprocessens tilrettelæggelse og omfang bør i høj grad tilpasses den konkrete transaktion.

På trods af, at alle transaktioner skal behandles selvstændigt, vil en salgsproces typisk indeholde følgende punkter:

  • Forberedelsesfasen
  • Initiering af salget og første forhandlinger
  • Due diligence proces
  • Endelig forhandling
  • Signing (ofte med forbehold for visse betingelsers opfyldelse)
  • Opfyldelse af betingelser
  • Closing

Man skal være opmærksom på, at MBO'er, børsnoteringerventurekapital-investeringprivate equity-investeringer og aktionssalg løsriver sig fra den mere almindelige salgsproces.

Forberedelsesfasen

Forinden påbegyndelsen af selve virksomhedssalget, bør virksomheden klargøres til salg – eller gøres ”salgsmoden”. Salgsmodning handler om at gøre din virksomhed mere attraktiv for en potentiel ny køber.

Hertil skal sælger særligt se på, om virksomhedens forhold vurderes at ændres sig inden for den nærmeste fremtid. I den forbindelse skal det f.eks. belyses, om væsentlige aftaler med samarbejdspartnere og leverandører kan opretholdes, samt om virksomheden har behov for offentlige godkendelser mv.

Sælger skal tillige gøre sig klart, hvilke rådgivere han har brug for i forbindelse med salget.

Valg af køber

Som en del af forberedelsesfasen bør man som sælger ligeledes gøre sig nogle tanker om, hvilken potentielle købere man gerne vil tiltrække.

Det bør således ikke kun være prisen, der har den største betydning for valget af køber. Virksomhedens fremtidige udvikling kan i mange tilfælde være et lige så vigtigt aspekt at have for øje, da den rette køber kan bidrage til at øge værdien af virksomheden på både lang og kort sigt.

Overordnet kan man enten vælge at finde en aktiv eller en passiv køber.

Aktive købere

En aktiv køber har ofte et ønske om at deltage aktivt i den daglige drift af virksomheden. Denne type køber kan være at foretrække, i situationer hvor virksomheden virksomheden mangler ekspertise og konkret viden for at kunne fortsætte med at vækste.

Passive købere

En passiv køber vil omvendt ikke på samme måde blande sig i den daglige drift, men i stedet udstikke nogle retningslinjer.

Disse købere kan omvendt være at foretrække i en situation hvor der er godt styr på driften i virksomheden, men hvor man som virksomhed mangler øget kapital for at kunne fortsætte med at vokse.

Initiering af salget og første forhandling

Ved køber og sælgers indledende kontakt vil parterne diskutere de kommercielle overvejelser ved købers erhvervelse for at klarlægge, om et køb er attraktivt for køber.

Herudover bør parterne også forventningsafstemme, idet det bør undersøges, om parterne kan finde til enighed om hovedvilkårene. Ved den første forhandling indgås ofte en række præ-kontraktuelle aftaler, som skal indramme og sikre parternes forhandling.

Heraf kan særligt nævnes, at parterne oftest underskriver en fortrolighedsaftale - en såkaldt non disclosure agreement (NDA), som sikrer mod videregivelse af fortrolige oplysninger, en hensigtserklæring, som indrammer parternes intentioner ved forhandlingerne, og evt. en rammeaftale, som indeholder de overordnede vilkår for den senere overdragelsesaftale.

Parterne skal imidlertid være opmærksomme på, at alle præ-kontraktuelle aftaler kan være juridisk bindende, og at der således bør søges rådgivning forinden indgåelse af sådanne.

Due diligence proces

Køber vil i næsten alle tilfælde af virksomhedskøb ønske at undersøge målvirksomhedens forhold i et vist omfang. Dette kaldes også for en due diligence proces, hvor køber får listet alle fordele og ulemper ved at erhverve sig en given virksomhed.

Det anbefales, at der foretages en udførlig due diligence undersøgelse af målvirksomhedens forhold. En del af dette kan blandt andet inkludere at få vurderet alle virksomhedens aktiver herunder værdien af maskiner, inventar, patenter, fast ejendom mm.

Fordelen ved at gøre dette er, at begge parter kan opnå klarhed om  værdien af virksomhedens aktiver hvilket kan have en stor indflydelse på en eventuel købspris.

Denne proces kan dog både tage lang tid samt være meget omkostningstung. I disse tilfælde kan køber i stedet ønske at blive forsikret gennem erklæringer, garantier eller specifikke indeståelser fra sælger.

Sælger vil oftest også have en interesse i at oplyse om selskabets forhold for derved at ”udhule” eventuelle garantier og for at undgå, at køber indregner en ”risikopræmie” i den købesum, køber er villig til at betale.

Undersøgelserne vil oftest omfatte, at centrale oplysninger om målselskabets forhold frigives af sælger i et virtuelt datarum, som kun køber og købers rådgivere kan tilgå.

En sælger kan, særligt hvis der er tale om et virksomhedssalg til en konkurrent, frigive oplysninger i stadier, således at den mindst fortrolige information frigives først, mens mere og mere sensitiv information frigives i takt med, at forhandlingerne skrider frem.

Endelig forhandling og overdragelsesaftale

Efter de foretagne undersøgelser skal parterne forhandle de sidste detaljer på plads, hvis dette ikke allerede er gjort ved en betinget aftale forud for undersøgelserne.

Der er imidlertid en ikke-uvæsentlig række forhold, der har stor relevans for parterne efter aftalens gennemførelse, og som derfor skal forhandles og reguleres i en endelig aftale.

Overdragelsesmetode

En af de utallige aspekter, der skal reguleres mellem parterne, og som har stor betydning for både parterne og for selve overdragelsesaftalen er, hvilken overdragelsesmetode, der skal anvendes.

Traditionelt sondrer man mellem kapitaloverdragelsesmodellen og substansoverdragelsesmodellen, om end der findes flere alternative overdragelsesmodeller.

Kapitaloverdragelsesmodellen

Ved kapitaloverdragelsesmodellen overdrages alle aktier i selskabet, og køber overtager således både alle aktiver og risici i selskabet.

Substansoverdragelsesmodellen

Ved substansoverdragelsesmodellen overdrages i stedet de enkelte aktiver og passiver i selskabet, og køber overtager derfor kun de aktiver og risici, som er specifikt beskrevet i aftalen.

Ved valget af den enkelte model indgår en lang række momenter, herunder særligt skatteretlige aspekter og aspekter vedr. debitorskifte i aftaler med tredjemand.

Det ses ofte, at køber og sælger har forskellige interesser i, hvilken model der skal anvendes.

Værdiansættelse og købesums regulering

Et andet væsentligt aspekt ved et virksomhedssalg er, hvilket beløb sælger skal modtage i forbindelse med salget. Som udgangspunkt fastsættes først målselskabets ”enterprise value”, hvilket er en fikseret værdi af selskabet på kontant- og gældfri basis, ved hjælp af en metode til værdiansættelse.

Den mest anvendte metode til værdiansættelse af en virksomhed er ”discounted cash flow” -metoden, hvor målselskabets enterprise value fastsættes på baggrund af selskabets fremtidige indtjeningsevne og pengestrømme.

Herefter aftaler parterne en købesumsreguleringsmetode, som skal regulere den fundne enterprise value, og dermed fastsætte den endelige købesum.

Af de mest anvendte reguleringsmetoder kan nævnes ”locked box”-modellen og ”closing accounts”-modellen, hvorved der i begge tilfælde reguleres for målselskabets rentebærende gæld og en, for målselskabet, normaliseret arbejdskapital.

Tidspunktet for reguleringen afhænger af modellen, idet der ved ”closing accounts”-modellen reguleres på closing, mens der ved ”locked box”-modellen reguleres på et aftalt tidspunkt forud for closing.

Signing og closing

Oftest underskrives overdragelsesaftalen med forbehold for, at særlige betingelser er opfyldt ved closing, herunder f.eks. godkendelse fra offentlige myndigheder, aftalte ændringer i målselskabets og indhentelse af tredjemands samtykke i forbindelse med tredjemandsaftaler.

Såfremt betingelserne er opfyldt ved closing, gennemføres transaktionen mellem parterne.

Kom trygt igennem din virksomhedshandel med DLA Piper

Hos DLA Piper Denmark har vi siden 2005 rådgivet ved flere M&A-transaktioner og virksomhedssalg end nogen anden advokatvirksomhed i verden, og vi har således omfattende erfaring inden for initiering og tilrettelæggelse af købsprocesser og salgsprocesser for virksomheder af alle størrelser. Når du samarbejder med os, vil vi altid sammensætte et relevant team af advokater, der har indsigt i og kompetencer inden for netop din branche og virksomhedstype.

Kontakt os i dag og kom trygt igennem alle aspekter af dit kommende virksomhedssalg.

Hvis du stadig har spørgsmål relateret til M&A kan ud muligvis finde svar på det, på denne side

Kontakt vores kontorer og hør nærmere